Etniske minoriteter, diskrimination og medborgerskab

Mange etniske minoriteter i Danmark oplever en høj grad af diskrimination fra både medier, myndigheder og medborgeres side. Med sin ph.d.-afhandling sætter Christina Bækkelund Jagd blandt andet fokus på hvordan vi skaber en følelse af medborgerskab hos de nye danskere

af Hjørdis Havsteen Brandrup

Hvad handler din afhandling om?
»Min afhandling handler helt overordnet om medborgerskab, og hvad det betyder for en synlig etnisk minoritet i Danmark at komme i arbejde. Medborgerskab handler på den ene side om de civile, politiske og sociale rettigheder og den status man har som medborger i et samfund, og på den anden side om hvad der skal til før man oplever at man er anerkendt og respekteret som en ligeværdig medborger på lige fod med majoritetsbefolkningen.« »I min undersøgelse har jeg fokuseret på gruppen af dansksomaliere fordi det er den gruppe der i dag er svagest repræsenteret på arbejdsmarkedet. Knap syv ud af ti dansksomaliere står uden for arbejdsmarkedet.«

Hvad var din baggrund for at lave undersøgelsen?
»Den første grund var at jeg ville undersøge om det holder stik, hvad især politikerne antager, at arbejde skaber integration. Den anden grund var at regeringen i 2002 indførte den såkaldte starthjælp som medførte at kontanthjælpsydelsen faldt for alle der ikke havde boet i landet de sidste syv år. Argumentet for starthjælpen var at man ville skabe et større incitament for indvandrere og flygtninge til komme i arbejde.«

Arbejde er ikke lig med medborgerskab
Hvilken betydning har arbejde for følelsen af medborgerskab?
»Det er ikke så sort-hvidt at man kan sige at arbejde skaber integration. Det er heldigvis ofte tilfældet at når folk får et arbejde, så føler de at de er til nytte for samfundet og dermed opnår en social anerkendelse. Men mange af dem der kommer i arbejde, føler alligevel at selvom de er i arbejde, har en god indtægt og et godt netværk, så er de alligevel ikke anerkendt.« »Det der forhindrer oplevelsen af medborgerskab, er primært mediedebatten. Mange føler sig stigmatiserede og udråbt til ‘de problematiske flygtninge og indvandrere’. Derfor overvejer mange at flytte til England eller er allerede flyttet.« »Diskrimination er også en forhindring for oplevelsen af medborgerskab. Der er den isolerede hverdagsdiskrimination som folk oplever for eksempel på gaden og i bussen, og der er den institutionaliserede diskrimination som jeg især giver opmærksomhed fordi den er den mest alvorlige diskrimination. Hvis den får lov at blive reproduceret, udelukker den systematisk etniske minoriteter fra at have de samme muligheder som majoritetsdanskere. Ofte er dem der udfører den institutionaliserede diskrimination ikke selv klar over at de diskriminerer.«
»Et eksempel er en kvinde jeg kender, som gerne ville have en uddannelse som handicapchauffør. På mødet med sagsbehandleren, hvor jeg var med som observatør, fremlægger hun sit ønske om at få uddannelsen der koster cirka 100.000 kr., og som kommunen skulle bevilge penge til. Hun fik at vide at det kunne hun ikke blive, men hun kunne blive pædagogmedhjælper eller social- og sundhedsassistent. Det er en kønsstereotyptankegang som indirekte kommer til at diskriminere mange etniske minoritetskvinder. Hun får stillet nogle andre og mere begrænsede muligheder i sigte end vi majoritetsdanskere ville gøre hvis vi stod i samme situation.« »Den sørgelige konklusion på min undersøgelse er altså at man ikke bare kan skabe medborgerskab via arbejde – så længe mediedebatten, majoritetsdanskerne og myndighederne sætter en negativ og diskriminerende dagsorden.« »Det som omvendt er den positive konklusion, er at de mennesker som oplever en personlig og social anerkendelse fra deres omgivelser, kæmper for og tror på at de kan opnå medborgerskab – uanset om de har et arbejde eller ej.«

Mentor-ordning for nydanskere
Hvad håber du at opnå med din forskning?
»Med min forskning ønsker jeg helt overordnet at give politikere og praktikere der arbejder på området, nogle anvisninger på hvad der virker i forhold til etniske minoriteters motivation for at blive en del af samfundet. Det ville være hensigtsmæssigt hvis flygtninge og indvandrere for eksempel blev tilknyttet en mentor eller coach i det sociale system som støtter dem på en mere personlig måde så de begynder at tro på at de faktisk har nogle muligheder. Desuden skal vi, hvad angår uddannelse, have øjnene op for at disse mennesker som kæmper for at opnå anerkendelse og blive en del af det danske samfund, har ligeså mange personlige præferencer, ønsker og værdier som vi majoritetsdanskere har.«

• Send
• Del