Det er så let at lave sit eget eksamensbevis eller købe et fra et af de mange hundrede fupuniversiteter der sælger universitetsgrader at arbejdsgivere og universiteter i højere og højere grad må være forsigtige i deres håndtering af ansøgninger. Det mener Erik Johannson fra afdelingen for vurdering af udenlandske eksamensbeviser i det svenske Högskoleverket.
Han har sammen med Henrik Hansson fra Stockholms Universitet skrevet en rapport om problemet og har i den forbindelse konstateret at der også sælges eksamensbeviser fra Københavns Universitet på internettet. »Det er ekstremt let at lave sit eget eksamensbevis. Det kræver blot en ordentlig computer, scanner og printer, så kan du lave noget der ligner den ægte vare uden de store omkostninger,« siger han.
Nogen slipper igennem
Erik Johansson konkluderer at universiteter og arbejdsgivere må blive bedre til at kontrollere eksamensbeviserne ægthed hvis de vil undgå at svindlere slipper igennem nettet. Det stiller til gengæld store krav til organisationernes ressourcer da det er mandskabs- og tidskrævende at tjekke de mange ansøgninger.
Erik Johansson understreger at det er vigtigt at skelne mellem traditionelle forfalskninger af eksamensbeviser fra rigtige universiteter og falske eksamensbeviser fra fupuniversiteter. Siden 1999 har Högskoleverket politianmeldt 60 sager vedrørende forfalskninger fra rigtige universiteter. »Der er helt sikkert sluppet nogen igennem,« siger Erik Johansson. I samme periode har der været over 100 sager vedrørende eksamensbeviser fra fupuniversiteter.
Lovgivning nødvendig
Han tror ikke på at det nogensinde vil lykkes at komme svindlen til livs, så spørgsmålet er hvordan vi håndterer problemet og lærer at leve med det. Erik Johannson mener at vi kan komme et stykke ad vejen med oplysning om problemet, men han vurderer at det også er nødvendigt at lovgive på området. Det betragtes både i Danmark og Sverige som dokumentfalsk at kopiere et eksamensbevis fra et rigtigt universitet, mens det i ingen af de to lande er ulovligt at drive et fupuniversitet eller at købe en grad fra et. I nogle stater i USA er det derimod ulovligt at benytte et eksamensbevis fra et fupuniversitet, og det mener Erik Johansson vi også burde overveje i Skandinavien.
• Rapporten Bluffuniversitet och falska examensbevis – Sverige och världen (2005) er udgivet af det svenske Högskoleverket der svarer til den danske Universitets- og Bygningsstyrelse.
• Ifølge rapporten har den amerikanske ekspert i fupuniversiteter Dr. John Bear regnet ud at antallet af fupuniversiteter der sælger akademiske grader på internettet, er steget fra 200 til 800 i perioden 2000 til 2004.
• Fupuniversiteter omsætter samlet årligt for over 500 millioner US dollars. De fleste fupuniversiteter har hjemsted i Californien og på Hawaii.
• Högskoleverket har registreret over 100 sager med snyd med eksamensbeviser fra fupuniversiteter siden 1999.
• Danmark har også et fupuniversitet: Knightsbridge University der bliver drevet af Henrik Fyrst Kristensen fra privatadressen i Spentrup ved Randers.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk