Forskere og virksomhed i jordnært samarbejde

INNOVATIVT GRUS - Knas. Knas. Knas. Knas. En løber suser forbi på stien i Frederiksberg Have. Det tørre, faste grus er resultat af et tæt samarbejde mellem forskere fra universitetet og medarbejdere i haven.

af Tilde Tvedt, Skov & Landskab, LIFE

Selv om det øsede ned i nat, er der ikke en eneste vandpyt på stierne i Frederiksberg Have. Gruset ligger så fast, at man ikke kan skrabe hul med skosnuden. Ukrudt er stort set ikke i sigte. Løsningen hedder ’Slotsgrus’ og er resultat af et tæt samarbejde mellem forskere fra Skov & Landskab på Københavns Universitet og Slots- og Ejendomsstyrelsen.

I første omgang skulle gruset løse et problem i Frederiksberg Have, men er nu varemærkeregistreret og kan købes af alle. Et eksempel på innovation på det helt jordnære plan. Tillid og udbytte for begge parter bidrog til det positive resultat.

Mudder og ukrudt

Frederiksberg Have 1999. Tidligt forår. Lav sol og krokus i blomst. Grusstierne er pladrede og giver beskidte sko. Samtidig ærgrer gartnerne sig over ukrudtet. De må ikke sprøjte som før i tiden, men skal i stedet ud med traktoren og den store rive. Riven trækker tit sten med op, der gør stien halvfarlig at gå på. Hver gang haven får nyt grus til stierne, ser det lidt anderledes ud end det foregående. Og der er ikke noget af det, der fungerer særligt godt. Asfalt eller fliser er ikke et alternativ, for det passer ikke ind i den historiske have.

På Slots- og Ejendomsstyrelsens kontor i det indre København overvejer landskabsarkitekt Niels Mellergaard, hvordan han kan få stier, der er nemme at holde og ikke bliver bløde i regnvejr. Han har ansvaret for Frederiksberg Have og er klar over, at han ikke kan løse problemet alene. Niels Mellergaard taster nummeret til Skov & Landskab på Life.

»Vi kender forskerne fra andre projekter og ved, at de har en god fornemmelse for praktiske løsninger,« fortæller han. Et fælles projekt kommer i stand.

På jagt efter grus

Hos Skov & Landskab giver lektor Torben Dam sig til at lede efter eksempler på gode grusoverflader. Han finder dem blandt andet på svenske grusveje og norske boldbaner. To grusgrave bliver valgt til at levere grus til afprøvning. I sidste øjeblik kommer en tredje med, fordi seniorrådgiver Palle Kristoffersen husker den fra sin studietid.

Palle Kristoffersen kører selv op til Stenrand Grusgrav i Vestsjælland og henter nogle spande med forskellige slags grus. Hjemme ved havebordet eksperimenterer han med at blande, ændre lidt og føle sig frem med fingrene. Han ender med det, der længe bliver kaldt ’Palle-blandingen’.

En fredag formiddag bakser Palle Kristoffersen så en brun rugbrødskasse med små grusprøver op ad bagtrappen hos Slots- og Ejendomsstyrelsen. Rundt om bordet siger Niels Mellergaard og de andre i projektgruppen ja tak, også til den nye blanding.

»For mig viste det noget af den risikovillighed i styrelsen, som var med til at bære projektet frem,« siger Palle Kristoffersen.

Vinderen kåret

Næste forår lægger gartnerne femten grusblandinger ud på små strækninger af stierne i Frede-riksberg Have. Efter et år med jævnlige målinger viser det sig, at ’Palle-blandingen’ er lidt bedre end de andre.

Fra en kold bænk med udsigt til søen forklarer Niels Mellergaard, der i dag er slotshavechef, hvorfor. Under vores fødder ligger gruset lyst kanelfarvet med lidt ’konfetti’ af små stykker gråblå sten.

»Gruset består både af runde og kantede dele, som kiler sig rigtigt godt ind i hinanden. Faktisk så godt, at gruset kan bære lige så meget som det grove stabilgrus, vi plejer at lægge under stierne. Derfor kan vi nøjes med Slotsgrus hele vejen ned i ét lag. Det er nemmere at lægge ud, og der kommer ikke sten op, når vi river. Samtidig er overfladen så fast, at vi næsten ikke har problemer med ukrudt,« fortæller Niels Mellergaard tilfreds.

En svaghed er, at gruset ikke må være tørt, når man presser det sammen til en fast overflade.

»Det kan risikere at skille lige som sovs, fordi de mindste dele falder ’til bunds’. Derfor er det nogle gange nødvendigt at vande, når man lægger gruset,« forklarer Palle Kristoffersen.

Registreret varemærke for alle

Slots- og Ejendomsstyrelsen havde fået løst sit problem, og projektet kunne i princippet slutte der. Men Niels Mellergaard og Palle Kristoffersen var enige om, at det nye produkt også skulle komme andre til gode. De overvejede at få patent på grusblandingen, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi afprøvningsresultaterne allerede var offentliggjort. I stedet fik de ’Slotsgrus’® registreret som varemærke.

Det betyder, at kun Stenrand Grusgrav må producere Slotsgrus, og at grusblandingen har de sam-me egenskaber hver gang, så kunderne ved, hvad de får. For det betaler de 10 procent ekstra i varemærkeafgift. Afgiften har foreløbig rundet en million kroner, som Skov & Landskab har geninvesteret i forskning og rådgivning.

Begge fik gevinst

Palle Kristoffersen rækker armene i vejret, da han skal svare på, hvad han har fået ud af at være med i projektet. »Jeg er pavestolt! Det er rart, når ens viden kan bruges til noget ude i virkeligheden,« siger han.

Netop det er som regel en vigtig drivkraft for forskerne, fortæller lektor Birgitte Gregersen fra Aalborg Universitet. Hun forsker i forholdet mellem videninstitutioner og virksomheder. Forskerne har et grundlæggende ønske om, at deres viden kommer til nytte, og samarbejde med virksomheder er en af vejene. I selve samarbejdet er tillid afgørende. Parterne skal helst også supplere hinanden, og begge skal have mulighed for at få noget ud af projektet, som i dette tilfælde.

Samme erfaringer har Tina Lewis. Hun er chef for Erhvervsservice på LIFE, hvor Skov & Landskab hører til, og har ansvaret for innovation. Tina Lewis kalder Slotsgrus for et ’kongeprojekt’, der viser, hvordan man kan lave teknologioverførsel i øjenhøjde.

»Det er en ret enkel innovationsproces, men mindst lige så relevant som de mange højteknologiske projekter, vi også arbejder med,« siger hun.

Hos Slots- og Ejendomsstyrelsen er Niels Mellergaard glad.

»Slotsgrus har klart styrket vores image som en seriøs og innovativ virksomhed. Vi får besøg af mange landskabsarkitekter og andre, der gerne vil høre om vores erfaringer.«

Grus i Sahara

Måske har der også været gæster fra Skagen. I hver fald ligger der nu Slotsgrus på stien op til Den Tilsandede Kirke. Et fast holdepunkt midt i klitternes løse strandsand.

• Send
• Del