Er Klarlund den næste Penkowa?

Den kendte professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen er under anklage. Ikke kun ved statens diskret arbejdende videnskabelige domstol UVVU, men med fuldt trompetskrald i de faglige miljøer.

Hvis der er hold i påstandene, må Københavns Universitet (KU) indstille sig på endnu en lang, kostbar tur i skandalernes vridemaskine, for Klarlund Pedersen er berømt, feteret og slet og ret anerkendt for sin forskning i motion og den menneskelige metabolisme.

De to groveste beskyldninger lyder, at Klarlund Pedersen har kastet al faglig forsigtighed overbord og publiceret tvivlsomme Milena Penkowa-data. Og så har hun hugget forskning og brugt det i en fondsansøgning.

Det påstår den skotske professor i fysiologi og systembiologi Jamie Timmons, som siden 2005 har haft forskningssamarbejde med Bente Klarlund og i en periode indtil 2010 var gæsteforsker ved Københavns Universitet (KU). Han anklager også Klarlund Pedersen for brud på god videnskabelig praksis.

Det hele er sammenfattet i en ni sider lang rapport til UVVU, som Timmons også i forbifarten har rundsendt til de 58 forskere, der under hele Penkowa-optrevlingen har rejst krav om en uvildig undersøgelse. Bente Klarlund Pedersen var selv underskriver, men har siden distanceret sig fra gruppen og dens krav.

De 58 forskere kan få KU tilbage på sporet

Men hvorfor har Jamie Timmons valgt at inddrage så mange udenforstående i en forskningsmæssig disput?

»Jeg sendte det til de 58 forskere, fordi ledelsen på Københavns Universitet stort set har ignoreret mine henvendelser, hvilket jeg ikke, for at være ærlig, tror er normal praksis,« siger Timmons.

Han oplyser, at han har forsøgt at arrangere et møde med dekan Ulla Wewer, men er blevet afvist.

»Og fordi de 58 allerede har gjort offentligt opmærksom på, at de vil have en mere åben diskussion, så vil disse mennesker også kunne sikre, at sagen kan blive opklaret og universitetet kan komme videre med de ting, det burde arbejde med.«

Han siger, at han indtil videre har modtaget tre svar på sin mail, alle venlige eller støttende.

Tag ham alvorligt

Historien har også fundet vej til medierne. Først til Weekendavisen, der dog nøjedes med at kalde sagen ’speget’ og Timmons beskyldninger »særdeles omfattende, diffuse og mestendels baseret på, at [Klarlunds] videnskabelige artikler viser andre resultater end dem, han selv er kommet frem til.«

Ifølge avisen har Klarlund Pedersen meldt sin anklager til politiet for chikane. Ugen efter knaldede Ekstra Bladet akkurat samme historie op på net-forsiden som ’breaking news’.

Men der er grund til at tage Jamie Timmons anklagende rapport seriøst, siger professor Niels Høiby, som er en initiativtagerne til underskriftindsamlingen for en Penkowa-undersøgelse og derfor modtog rapporten i sin indbakke.
Han siger dog også, at Weekendavisens omtale i første omgang havde fået ham til at slå sagen hen og antage, at Timmons var en ’forvirret person’.

»Men når man læser Timmons’ redegørelse, må man sige, at det er en saglig, seriøs og faglig gennemgang af nogle problemer, som han mener findes i de publikationer, han har samarbejdet med Bente om,« siger Niels Høiby.

»Og sådan en rapport skal jo håndteres ved, at Bente Klarlund Pedersen sætter sig og skriver en redegørelse, hvor hun imødegår kritikken punkt for punkt. Det er den måde, man gør det på – ikke ved at melde folk til politiet for chikane,« siger Høiby og fortsætter:

»Det kan godt være, der ikke er hold i det her. Jeg arbejder ikke inden for det område, men jeg kan kun sige, at den måde det er affattet på, vidner om en seriøs person, og man er nødt til at tage det seriøst. Det kan ikke nytte noget at stikke hovedet i busken.«

Flyvske proteiner

Anklagerne får ekstra betydning, fordi de vedrører Klarlund Pedersens samarbejde med den skandaleramte hjerneforsker Milena Penkowa.

»Min rapport viser uden for enhver tvivl, at Bente Klarlund Pedersen i 2008 og 2009 blev advaret skriftligt om, at nye data fra Penkowa om proteinet BDNF var stærkt mistænkelige,« siger Jamie Timmons. »Og jeg advarede også hendes ledende postdoc meget klart om dette. Men alligevel valgte de at publicere.«

Artiklen udkom i Diabetologia i juli 2009. BDNF er en brik i Bente Klarlund Pedersens banebrydende forskning i, hvordan træning kan påvirke det menneskelige stofskifte.

Men ikke blot er artiklen grundlæggende fejlbehæftet, mener Timmons, den er også i direkte modstrid med hele den eksisterende litteratur om feltet, inklusiv en artikel, som Timmons og Klarlund Pedersen har publiceret sammen.

»Det var meget tydeligt i de data, som Penkowa producerede, at noget var galt. Og det bør man vide, hvis man er den ledende forsker og chef i en stor enhed. Det er kompetencer, man bør have, hvis man skal lede en stor forskergruppe.«

»Jeg gav Bente Klarlund en forklaring på, hvorfor disse BDNF-data ikke kunne være valide. ’Byggeklodserne’ i musklerne var ikke til stede for at skabe det pågældende protein,« siger Timmons.

»Min vurdering er samstemmende med de sidste ti års forskning. Vi vidste allerede fra mange andre undersøgelser, at proteinet kun kan forekomme i ganske små mængder i helt bestemte områder i vævet. Men Bente Klarlund hævder i aviserne, at jeg klager, fordi vi er uenige, og at hendes forskning stemmer med litteraturen.«

Han siger, at Bente Klarlunds karriere de sidste ti år bygger på idéen om, at muskler producerer proteiner, der påvirker stofskiftet. Og de kritiske data, der kan bevise, at det er en god idé, er den type data, som Penkowa har produceret for hende.

»Klarlund Pedersens bevillinger og hendes center beror på denne idé, så med få års mellemrum erklærer hun, at hun har fundet et nyt vigtigt protein, der udskilles i muskler under træning. Og BDNF-proteinet er blot et af dem. Beklageligvis er meget af det, fra et teknisk synspunkt, ikke sandt. Penkowas Western blots (analysemetode, red.) er ikke ægte data,« siger Jamie Timmons og spørger retorisk:

»Hvis Bente Klarlund havde undersøgt tingene selv i 2006 eller 2007 og opdaget, at Penkowas data var falske, tror du så, at hun ville have fået en ny statslig bevilling til at videreføre sit forskningscenter?«

Gråzonepraksisser

Timmons mener også, at Bente Klarlund Pedersen uddeler forfatterskaber til sine medarbejdere som belønninger.

»En gennemsnitlig ph.d.-studerende publicerer fire, måske endda fem publikationer i løbet af sit ph.d.-forløb. Men flere af Klarlund Pedersens ansatte producerede omkring 30-40 artikler i løbet af deres ph.d.-studier. Det er umuligt. Så den eneste rimelige konklusion er, at de har opnået forfatterskab på baggrund af minimale bidrag, og hvis du læser Vancouver-gruppens etiske retningslinjer, så kan du se, at de er blevet brudt. Klarlund Pedersen opløfter sine folk på et falsk grundlag, og når de så opnår bevillinger, flyder flere forskningsmidler ind i hendes imperium, om man så må sige. Det er en enkel logik.«

Han anklager hende også for at ’salamiskære’ sine undersøgelser og sende artikler til forskellige tidsskrifter, som i virkeligheden er delvis genbrug af den samme undersøgelse.

»Det indvirker på statistikken, så det er faktisk ret alvorligt, selv om det har et fjollet navn.«

Ingen rygende pistol

Niels-Henrik Holstein-Rathlou, institutleder på Biomedicinsk Institut, var ledelsesansvarlig for Jamie Timmons, da han var ansat på KU, og han har opfordret Timmons til at tage sine beskyldninger op i UVVU og indstille masseskrivelserne til det faglige miljø.

»Jeg kan ikke se en ’smoking gun’, altså et utvetydigt bevis på uvederhæftighed. Men det er bare min vurdering. Det er derfor, jeg mener, det er vigtigt, at sagen bliver behandlet i UVVU.«

Holstein-Rathlou gør også opmærksom på et andet aspekt af sagen, som ikke kommer frem i Timmons’ rapport.
»Der er en stærk personlig animositet mellem Timmons og Klarlund Pedersen, men det betyder jo ikke, at han ikke kan have ret i sine anklager.«

»Jamie Timmons har en stor faglig stolthed, og det der gør ham specielt oprørt er, at Bente Klarlund Pedersen med ham publicerer en artikel, der siger, at et protein (BDNF) ikke findes i muskulaturen, mens hun med Milena Penkowa og andre publicerer en artikel, der hævder, at det gør.«

Holstein-Rathlou siger, at Jamie Timmons er en velanskrevet forsker, der er kendt som pålidelig og dygtig.
»Det er der slet ingen tvivl om. Vi taler ikke om en faglig døgnflue, men om en solid person.«

Universitetsavisen erfarer, at den private konflikt mellem Timmons og Klarlund Pedersen drejer sig om et bristet kæresteforhold mellem Timmons og en forsker, som var i Klarlund Pedersens gruppe. Denne sag har et retsligt efterspil, men har intet med forskning at gøre.

chz@adm.ku.dk