Forskere kaster med gifteknive

28/04-09 kl. 23:00 Videnskab / Sund
Forskere kaster med gifteknive_Photos.com Billede: Photos.com

Folk der trives i deres parforhold, lever lykkeligere, men også længere end singler. En forskergruppe fra Folkesundhedsvidenskab samarbejder med et netdatingbureau, for der er faktisk formler for kærligheden, fortæller Gert Martin Hald

af Gry Bartroff Gailhede

Hvorfor interesserer du dig som forsker for dating?

»Mit fagområde er folkesundheden, og det er videnskabeligt bevist at enlige generelt har en dårligere folkesundhed end folk der trives i et godt parforhold. Man ved at hvis et forhold bryder sammen, kan det have stor indflydelse på en mængde folkesundhedsvidenskabelige faktorer som for eksempel trivsel, fysisk sygdom og sågar alder. Derfor har vi indgået et samarbejde med den nordiske datingside Q500.dk der giver forskere fra Københavns Universitet adgang til anonymiserede data fra et par hundrede tusind datere - og det er data som vi aldrig ville have økonomi til eller mulighed for selv at indhente.«

Hvad stiller I fagfolk så op med de sværmeriske datere?

»Vi har på baggrund af de sidste 50 års forskning på samlivsområdet udfærdiget en relationstest for datingsidens brugere. Hvad karakteriserer dem personlighedsmæssigt, kommunikationsmæssigt, værdimæssigt? Vi spørger for eksempel til deres temperament, interesser, seksuelle præferencer, ønsker til samliv og kommunikation. Vi ved at de områder er helt afgørende for valget af partner, og vores spørgsmål bygger på validerede og empirisk undersøgte modeller. Når man har et overblik over sin egen personlighedsprofil, kan man lede efter et partnermatch og undgå håbløse dates eller forhold der forliser efter nogle måneder.«

»Et vist værdifællesskab er ønskeligt. Hvordan ser man for eksempel på børneopdragelse? Hvis jeg er til fællessang og grænseløs frihed, skal min kæreste jo helst ikke være til faste rammer, for så vil der blive problemer - eller i hvert fald meget store udfordringer. Et andet eksempel kan være økonomien. Hvis økonomisk velstand er vigtig for mig, og jeg vælger en partner der overhovedet ikke går op i økonomi, men prioriterer sundhed over alt, så kan det give konflikter.«

»Devisen er at lige børn leger bedst, og forestillingen om at vi som Yin og Yang komplementerer hinanden, holder ikke i længden. Det kan godt give nogen spænding i begyndelsen, men efterhånden som forholdet udvikler sig, så blegner det charmerende i forskellighederne. Det betyder ikke man skal gifte sig med sig selv, og man finder aldrig et hundrede procents match, og heldigvis for det. Men det giver bedre psykologisk og fysiologisk trivsel hvis man hooker op med nogen der deler ens grundlæggende værdier og interesser.«

Det lyder lidt som en affortryllelse af kærligheden. Kan vi virkelig måle og veje os frem til den rette partner?

»Nej, og vi kan ikke give nogen garantier. Man ved for eksempel at intelligensen har utrolig stor betydning for om man vælger at gå ind i et forhold - de to parter skal gerne være nogenlunde på niveau. Derfor ville være rigtig fint hvis man kunne sætte en intelligenstest op som en del af relationstesten, men det er en kommerciel umulighed.«

»En anden gråzone er udseendet. Det kan godt være at man kan tiltrækkes af mange forskellige typer, men der vil også være en del man ikke tænder på fordi deres udseende ikke svarer til det man har lyst til. Og det kan vi jo heldigvis ikke korrigere for. Vores test er et tilbud om et værktøj der indsnævrer feltet og kan føre folk sammen på baggrund af en måling på et match som set fra et videnskabeligt synspunkt, kunne være noget. Resten - alt det sjove - er jo op til folk selv.«

»Af samme grund har vi gjort meget ud af at etablere et feedback-system som en del af vores test. Det kan jo sagtens hænde at man vælger at blæse på testresultaterne og sige 'det er muligt at vi ikke passer så godt sammen fra et videnskabeligt synspunkt, men jeg er stadig interesseret.' Så kan man måske bruge sine resultater til at være bedre klædt på til de konflikter der sandsynligvis vil opstå på baggrund af forskellene. Hvor lurer udfordringerne? Hvis vi har meget forskellige værdier som par, så er det jo noget med at få snakket sig til rette om uenighederne og indgå nogle kompromisser, og hvis jeg er en meget temperamentsfuld type og min partner ikke er, så hjælper det ikke at den ene råber og skriger mens den anden forsvinder i et musehul, vel?«

Og hvad bruger I så resultaterne til?

»Den viden vi får fra brugerne i form af feed-back om testresultaternes anvendelighed, er fagligt dyrebar. Mange af os i projektet har dels en forskningsmæssig, dels en klinisk baggrund. Selv arbejder jeg med par på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, og for os er det uhyre interessant om vi kan komme lidt nærmere på kærlighedens hemmelighed. Hvad bringer folk sammen, får dem til at trives og blive sammen? Vores 'date' med Q500.dk giver os mulighed for efterfølgende at teste om det forskningen siger, rent faktisk holder vand, og det er vildt inspirerende at være med til. Vi kommer til at følge nogle par i for deres psykiske og fysiske sundhed over en længere periode. Fordi deres kærlighedsvalg har stor indflydelse på folkesundheden.«

gbg@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.

Fakta

Blå bog
Gert Martin Hald er psykolog, ph.d. og adjunkt på Folkesundhedsvidenskab, Enhed for Medicinsk Psyko-logi. Han er netop blevet forskningsleder for det største europæiske projekt om dating til dato der foregår i samarbejde med andre nordiske universiteter.

Læs også


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk