Et kort over generne

Professor Rasmus Nielsen er en af modtagerne af Videnskabsministeriets EliteForsk-pris på en million kroner. Den 37-årige evolutionsbiolog er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Komparativ Genomforskning under Biologisk Institut og arbejder med matematiske og statistiske metoder til at kortlægge menneskets arvemasse

af Kristoffer Holm Pedersen

Hvad går din forskning ud på? »Det vi er interesserede i, er at forstå de evolutionære processer der leder til diversitet inden for arter og forskelle mellem arter. Det gør vi ved at sammenligne DNA-sekvenser. Menneskets genom (arvemasse, red.) er nu blevet sekventeret, dvs. at vi har kortlagt dets arvemateriale og ved i hvilken rækkefølge de forskellige bogstaver i den genetiske kode ligger. Ved at kigge på forskellige individers genomer kan vi sige noget om evolutionen inden for menneskearten.«
Hvordan adskiller din forskning sig fra den almindelige genforskning?
»Jeg bruger matematiske og statistiske metoder til at undersøge biologiske problemstillinger. Inden for genomforskningen bliver der produceret enorme mængder data. Fx har vi lige fået tilsendt et datasæt for 5.000 mennesker der alle sammen er blevet kortlagt i 500.000 forskellige positioner i deres genom. Så det er jo nogle enorme datasæt vi sidder med. Der er selvfølgelig behov for metoder til at analysere den slags data.«

»Det jeg specielt er interesseret i, er at finde ud af hvor i menneskets genom naturlig selektion har fungeret. Hvis nogen fx har en genetisk sygdom, så producerer de måske gennemsnitligt færre afkom end andre individer. Den faktor der ligger til grund for sygdommen vil der derfor være selektion imod.«

Individuel medicin
Hvorfor er din forskning aktuel?
»På grund af eksplosionen i data. Vi er lige nu midt i en proces hvor vi frembringer enorme mængder data med enorme mængder information. Men vi har meget få gode redskaber til at hive den information ud af dataet. Hvis vi var ved at bygge et møbel, kunne man sige at vi sad med noget af verdens fineste træ, men kun havde en hammer og en mejsel til at hugge det ud med. Vi vil producere nogle flere redskaber så vi kan få noget mere ud af det her stykke træ, der er det genetiske data. Det er derfor det er så spændende. Vi har pludselig nogle muligheder vi ikke har haft før, til at forstå os selv og vores genetik.«

Hvad håber du at opnå med din forskning? »En af de ting vi håber på at lave, er et detaljeret kort over hvor i menneskets genom der har været naturlig selektion. Med det håber vi to ting: for det første at lære mere om hvem vi er, og hvor vi kommer fra som mennesker, og de evolutionære processer der gør at mennesket har udviklet sig. For det andet kan vi bruge den evolutionære information til at sige noget om arvelige sygdomme som vi mener hænger sammen med selektion. Hvis vi kan se i hvilke dele af menneskets genom der for nylig har været stærk selektion, så kan vi forudsige hvor der er genetiske elementer relateret til sygdomme.«

Hvilke længere fremtidsperspektiver har din forskning? »Forskningsfeltets store vision er at nå til et stadie hvor man kan lave individuel medicinsk behandling. Hvis man om 20 år ser tilbage på den måde vi behandler folk medicinsk i dag, vil man nok synes det er ret middelalderligt at alle med den samme sygdom får den samme behandling. Alle mennesker er jo forskellige og responderer forskelligt på medicinsk behandling selvom vi nok har symptomer der ligner hinanden. Om 20 år vil man kunne kigge på folks DNA og pege på lige præcis hvilken medicinsk behandling der passer til vedkommende. Det håber jeg den viden jeg er med til at frembringe, vil medvirke til.«

• Send
• Del