Farvekyndige forskere fik udviklingspris

Tag en karton mælk, sæt en lysfølsom – eller optisk – sensor ned på indersiden af den, udsæt den for lys inde i beholderen, og vupti, nu er det muligt at måle mælkens surhedsgrad. Så nemt er det. I teorien.

Præstationen er imidlertid en sensation. For selvom konceptet har været kendt i 40 år, er det først nu, det er lykkedes i praksis, og forskerne bag dermed har kunnet gå fra grundforskning til at kunne producere sensorerne.

Det glæder den bioteknologiske og farmaceutiske industri, der længe har efterspurgt den optiske sensor. En måling med den er nemlig meget hurtige end at skulle analysere direkte på en væske ude på et produktionsanlæg.

Enigt bedømmelsesudvalg bag vinderne

Det er baggrunden for, at to forskere, der har skabt den optiske sensor, får ‘Innovationsprisen 2016’ fra Københavns Universitet (KU). Ifølge formanden for Innovationsprisens bedømmelsesudvalg, Thomas Bjørnholm, der også er prorektor ved KU, var det et enigt bedømmelsesudvalg, der valgte at give prisen for den optiske sensor.

Forskerne bag – og dermed årets vindere – er lektor Thomas Just Sørensen fra Kemisk Institut samt professor og centerleder på Nano-Science Center Bo Wegge Laursen – begge fra KU.

Normalt modtager kun én forsker prisen, men fordi de to har arbejdet så nært sammen om opgaven igennem mange år, blev prisen delt i år.

Stabile farvestoffer er nøgle til succes

En aflæsning forudsætter kun lys på den optiske sensor, der gennem et farveskift eller sin fluorescens viser den målte værdi. Farvestofferne på sensoren skulle imidlertid være helt særlige.

»Nøglen til vores succes er, at farvestofferne skal være stabile i farvetonen. De fleste farvestoffer blegner, når de bliver udsat for lys, og dem kan vi ikke bruge,« fortæller Thomas Just Sørensen.

Desuden er det lykkedes for de to at få indkapslet de langtidsholdbare farvestoffer – som også er selve sensorerne – i et gennemsigtigt materiale på en måde, som ikke ødelægger eller forurener målingerne, hvilket også har været essentielt for at få succes.

»Sensoren må ikke smitte af til omgivelserne. Farvestofferne skal sidde ordentligt fast i et materiale. Det er, hvad vi er lykkedes med,« siger Thomas Just Sørensen.

Farvestoffer må ikke forurene prøven

Materialerne, der indgår i den optiske sensor, er derfor et kompositmateriale. Det består hovedsageligt af nanoskopiske (ganske få nanometer store) glaspartikler bundet sammen af et netværk af plastiktråde.

Resultatet er et materiale, der reelt er en stiv køkkensvamp, som hovedsageligt består af glas, og som placeres på en plastikfilm.

‘Svampestrukturen’ gør det muligt for den at suge farvestofferne til sig – og alligevel afgiver ’svampen’ ikke farverne igen, der ellers ville kunne forurene den beholder, som målingen skal foregå i.

Det sidste har, ligesom udviklingen af de nye farvestoffer, været helt afgørende for Thomas Just Sørensens og Bo Wegge Laursens succes.

anfj@adm.ku.dk