En lykkens Ninka Ninus

Når hunden logrer med halen og katten spinder, er de så lykkelige? Det gav lektor i biologi Knud Erik Heller sit bud på i Universitetets lykkecafé under Forskningens døgn

af Søren Bjørn-Hansen

En løve, den er sulten. Den ser også sulten ud med sine store tænder og vågne øjne. Fordi løven bliver sulten, fortæller dens hjerne den at det er tid til noget antilope. Hurtigst muligt.

Løven får krammet på en antilope og slæber den tilbage i skjul hvor den sluger lunser af det saftige dyr med stor fornøjelse.

Mennesket deler følelsen når pizzaen tages ud af æsken og tænderne sænkes i den lune mozzarella.

Både løve og menneske bliver belønnet af vores primitive hjerne. Den øser endorfiner i os for at minde os om at vi altså skal huske at spise.

Men føler løven også lykke over sin mæthed? Er den glad for smagen af antilope og tilfreds med dagens veludførte arbejde?

Dr. Knud Erik Heller er lektor ved Biologisk Institut og arbejder med netop dette spørgsmål. Han forsker i dyrs stressreaktioner og har blandt andet vidnet i retten da kunstneren Marco Evaristti puttede guldfisk i blendere på Trapholtmuseet og fik problemer med dyreværnsgrupper.

Hvem vil være en orm?
»Jeg bliver tit spurgt om dyr kan være glade og lykkelige. Problemet er at vi er voldsomt tilbøjelige til at antropomorfisere (menneskeliggøre, red.) – altså sætte os i dyrenes sted.

Det kan man ikke – hvem kunne tænke sig at være en flagermus, en fisk eller en børneorm,« spørger Knud Erik Heller.
Han har forsket i området i meget lang tid og har stadig ingen klare svar.

»Vi kan analysere dyrenes biologiske behov og vurdere de biologiske konsekvenser af fx fangenskab – det kan være stresshormoner og adfærdsreaktioner som frygt, eller det kan være ændringer i immunforsvaret,« forklarer Knud Erik Heller.

Han mener at man skal passe på med at blande videnskabeligt målbare ting sammen med holdninger:

»Jeg mener det er hensigtsmæssigt at sondre mellem dyrevelfærd, som kan måles objektivt biologisk, og dyreetik, som er vores ‘fælles holdning’ til hvordan vi bør behandle dyr – og den kan ikke måles,« siger Knud Erik Heller.

Glade dyr tvivlsomme
De fleste mennesker vil nok mene at en hund sagtens kan se glad ud og at en gris kan grynte tilfreds, men det har ifølge Knud Erik Heller ikke noget med lykke – eller for den sags skyld glæde – at gøre.

»Jeg ved ikke om dyr kan være glade eller lykkelige. Jeg tror det ikke. Det er noget pjat at tro at en gris er mere lykkelig ude på marken end i stalden.

Lykke hos mennesker har at gøre med at tænke fremad. At tænke det var godt jeg gjorde det, det skal jeg huske. Den respons på at have handlet fornuftigt har dyr ikke,« mener Knud Erik Heller.

Heller ikke dyrenes sexliv har ifølge Knud Erik Heller noget med lykke at gøre selv om det optager visse abearter i døgndrift.

»Aber og andre dyr dyrker sex for at forplante sig og for at skabe tryghed og sammenhold i flokken. Det har intet med lykke og følelser at gøre. Dyr opfører sig efter naturens programmering.

Der er visse ting som fx sult, parringstid og trækdrift der stimulerer dyrene til at handle på en bestemt måde – og det er et system der har ét formål, nemlig overlevelse,« slutter Knud Erik Heller.

Tilbage står mennesket med den tomme pizzabakke og skuer udover asfaltsavannen. En ubændig trang til at parre sig lejrer sig hos individet samt en forhåbning om snarlig lykke – hvis kortene altså spilles rigtigt og sulten ikke igen overmander det højtudviklede menneske.

• Send
• Del