En ornli’ syg sprog

Er du jyde, bornholmer eller måske fra Tyrkiet? Pas på din udtale, for måske tror folk at du er dum. Liva Hyttel-Sørensen har undersøgt børns underbevidste sprogholdninger og har netop vundet guldmedalje for sin prisopgave

af Ann Steendahl Søndergaard

Hvorfor valgte du at skrive en prisopgave?
Jeg så det som en oplagt mulighed for at komme i dybden med et emne der interesserer mig, og en chance for at arbejde med egen empiri.

Hvad handler din opgave om?
»Den handler om børns sprogholdninger. Man har tidligere ikke vidst så meget om hvornår man udvikler sprogholdninger. Det har jeg derfor forsøgt at finde ud af ved at teste børn i børnehaveklassen, 2., 4. og 6. klasse. Jeg har især haft fokus på børns holdninger til dansk som andetsprog. Det har jeg gjort ved at lave stemmeprøver af børn der er født i Danmark, men har et andet modersmål end dansk. De taler ikke med accent, men med den her særlige ungdomssproglige stil som findes i mange storbymiljøer, og som vi fx kender fra julekalenderen Yallahrup færgeby. Disse stemmeprøver har jeg så afspillet for børnene i de klasser jeg testede, og bedt dem vurdere det de hørte.«

Hvad er en sprogholdning?
»Der findes to slags sprogholdninger, nemlig bevidste og underbevidste. De bevidste er dem vi giver udtryk for hvis vi bliver spurgt direkte. En bornholmer siger måske at den pæneste måde at tale dansk på er bornholmsk og den værste københavnsk. Man kan så undre sig over at vi alle i stigende grad taler københavnsk. Dermed kommer vi frem til det der hedder de underbevidste sprogholdninger. Det er holdninger som man måske ikke selv er klar over at man har, eller i hvert fald ikke har lyst til at give udtryk for. Der viser det sig at vi i virkeligheden opvurderer københavnsk og nedvurderer alle andre måder at tale dansk på, om det så er bornholmsk eller sønderjysk.« »Man har også fundet ud af at vi nedvurderer dansk som andetsprog, både hvis det er dansk med accent, hvis folk fx taler med tyrkisk accent, eller hvis der er tale om det fænomen jeg undersøger, hvor de tosprogede der er opvokset i Danmark, anvender en særlig stil. Jeg har primært undersøgt de underbevidste sprogholdninger. Det viser sig at børn er rørende enige om hvorvidt en stemme tilhører en person der fx er rig eller fattig, dum eller klog.«

Hvilke resultater nåede du frem til?
»Først og fremmest nåede jeg frem til at børn har sprogholdninger helt ned til børnehaveklassen. Det kom ikke bag på mig at børnene kraftigt nedvurderer dem som har dansk som andetsprog. Hvad jeg ikke havde forventet var at kønnet også har en rigtig stor betydning. Drengestemmerne blev generelt vurderet mere negativt i forhold til pigerne. Uanset om det er drenge eller piger der svarer, har de en tendens til at opvurdere deres eget køn. Men piger opvurderer sig selv mere end drenge gør. Og i takt med at klassetrinet stiger, går drengene over til at opvurdere drengestemmerne mindre og mindre. Jeg ved ikke hvorfor, men man ser jo meget debat om at det er de feminine værdier der hersker i vores institutioner. De fleste lærere og pædagoger er kvinder, og måske er det derfor at drenge ikke føler at de passer ind, og at de føler sig dumme.«

Hvorfor er det interessant at undersøge børns sprogholdninger?
»Jeg er selv fra Nordjylland, men jeg taler ikke nær så nordjysk som min bedstefar gjorde. Jeg taler nærmere det, han ville kalde rigsdansk. Hvorfor gør jeg det når jeg synes at nordjysk er superfedt? Det skyldes, efter min mening, de underbevidste sprogholdninger. Når mine underbevidste sprogholdninger bliver undersøgt, viser det sig at jeg synes at ham der taler meget nordjysk i radioen, lyder dum. Dette paradoks synes jeg er meget interessant. Der er meget debat i disse tider om integration, og unge der er utilpassede. Mange mener ikke at de unge taler ordentligt. Men det er jo ikke fordi de ikke kan tale ordentligt dansk, men fordi det er en sproglig stil de kan vælge til og fra. Det afhænger af hvem de taler med og hvornår. Det samme gør det for alle os andre. Jeg taler mere nordjysk når jeg taler med mine bedsteforældre.« »En anden interessant ting er at nogle af børnene som har dansk som andetsprog er enige i nedvurderingen af den måde at tale på, selvom de selv taler sådan. De har lært den samfundsnorm som siger at det ikke lyder pænt at tale sådan. Det er paradoksalt, for de synes jo næppe selv at de er dumme.«

Tror du at det kan have indflydelse på fx integration hvis man har en særlig måde at tale på?

»Jeg kan i hvert fald konstatere at 30 sekunders afspilning af en stemme der anvender denne ungdomsstil og taler om et helt neutralt emne, er nok til at børnene er enige om at han er fx dum, fattig og ucharmerende. Det viser noget om at udtalen har stor indflydelse på førstehåndsindtrykket.«

Liva Hyttel-Sørensen er 25 år og blev færdig som cand.mag. i dansk og italiensk på KU i sommer. Hun fik til årsfesten i november en guldmedalje for sin prisopgave 'Dem de andre ikke vil lege med - en undersøgelse af børns sprogholdninger med fokus på dansk som andetsprog'.

• Send
• Del