Flyvefærdig fra Folkesundhed

Den første kandidat fra Folkesundheds-videnskab er sprunget ud. 29-årige Anne Rosell kan se tilbage på et studie der trods kaotiske forhold har været præget af stort engagement

af Lise K. Lauridsen

Jamen det lugter da lidt af lilla bleer, navnet – Folkesundhed, men der er altså masser af demografi, statistik og økonomi på studiet,« forklarer Anne Rosell med henvisning til de få mænd på Folkesundhedsvidenskab.

Der er nu ikke mange lilla bleer over Anne Rosells armybukser og skijakke. Squashketcheren stikker op af rygsækken over den røde hårtop. Anne Rosell har lige kunnet klemme Universi-
tetsavisens udsendte ind mellem sin kandidateksamen, diverse fester og jobansøgninger, en squashtime og en skitur til Norge.

Anne Rosell er den første kandidat fra Folkesundhedsvidenskab. Men det første store hold kandidater kommer først til sommer. Uddannelsen blev til ud fra ønsket om at skabe en ekspertise inden for sundhedsvæsenet som ikke er læger. Forberedelserne til studiet startede i 1995, og i 1998 optog Folkesundhed det første hold på 60 studerende.

Svære økonomiske problemer på Køben-havns Universitet betød dog at de stu-derende måtte vente et semester med at begynde.

I bevægelse
Den turbulente start fik Anne Rosell ikke del i. Som meritoverført fra Idræt startede hun først på studiet i september 2000. Og bortset fra nogle småting var der godt styr på den unge uddannelse der havde til huse i Panum-bygningen sammen med medicin- og tandlæge-studierne, synes Anne.
»Jeg har nok kunnet mærke at Folkesundhed var et nyt studie fordi vi fx hverken har haft mødelokaler eller en fredagsbar. Medicinerne har de lækreste lokaler til deres studenterforeninger, vi er blevet sat ned i et rengøringsrum.
Man har skullet kæmpe for sin ret til at være her. Måske fordi fakultetet har vidst at vi skulle flytte over på Kommunehospitalet, men det er så hele tiden blevet udskudt. Derfor har der været modvilje mod at sætte alt muligt i værk for at vi skulle få nogle hjemsteder her på Panum. Medicinerne har heldigvis været flinke til at låne os lokaler, men vi har stadigvæk skullet spørge om lov. Og det har selvfølgelig haft betydning for studiemiljøet fordi vi ikke ved hvem der går på de andre årgange,« siger Anne
Rosell.

Til gengæld synes hun at de studerende på Folkesundhed har været meget engagerede i opbygningen af deres studie på trods af smalle fysiske forhold.
»I kraft af at Folkesundhed er et nyt studie hvor ikke alting er på plads, så har de studerende haft utrolig meget indflydelse i fx studienævnet. Det er klart at et nyt sted vil være mere åbent for forandring og nye ideer,« siger Anne Rosell der som tidligere formand for Studerende for International Folkesund-hed (SIPH) har været med til at opbygge udvekslingsaftaler, studieture og praktikophold i udlandet.

F for forebyggelse
Folkesundhedsvidenskab er ikke bare medicin på den bløde måde. Kandida-terne fra Folkesundhedsvidenskab skrider ind hvor lægen stopper. For eksempel via forebyggelse og oplysning om sundhed.

Uddannelsen er unik på grund af dens tværfaglighed. De studerende skal vide noget om både sundhedsvidenskab, naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora og lære at tænke på tværs af de traditionelle faggrænser.

For Anne Rosell har det været sjovt at studere sammen med lægerne selv om de fagligt ikke har så meget til fælles.
»De medicinstuderende siger: Ej det her fag med etik og patientbehandling, hold kæft, hvor er det kedeligt. Hvor jeg synes det er det allervigtigste. Hvis du ikke kan finde ud af tale med patien-terne, så kan du da ikke diagnosticere dem. For de medicinstuderende handler det om hård, kontant faglighed,« siger Anne Rosell.
»Vores uddannelse er meget bred. Vi har lærere fra fire forskellige fakulteter, og den bredde er både en styrke og en svaghed. Derfor tror jeg også at det er en fordel at nogle studerende har læst andre fag på bacheloruddannelsen, for så er de fx specialiserede i samfunds-økonomi eller sociologi,« siger Anne Rosell der godt kunne savne lidt større valgfrihed under uddannelsen netop for bedre at kunne specialisere sig.

Men ud over den ene anke så er Anne Rosell imponeret over lærerstaben på Folkesundhedsvidenskab.
»Jeg tror vi har haft nogle af de mest dynamiske og engagerede lærere fordi det er dem der haft energien til at sige ‘Fedt her er ny uddannelse inden for et område jeg virkelig brænder for’. Jeg tror ikke undervisere der er kørt fast eller har tabt begejstringen, har orket at være med til at starte et nyt studie,« roser hun underviserne.

På farten
I september påbegyndte Anne Rosell sit speciale om motion på recept, og den 11. februar kunne hun krone værket med en kandidatgrad og et tital. Ideen om fysisk aktivitet som forebyggende behandling vil hun gerne gøre til en del af sit kommende arbejde. En ph.d.-stilling på instituttet ligger og venter, men Anne Rosell har også søgt et par andre stillinger så fremtiden er endnu usikker.
»Jeg vil gerne arbejde i fx Sundheds-styrelsen, i idrætsforbundene eller som kommunal idrætskonsulent,« siger hun og fortæller at der allerede er masser af arbejdsgivere på udkig efter cand.scient.sant.publ.’er.

Lidt arbejdsløshed er dog ikke at for-nægte når kæresten også lige er blevet færdig som kandidat i engelsk:
»Det bliver da dejligt at kunne tage på skiferie uden at skulle have lektierne med i tasken,« griner Anne. n

• Send
• Del