Det feminine universitet

Andelen af kvindlige studerende på Københavns Universitet stiger fra år til år. På nogle studier er der over 90 procent kvinder. Spørgsmålet er om det overhovedet har nogen betydning for studierne

af Cecilia Sejer

Vi ved jo godt at der er forskel på mænd og kvinder. Men er vi så forskellige at det ligefrem kan give problemer når kvinder begynder at fylde mere på universitetsuddannelserne end de førhen har gjort?
For faktum er at kvinder de sidste mange år har sat sig på flere og flere studiepladser på universitet, og noget tyder på at denne udvikling fortsætter. Ifølge studiechef Jakob Lange er der ikke noget alarmerende i det så længe kønsfordelingen på studierne ikke overstiger 70-30 til den ene eller anden side, men han er bange for at hvis balancen tipper over, så bliver det kønnenes kamp i stedet for et godt studie. »Det er min overbevisning at det ville være en tand bedre hvis kønsfordelingen blev mere lige. Jeg tror simpelthen studiemiljøet bliver bedre, og at vi kan lave bedre resultater hvis uddannelserne har mere jævn kønsfordeling,« siger han. Og det med den jævne fordeling er noget de mærker på Statskundskab. Her har andelen af mandlige og kvindelige studerende i en årrække være fifty-fifty, og studieleder Henrik Jensen har aldrig tænkt over sine studerende som mænd og kvinder, men kort og godt som studerende. »Studiemiljøet adskiller sig ikke fra andre typer arbejdsmiljø hvor der er en blanding af køn. Jeg har aldrig tænkt over det som et problem,« siger han.

Prestige i maskulinitet
Inge Henningsen der er kønsforsker og tidligere lektor på matematikstudiet på Københavns Universitet, kan ikke forstå at det bliver gjort til et problem at kvinderne er i overtal på nogle studier. »Der er jo ingen der hidser sig op over at der er overvægt af kvinder der arbejder som håndarbejdslærere, men når kvinderne går ind i lægestudiet, så handler det om prestige, og så reagerer vi,« siger hun. Henning Bech er professor i sociologi og har i en årrække beskæftiget sig med kønsspørgsmål. Senest har han skrevet bogen Kvinder og mænd. Han mener at den årelange diskussion om ligestilling på en måde er ved at køre af sporet. »En ting der har generet mig i denne diskussion, er at nu hvor der er kommet flere kvinder på universitetet, og ovenikøbet flest af dem, så må vi pludselig ikke problematisere at mænd er i undertal. Hvis ligestilling er idealet, så er den jo skæv nu,« siger han. Henning Bech underviser i sociologi, et studie hvor der er 75 procent kvinder. Han tror det er bedst hvis kønsfordelingen på studierne er nogenlunde lige. For ham handler det om at de studerende får mere varierede muligheder for identifikation og interesseudfoldelse hvis der ikke er stærk overvægt af et køn. »Jeg tror ikke på at fag mister prestige fordi kvinder går ind i dem. Hvis færre og færre mænd søger et givent fag, er det snarere fordi de frygter at deres udfoldelsesmuligheder kan blive pauvre, både socialt og fagligt, hvis der er stor overvægt af kvinder.«

Bred uddannelsesprofil
Folkesundhedsvidenskab har eksisteret som studie på Københavns Universitet siden 1999, og her er andelen af kvindelige studerende oppe på 94 procent. Sådan har det set ud i en del år, selvom studieleder Ulla Christensen egentlig helst så at der var en mere ligelig kønsfordeling. »Men det er dygtige unge kvinder vi får ind, de har et højt gennemsnit, de er engagerede, og det er en fornøjelse at undervise dem. Og bedst af alt, de får alle sammen job bagefter og er meget eftertragtede medarbejdere på en lang række områder. Men for en uddannelsesprofil kan det være nyttigt at der både er mænd og kvinder, blandt andet fordi prestige inden for sundhedsvidenskab synes at være forbundet med noget maskulint”, siger Ulla Christensen.

Kvinder er målrettede
For Ulla Christensen er det faktisk ikke så meget et problem at der er en overvægt af kvindelige studerende. Hun mener at det er mere vigtigt at sikre sig at Folkesundhedsvidenskab får solidt fodfæste som uddannelse på lige fod med eksempelvis medicinstudiet. Jesper Bram er studieleder på medicinstudiet, og han er ikke i tvivl om at kvinder er fuldkommen lige så dygtige som mænd når det gælder studie. »Der er kønsforskelle i hvordan man griber studiet an fordi kvinder tænker anderledes end mænd. Kvinder virker for eksempel ofte meget målrettede i deres indsats, og de formår at holde mange bolde i luften, og det er kun positivt,« siger han. Han ser ikke kønsfordelingen på medicinstudiet på omkring 60-40 til kvindernes fordel som noget problem. »Jeg kan kun sige at kvinder er fuldt ud lige så gode læger som mænd, og jeg mener ikke der er nogle specialer som kvinderne ikke satser på. Ude i branchen mangler vi omkring 1.000 speciallæger, men det skal vi nok få dækket ind. Og det betyder altså ikke noget om det er mænd eller kvinder der varetager de job.«

• Send
• Del