Få styr på Sandøe-sagen

Sagen tager sin begyndelse, da TV-avisen den 17. maj 2010 afslører, at danske svineproducenter har fremavlet søer, der får så mange pattegrise, at disse dør af kulde, sult eller ligges ihjel. 25.000 pattegrise om dagen eller ni millioner om året dør.

Daværende fødevareminister Henrik Høegh (V) og daværende justitsminister Lars Barfoed (K) igangsætter et større udredningsarbejde, der skal trænge til bunds i problemet og foreslå ny lovgivning.

Fødevareministeren bestiller blandt andet en rapport fra Aarhus Universitets jordbrugsvidenskabelige fakultet Foulum, der huser 16 af landets førende eksperter i svineproduktion.

Uvelkommen konklusion

Konklusionen i rapporten, der er på trapperne i efteråret 2010, lyder:

»Danske søer har igennem avlen opnået en af verdens højeste kuldstørrelser, men Danmark er også det land, som har den højeste andel døde grise ud af det totale antal fødte grise sammenlignet med de lande, vi har fundet oplysninger fra. Dette skyldes en andel af grise, der enten er dødfødte eller dør indenfor de første timer efter faring.«

»Opgørelserne fra besætninger giver ikke mulighed for at vurdere, hvor meget der kan tilskrives et øget antal dødfødte grise, og hvor meget der skyldes dødsfald efter fødsel, men litteraturgennemgangen tyder på, at dødelighed i begge kategorier øges med kuldstørrelsen.«

»Den høje andel af døde grise er derfor både et etisk og velfærdsmæssigt problem, da de fleste grise, som dør efter fødslen, synes at gøre det ved en lidelsesfuld død.«

»Som det fremgår af afsnit 1 har de seneste års avl mod større kuldstørrelse formodentlig været en stor del af årsagen til den stigende andel af døde grise i perioden fra 1992 til 2004. Inddragelse af antal levende grise ved dag 5 som avlsmål i stedet for kuldstørrelse synes ikke at være et avlsmål, der kan nedbringe andelen af døde grise, men målet har ført til en stagnering af den totale dødelighed af pattegrise.«

Læs rapporten her

På Videncenter for Svineproduktion, der hører under dansk landbrugs interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, er man forundret og bekymret. Det var nemlig blandet andet efter råd fra forskerne ved Aarhus Universitet, at landbruget indførte antal levende grise ved dag fem som avlsmål i 2004. Det skulle få producenterne til at skifte fra at avle efter flest mulige fødte grise til flest mulige overlevende pattegrise på femtedagen efter fødslen.

Videncenter for Svineproduktion forsøger at få et møde med forskerne bag rapporten for at få ændret konklusionen, men det afvises.

Hvis politikerne på baggrund af rapporten forbyder store kuldstørrelser eller indfører nye krav til dyrenes velfærd, vil det nemlig fratage de danske svineproducenter en væsentlig konkurrencemæssig fordel. Danskerne har således siden 1993 målrettet fremavlet en so, der føder flere pattegrise end søerne i Holland og Tyskland.

»Videncenter for Svineproduktion lægger et massivt pres på os for at få os til at ændre nogle af konklusionerne,« udtaler seniorforsker Lene Juul Pedersen, der er en af Aarhus-rapportens hovedforfattere, til Politiken.

Da det ikke lykkes af få et møde med Aarhus-forskerne, beslutter Videncenter for Svineproduktion at få lavet sin egen alternative rapport.

Sandøes rolle

Her kommer Peter Sandøe, professor i bioetik og dyrevelfærd på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Science), medlem af KU’s praksisudvalg, der behandler spørgsmål om god videnskabelig praksis og på daværende tidspunkt formand for Det Dyreetiske Råd, ind i billedet.

I begyndelsen af januar 2011 indgår han en samarbejdsaftale med Videncenter for Svineproduktion (VSP). Han og en af hans medarbejdere, en lektor på Center for Bioetik og Risikovurdering (CeBRA) på Science, skal sammen med et hold skotske forskere fra Scottish Agricultural College (SAC) i Edinburgh udarbejde en videnskabelig rapport om store kuldstørrelser.

Sandøe får ikke penge for arbejdet, men CeBRA modtager 64.107 kroner til aflønning af lektoren. Det skotske universitet får knap 550.000 kroner for rapporten.

Havner i dobbeltrolle

Peter Sandøe er allerede i oktober 2010 blevet udpeget som formand for den arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der skal udrede, »hvordan det bedst muligt sikres, at avl af dyr finder sted på en måde, der er etisk og dyrevelfærdsmæssig forsvarlig«, fremgår det af kommissoriet.

Han er dermed med samarbejdsaftalen med svineproducenterne havnet i en dobbeltrolle.

Sandøe sikrer sig i sin personlige kontrakt med Videncenter for Svineproduktion, at landbrugsfolkene ikke kan bestemme, hvad der står i rapporten:

»VSPs ledelse har ret til at se og kommentere udkastet til projektrapport og andre publikationer, som kommer ud af projektet, men har ikke nogen ret til at blande sig i den endelige beslutning om, hvad der skal publiceres,« står der i kontrakten, som Universitetsavisen er i besiddelse af.

Scottish Agricultural College indgår sin egen separate kontrakt med VSP, hvoraf det fremgår, at formålet med projektet er at »fremskaffe resultater og oplysninger, der gavner den danske svineindustri, og som har mulighed for at påvirke politikere og beslutningstagere på nationalt og internationalt niveau.«

Peter Sandøe får lejlighed til at se skotternes aftale, men underskriver den ikke.

Forundret Aarhus-forsker

Ifølge Politiken viser mødereferater, at Aarhusrapporten stod højt på dagsordenen på videokonferencer med de skotske forskere, hvor man diskuterede hvordan gruppens alternative rapport skulle adskille sig.

Den skal blandt andet »skrives fra det perspektiv, at store kuld er kommet for at blive«. Videre fremgår det, at rapporten »ikke skal forsøge at løse alle problemer på området, skønt den skal forklare, hvorfor den ikke tackler bestemte problemer, eller hvorfor disse ikke er et problem«.

Lene Juul Pedersen, den ene af Aarhusrapportens to hovedforfattere, udtaler til Politiken, at hun er stærkt forundret over forløbet.

»Vi blev blandt andet bedt om at vurdere, hvad den store kuldstørrelse betyder for dødeligheden, og om det har medført lidelse for søerne og grisene. På den måde er det underligt, at man giver sig til at lave en rapport, hvor store kuld er udgangspunktet, og hvor man på den måde lægger ordene i mundene på forskerne, der så får til opgave at finde nogle gode argumenter. Det er utroligt, at der findes forskere, som vil være med til at fabrikere forskning på den måde«, siger hun til Politiken.

Tav om interessekonflikt

Den 10. maj oplyser Peter Sandøe i sin egenskab af formand for arbejdsgruppen under Justitsministeriet til de øvrige medlemmer, at der er en ny rapport om pattegrisdødelighed på vej.

»Endelig kan jeg oplyse, at jeg selv er involveret i et fagligt udredningsarbejde om velfærdsmæssige og etiske problemstillinger i relation til avl for kuldstørrelse hos grise. Dette udredningsarbejde udføres af en gruppe forskere fra Scottish Agricultural College, KU LIFE og Videncenter for Svineproduktion. Den nye rapport vil kunne bruges som »en del af det faglige grundlag for vores arbejdsgruppes arbejde,« skriver han i mailen, som Politiken er kommet i besiddelse af.

Han nævner ikke, at der er tale om en rapport bestilt og betalt af Videncenter for Svineproduktion.

Rapporten ‘The Ethical and Welfare Implications of
Large Litter Size in the Domestic Pig – Challenges and Solutions’ udkommer i august 2011.

Læs rapporten her

Konklusionen lyder blandt andet:

»The Danish pig industry deserves credit for its willingness to address the issues associated with large litter size.

• Danish production operates to good welfare standards that are comparable or higher than many of its competitors. So even given the problems associated with large litter size Danish pigs may be thought to have as good a life as those in many other countries.

• However, the issues associated with large litter size have been seen to raise public concern in Denmark where the pig industry is already viewed poorly by many consumers and animal welfare is societally important.

• Irrespective of any relationship to large litter size levels of neonatal mortality are high in Danish production, as they are in many competitor countries.

• Addressing these concerns provides a potential win-win scenario of both improving public opinions on pig production, whilst at the same time improving the technical efficiency of Danish production.

Samtidig præsenterer rapporten resultater, som viser, at avlsmålet LG5 (antal levende grise på dag fem) har nedbragt pattegrisedødeligheden med omkring 6 procentpoint i avlsbesætningerne, og der argumenteres for, at dødeligheden som følge heraf må forventes at falde i produktionsbesætningerne fremover.

Undgår lovstramning

Da arbejdsgruppen under Justitsministeriet udkommer med delrapporten om svineavl den 17. januar i år, konkluderer den, at der ikke er brug for at regulere svineavlen.«

»Flertallet lægger i den forbindelse for det første vægt på, at efter at LG5 blev indført i avlsmålet i stedet for antal fødte grise, er der konstateret et markant fald i såvel den relative som den absolutte pattegrisedødelighed i avls- og opformeringsbesætningerne.
Dette fald må forventes at forplante sig til produktionsbesætningerne, således at man fremover vil se, at avlen for kuldstørrelse hos svin vil ske på en måde, hvor pattegrisedødeligheden samtidig falder«, står der i rapporten.

2. april i år udarbejder Fødevarestyrelsen et notat til fødevareminister Mette Gjerskov (S), hvor konklusionen er, at der ikke er brug for regulering af erhvervet.

clba@adm.ku.dk