Forskere kan også spire på en snevejrsdag

SPIRER - Der lyder et højt gisp fra salen, og en kvinde begynder at græde, mens hun smiler, og hendes sidemænd klapper hende på ryggen. På forreste række er den yngre generation lidt bedre til at beholde ansigtet i ceremonielle folder

af Cecilie Hestbæk

Universitetsavisen er taget til prisoverrækkelse. Det er gymnasieelevernes Emmy-awards for kloge hoveder: Projekt Forskerspirer.

Gennem det sidste år har 173 gymnasieelever dystet om at vinde 20.000 kroner til at realisere et forskningsprojekt. De ambitiøse spirende forskere har afleveret en synopsis til et projekt inden for enten humaniora, naturvidenskab, samfundsfag eller biologi/sundhedsvidenskab, og i dag blev fire vindere så kåret af videnskabsminister Helge Sander (V).

Endnu før videnskabsministeren ankommer, er de 12 nominerede i fuld gang med at præsentere deres projekter på hver sin videnskabelige plakat.

I det lille rum ved siden af Alexandersalen på Københavns Universitet (KU) vises projekter om alt fra 3. generationsefterkommere af jødiske overlevende fra kz-lejre til hjernefysiologiske forhold ved skizofreni.

Hårdt arbejde at forske

Publikum til den næsten professionelle ’poster-session’ er en sær blanding af helt unge, forældre og grånende, jakkesætsklædte mænd og kvinder – og så lige én, der er klædt ud som Shakespeare, fordi det er ham, han har lavet projekt om.

Forskerspirerne, som alle går i 2.g, har hovedsagligt arbejdet på projektet i deres fritid. Men det er ikke alle, der har kunnet stå distancen - kun 58 ud af 173 tilmeldte gennemførte projektet.

Jens Heller Frederiksen fra Roskilde Tekniske Gymnasium har udført et projekt om stamcelle-terapi, og fortæller, at især de sidste par måneder før aflevering var hårde: »Jeg blev nødt til at aflyse to fester, jeg gerne ville have været til, og jeg har selvfølgelig brugt rigtig meget tid på projektet.«

Universitetsavisens udsendte forstår ikke så meget af det, der står på Jens Frederiksens projektplakat. Det er vist noget med at kurere kræft. Hvordan kan man vide så meget om noget så indviklet, når man bare går i 2.g, spørger vi den unge forsker-in-spe.

»Det er derfor, vi har en rigtig forsker tilknyttet som vejleder – de vælger ligesom ud, hvad der er vigtigt at vide. Men der er alligevel meget - jeg har selv blandt andet læst 35 videnskabelige artikler om emnet.«

Vigtigt med forskning – også i sms-sprog

Uha, tænker Universitetsavisen, og går videre til næste projekt, som er noget, mange måske lidt bedre kan forholde sig til – nemlig sms-sprog.

Sif Bernstorff Lehmann fra Holstebro Gymnasium har lavet en Experimentarium-agtig plakat, hvor man ved at rykke rundt på et stykke overlægsplastik kan ændre på smiley’erne i en tekstbesked.

Hun forklarer, hvordan noget så simpelt som smileys i en sms fortæller noget om relationen mellem de to mennesker, der skriver sammen.

Den faglige bredde i projekterne er noget, der har været lagt stor vægt på i konkurrencen, understreger Helge Sander i sin tale før prisoverrækkelsen, og siger til de unge, at: »Det er dejligt, at I både har mod og lyst til at give jer i kast med så spændende og ambitiøse projekter.«

Projektet administreres af KU og finansieres af Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet. Et samarbejde, der gerne skulle lokke flere unge til universiteterne som forskere.

Efter videnskabsministerens tale skal vinderne udråbes. Et medlem af dommerkomiteen læser begrundelsen for valget op. I starten er det ikke helt klart, hvem af de målbevidste unge forskerspirer der vil løbe af med sejren, men en mere specifik vending fra talerstolen afslører det – tydeligvis også for den stolte mor i midten af salen.

Vinderne blev fundet – og hvad så nu?

Hun har sikkert også været meget involveret. En af deltagerne fortæller, hvordan han »fandt sin vejleder gennem én, mor spillede bridge med.« Man må håbe, at alle de gymnasieelever, der gerne ville deltage, har mødre der spiller bridge med forskere.

Som de fire vindere bliver kåret én for en er det tydeligt, hvor meget
projekterne har betydet for deltagerne. På forreste række, hvor de tolv nominerede er linet op, gives der knus og lykønskninger, men nogle af smilene bliver også lidt stivere, og blikkene fokuseres på noget bag Helge Sander.

Efter ceremonien står vinderne tilbage med favnen fuld af blomster og vinderbevis. Kinderne blusser, og de krammes af familie og vejledere og får endnu et håndtryk af videnskabsministeren.

Mads Bjørn Christiansen fra Aarhus Katedralskole har vundet i kategorien
biologi/sundhedsvidenskab. »Det er helt vildt. Totalt vildt. Og virkelig uventet. Der går nok lidt tid før jeg skal realisere projektet. Nu skal jeg lige gøre 3.g færdig. Men det har i hvert fald været meget spændende.«

De fire vindere af Projekt Forskerspire 2009 er:

Biologi/sundhedsvidenskab:
Mads Bjørn Christiansen, Aarhus Katedralskole
Tema: Lydkomprimerings indvirkning på hjernens perception af musik

Naturvidenskab:
Christina Resende de Paiva, Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Tema: Nye antimikrobielle bioaktive peptider frigjort med nye proteaser

Humaniora:
Rasmus Myrup, Odsherred Gymnasium
Tema: En sygeplejerske, et par sadomachocister og nogle munke. Det surreelle møde i film

Samfundsvidenskab:
Jakob M. Pethick, Sankt Annæ Gymnasium.
Tema: Musiks betydning for identitetsdannelsen

• Send
• Del