Det svære valg

Fire forskere fra Statskundskab holdt seminar om valget og fortalte om dårlige meningsmålinger, valgplakater, politiske strømninger og om hvor svært det er at være valgforsker i dagens Danmark

af Søren Bjørn-Hansen

Onsdag den 27. januar var der valgseminar på Institut for Statskundskab, KFUM’s gamle hovedkvarter, borgen mod synd, prostitution og drikfældighed.
Samtaleemnet var dog en anden borg i det indre København.

Lektorerne Lars Bille og Hans Jørgen Nielsen samt adjunkterne Kasper Møller Hansen og Karina Pedersen, alle valgforskere fra Statskundskab, havde inviteret pressen til en diskussion af valget og valgkampen. De fire forskere inviterede til oplysning om hvordan valg fungerer generelt og om mediernes dækning af det kommende valg, en dækning de ikke er helt tilfredse med.

[b]Metavalgkamp[/b]
Partiernes kampagner op til valget den 8. februar har haft tendens til at være apolitiske, forklarer Karina Pedersen. Hun mener at medierne har fokuseret på valgkampen i sig selv i stedet for partiernes politik. Dermed er dækningen kommet til at handle mere om fipskæg og tv-dueller end ideologi og partiprogrammer.

Karina Pedersen mener at det handler om journalisters ønske om et konkret svar der giver den gode overskrift. Det svar kan bare være svært at give:

»Journalisterne vil have svar med det samme, men en valganalyse tager altså tid,« siger hun og bakkes op af lektor Lars Bille der oplever at henvendelser til eksperterne har ændret karakter:

»Man bliver ofte presset til at komme med en neutral ekspertbedømmelse, og det er ofte svært. Journalisterne forsøger derfor at hive en personlig holdning ud af én. Det er også i orden hvis man bevarer sin faglige integritet og gør det klart at det er en personlig tolkning.«

[b]Hvem fører?[/b]
Mediernes brug af meningsmålinger var også til debat ved valgseminaret. De fire forskere er generelt utilfredse med brugen og kvaliteten af de konstante meningsmålinger.

»De meningsmålinger vi ser i pressen hver dag, er meget dårlige. De er en del af en kollektiv fortolkningsmaskine som pressen holder kørende,« mener Karina Pedersen.

Hun forklarer at analysebureauerne oftest kun bruger numre på fastnettelefoner og ikke mobiltelefoner når de laver undersøgelser. Samtidig er antallet af undersøgelser steget hvilket medfører en stigende utilfredshed og modvilje mod at deltage i undersøgelser. Begge disse ting er medvirkende til at mindske kvaliteten af disse meningsmålinger.

»En sund skepsis overfor meningsmålinger i medierne er en god idé,« udtaler Lars Bille og maner til forsigtighed ved prognoser.

»Firmaer der laver den her slags meningsmålinger, laver dem nærmest gratis for at komme i avisen og dermed reklamere for sig selv,« supplerer Kasper Møller Hansen.

[b]Ustabile Danmark[/b]
»Danmark er jo blevet foregangsland når det kommer til politisk utilregnelighed,« fortæller Hans Jørgen Nielsen, valgforskningens grand old man.

»Vælgernes loyalitet er ikke særligt stor, og vi er blevet langt mere vægelsindede med hensyn til hvor krydset skal sættes end vi var for bare ti år siden,« siger han og pointerer at det indtil 2001 var meget ualmindeligt at vælgere skiftede mellem blokkene, fra højre til venstre og omvendt.

»I dag er det ret udtalt,« siger han. Det skyldes at fokus ikke længere er på de traditionelle politiske værdier som betalingsbalancen og økonomi, men på værdipolitiske emner som velfærd og indvandring.

Noget der besværliggør analyser er ifølge Hans Jørgen Nielsen også at troværdighed er blevet meget afgørende for vælgeren.

»Fra 1998-2001 var Venstre og Socialdemokratiets udlændingepolitik stort set den samme, men vælgerne troede mere på Venstres evne til at gennemføre den,« forklarer Hans Jørgen Nielsen. Hans Jørgen Nielsen mener at denne nye faktor er afgørende:

»Befolkningen vælger med omtanke, og derfor kan vi ikke tage noget for givet længere. Vælgeren tænker på hvem der klarer problemerne bedst, ikke hvad de præcist gør,« siger han. Det er dog helt tydeligt hvad den moderne dansker vægter mest:

»Frihed vejer lidt tungere end lighed i det moderne Danmark,« siger Lars Bille.

[b]Popularitet?[/b]
Hans Jørgen Nielsen medgiver dog at den generelle midtersøgning hos vælgerne har trukket partierne med, og det har konsekvenser:

»Fordi flere partier appellerer til midtervælgerne nu, ender det med at flere vælgere stemmer på ekstremerne,« siger han og forklarer at i det øjeblik partierne på begge fløje rykker ind mod midten, mister de nogle af de gamle kernevælgere der skifter parti og endda nogle gange blok. Hans Jørgen Nielsen bakkes op af Karina Pedersen:

»Det er blandt andet én af forklaringerne på at Dansk Folkeparti stjæler vælgere fra de store partier.«

Valgkampen denne gang har været omtalt meget som en præsidentvalgkamp, men den idé afviser Hans Jørgen Nielsen:

»Generelt er der ikke nogen egentlig sammenhæng mellem partiledernes popularitet og partiets succes,« forklarer han. Det store magtskifte i dansk politik er ifølge de fire forskere et produkt af den omstrukturering som partierne, med større eller mindre held, har forsøgt at gennemføre.

»Venstre har gennem de sidste 50 år gennemgået en omstrukturering fra bondeparti til et byparti med bund i erhvervslivet,« forklarer Kasper Møller Hansen. Han fortæller at den plan der nu er gennemført i Venstre, har gjort partiet langt bedre rustet til moderne dansk politik og gjort det mere smidigt med en virksomhedsstruktur der gør partiet i stand til at arbejde hurtigt.

»Socialdemokraterne er slet ikke færdige med deres omstrukturering, gennemførelsen af den plan ligger ti år ude i fremtiden,« mener Kasper Møller Hansen.

[b]Svære svar[/b]
Det er ikke helt enkelt at være valgforsker i dagens Danmark.
»Det er meget sværere at være valgforsker når det hele er så uforudsigeligt,« siger Kasper Møller Hansen. Den udtalelse kommenteres tørt af Hans Jørgen Nielsen:

»Man kan da næsten sige at det på en måde er let at være valgforsker i de her tider. Fordi man kan da bare sige at man ikke kan sige noget,« gnækker Hans Jørgen Nielsen.

De fire forskere har haft store problemer med at udtale sig konkret om dette valg på forhånd og håber at det næste valg vil blive udskrevet med lidt længere frist.
Nu glæder de sig dog til at valget er overstået så de kan se på resultaterne og komme videre med forskningen.

• Send
• Del