Et normalt liv med hiv-sygdom

28/11-07 kl. 00:00 Videnskab / Sund

Forskere forsøger stadig at finde frem til en effektiv behandling af hiv og aids. I samarbejde med kollegaer fra EuroSIDA-forskningsgruppen har professor Jens Lundgren afklaret at immunsystemet hos hiv-smittede kan genoprettes og normaliseres, også på længere sigt med den såkaldte kombinationsbehandling

af Ann Steendahl Søndergaard

Hvad drejer din forskning sig om?
»Jeg har i samarbejde med andre forskere de sidste ti år undersøgt fordele og ulemper ved at bruge kombinationsbehandling mod hiv. I dag er vi ikke i stand til at fjerne virus fra kroppen, og derfor er behandlingen af hiv livslang. Gevinsten ved kombinationsbehandlingen er at den bremser virus i at formere sig så immunsystemet får lov til at komme sig. På baggrund af vores erfaring med kombinationsbehandling kan vi sige en del om hvordan det vil komme til at gå hvis man bruger behandlingen gennem flere årtier hos den samme patient. Problemet hos mange patienter er at de først kommer i behandling når deres hiv-sygdom er meget fremskreden, og der er en udtalt grad af immundefekt. Vi har afklaret at patientens immunsystem kan normaliseres igen selvom man starter kombinationsbehandlingen på et sent tidspunkt i hiv-sygdommen hvis man fastholder behandlingen i tilstrækkelig lang tid. Men det kommer til at tage rigtig lang tid; formentlig mere end ti år for de patienter der er svært påvirkede af hiv. Så det positive i budskabet er at der sker en gradvis normalisering af immunsystemet, og det negative er at normaliseringen tager rigtig lang tid, og andre komplikationer derfor kan opstå. Derfor er vores grundlæggende argument at vi skal starte behandlingen tidligere i forløbet af hiv-infektionen så sygdommen ikke fuldstændig når at ødelægge immunsystemet.«

Har man opgivet håbet om at kunne fjerne hiv fuldstændig?
»Det er ikke opgivet, men vi ved at det bliver uendeligt svært. Selvom vi giver kombinationsbehandling, og vi kan lægge hiv i dvale i kroppen, så viser det sig at der alligevel sker en ganske langsom udvikling af hiv. Selvfølgelig vil den ultimative forskningsindsats være at finde kuren. Men det som vi kan gøre nu, er at sætte flere mennesker i behandling på verdensplan, og de får brug for behandling mange år frem i tiden. Frem til år 2001 var behandling så dyrt at det dybest set kun var folk i den vestlige verden der havde råd til at blive behandlet. Men derefter er der sket interessante ting, og her i år 2007 er der bevilget omkring otte milliarder dollars til at behandle hiv-patienter i tredjeverdenslande. Derudover er patenterne på den nye medicin delvist blevet brudt, og nye medicinalfirmaer er skudt op, primært i Indien. Det har bevirket at prisen per patient er faldet dramatisk i udviklingslandene. Patenterne er ikke brudt i vores del af verden endnu, så derfor er der en enorm prisforskel på at behandle en patient i Danmark og i Rwanda.«

»Kun mellem ni og tyve procent af verdens hiv-smittede får nu behandling, og det er slet ikke nok. Vi får færre mennesker i behandling end de ny-smittede som kommer til, så hvis vi ikke får dæmpet smittespredningen, vil problemet accelerere i fremtiden. Der er ikke nogen hurtige løsninger ved denne sygdom. Det er en enorm udfordring at sikre behandling af patienter hvor hovedparten lever i udviklingslande som notorisk har en dårlig infrastruktur og få uddannede læger og sygeplejersker. Det er samfundsmæssigt et meget stort problem både økonomisk, personligt og sikkerhedsmæssigt.«

Hvordan er situationen i Europa?
»Vi skal netop diskutere hiv-situationen i Europa på konferencen HIV in Europe 2007 den 26.-27. november i Bruxelles. Cirka halvdelen af hiv-smittede europæere ved ikke de er smittede, og det har alvorlige konsekvenser for det omgivende samfund. De smittede er ikke agtpågivende over for videresmitte, og de starter ikke behandlingen tidligt i sygdomsforløbet. Konferencen er en slags græsrodsbegivenhed og er et produkt af min og andres utilfredshed med at sundhedspolitikerne i Europa ikke har taget sig af hiv-problemet. Vi håber på at få lagt en plan for hvordan vi kan afhjælpe hiv-problemet i Europa. Vi er frygtelig frustrerede over at de politiske udmeldinger der er kommet omkring sygdommen, udelukkende har fokuseret på situationen i Afrika. Ikke fordi der er noget galt med at fokusere på Afrika, men det dækker ikke problemstillingen. Hvis vi skal begynde at hjælpe andre steder i verden, skal vi i Europa selv have styr på situationen. Hvis vi i Europa ikke er i stand til at finde og behandle halvdelen af dem der er smittet, er det efter min mening et svigt som der skal rettes op på.«

Overlæge Jens Lundgren er netop blevet udnævnt til professor i virussygdomme og har flyttet sin forskningsgruppe Copenhagen HIV programme (CHIP) til Panum Instituttet hvor der holdes officiel indvielse fredag den 30. november.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.

Fakta

Kombinationsbehandling kombinerer tre eller flere stoffer og forhindrer at hiv formerer sig i kroppen. Derved kan man undgå eller mindske nedbrydelsen af immunforsvaret. Så længe immunforsvaret er godt, undgår man at få de alvorlige infektioner, man tilsammen kalder aids.

Læs også


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk