En ud, en ind og en op. Som koden til en gammel cykellås har de økonomiske vismænd rokeret rundt på pladserne i deres cirkel. Nu forhenværende overvismand Peter Birch Sørensen er gået ud, ind er kommet KU-professor Claus Thustrup Kreiner, og op som ny overvismand er rykket Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, KU-professor og hidtil almindelig vismand.
Den afgående overvismand Peter Birch Sørensen gør status over sin tid i vismandsinstitutionen.
»Det har selvfølgelig været enormt interessant. Det kræver godt nok meget tid, men det ved man jo, når man går ind til det. Til gengæld er det også dybt interessant.«
Siden 2004 har Peter Birch Sørensen siddet på fagøkonomiens kongetrone og med godt to et halvt år som almindelig vismand i slutningen af 90'erne, har han i alt næsten ni års erfaring fra Det Økonomiske Råds formandskab.
»Noget af det mest givende ved det at være vismand, er samspillet med sekretariatet og de andre vismænd. Det er en interessant og givende faglig proces. Det er det, jeg synes, har været det mest spændende ved jobbet.«
Som vismand er der konstant efterspørgsel fra medierne, og særligt for overvismanden er en del af rollen netop mediehåndteringen, som ellers ligger ganske langt fra en økonomiprofessors normale akademiske aktiviteter.
»Der er enorm efterspørgsel efter uafhængige akademiske synspunkter. Mange af kollegaerne på universiteterne har ikke så meget tid til at følge med i den aktuelle økonomiske udvikling, så de viger ofte tilbage, fordi de simpelthen har for travlt med at forske og undervise. Derfor kommer der mange henvendelser til vismændene,« forklarer Peter Birch Sørensen, der samtidig understreger, at det kræver en meget faglig tilgang at udtale sig med den vægt, det giver at være vismand.
»Der lægges ret meget mærke til, hvad vismændene siger, så derfor skal man tænke sig om, når man udtaler sig. Man kan ikke bare skyde løs fra hoften. Det eneste holdbare for vismændene er at holde sig strengt på faglighedens grund og sige det, man kan stå inden for som fagøkonom.«
Kombinationen af, at universitetskollegaerne har travlt og behovet for at være strengt faglig og godt klædt på, når man udtaler sig i medierne, efterlader tit vismændene ensomme i marken som fagøkonomiens vogtere. Noget den tidligere overvismand godt kunne tænke sig anderledes.
»Vismændene står nogle gange lidt alene med deres kritik. Og nogle gange kunne man godt ønske sig, at der var andre akademiske økonomer, der rykkede ud og bakkede op. Men der må man jo nok erkende, at folk på læreanstalterne har så travlt med at klare deres forskning og undervisning, at der er ikke så mange bortset fra vismændene, der følger så meget med i den aktuelle økonomiske udvikling, at de føler sig klædt på til at deltage i debatten,« mener Peter Birch Sørensen.
Han forlader i øvrigt Københavns Universitet, hvor han er professor ved Økonomisk Institut 1. april for at blive chef i Nationalbankens økonomiske afdeling. Her får han rolle som en slags Nationalbankens cheføkonom.
Billede: Arkivfoto
VISMÆND - Københavns Universitet er leveringsdygtigt, når det gælder økonomisk visdom. Peter Birch Sørensen forlader snart KU og fortsætter i Nationalbanken.
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk