Det bankende hjerte

15/05-07 kl. 23:00 Videnskab / Sund

Forskningslektor Thomas Jespersen har modtaget en million kr. fra Lundbeckfonden til sit arbejde på Danmarks Grundforskningscenter for Hjertearytmi. Han fortæller her om den livsvigtige forskning i hjertets rytmer

af Pia Mejdahl Daugbjerg

Hvorfor er arbejdet med hjertearytmi så vigtigt?
En stor del af den danske befolkning dør på grund af hjerte- karsygdomme. Statistikker viser at hjertedød udgør mere end 30 procent af alle dødsfald i dag. Det er mere end fx cancerrelaterede dødsfald. En tredjedel af de hjerterelaterede dødsfald skyldes såkaldte hjerterytmeforstyrrelser der er elektriske forstyrrelser i hjertet. Hjertet er en muskel, og hver gang den trækker sig sammen, resulterer det i at blodet strømmer ud i systemet og giver det vi kender som et pulsslag.

Prisen er givet til arbejdet med ionkanaler – hvad er det?
Det er en type af proteiner, de såkaldte ionkanaler, som er meget væsentlige i kontrollen af hjerterytmen. Ionkanaler er proteiner der er lokaliseret i celleoverfladen, og som er i stand til selektivt at lade specifikke ioner passere.

Ionkanaler findes i alle celler i kroppen, men deres mest prominente rolle er i nerver og muskler hvor de er ansvarlige for udbredelsen af elektriske impulser. Ionkanalerne regulerer den spænding der er i hjertet. Man kan sige at ionerne fungerer som de elektroner der er i ledningerne vi sætter i stikkontakten. Det er de elektroner der er afgørende for om vi kan tænde for en lampe og tilsvarende er bevægelsen af ionerne altafgørende for om en nerve eller en muskel trækker sig sammen.

Hvad er det så konkret I arbejder med?
Der en forholdsvis stor viden på det overordnede niveau vedrørende ændringer i denne elektriske ledning i hjertet fra både kliniske og elektrokardiologiske studier. Der er dog meget lidt viden om hvad der sker på det molekylære og det biokemiske niveau. Her i gruppen fokuserer vi på at lægge flere elementer til puslespillet om hvilke ændringer der sker i ionkanalerne i forbindelse med udvikling af en hjertesygdom.

Hvad er den medicinske betydning af dette?
Ved at kortlægge de processer der foregår, får vi en forøget forståelse for udviklingen af hjertesygdomme. Denne øgede forståelse vil kunne bruges på to fronter. På den ene side vil den være direkte anvendelig for hjertelægerne så de kan igangsætte en mere specifik behandling for den enkelte patient.
På den anden side vil resultaterne også kunne bruges af medicinalvirksomhederne som vil være i stand til at udvikle en forbedret medicin og dermed forbedre livslængden og livskvaliteten hos patienterne.

Hvad skal pengene fra Lundbeckfonden bruges til?
Vi fokuserer på tre områder. Vi har dels en projektrække hvor vi analyserer de såkaldte ionkanalmutanter der er fundet i patienter med hjertesygdomme. Her laver vi en karakterisering af hvorfor disse mutanter er årsag til genetiske sygdomme i hjertet. Dette giver en overordnet viden om hvordan ionkanalerne fungerer i hjertet. For det andet arbejder vi med analyser af donorhjerter fra hjertesyge patienter. Her går vi ind og kigger på de ændringer der er sket i ionkanalerne i forbindelse med udviklingen af deres sygdom. Dette giver en øget viden om de processer der foregår fra hjertet er normalfungerende og til det bliver et sygt hjerte. For det tredje arbejder vi med dyremodeller hvor vi undersøger hvad der sker i dyrehjerterne når de har rytmeforstyrrelser. Disse tre tilgange betyder at vi kan lave analyser fra det mindste molekyle til levende hjertesyge patienter.

Hvilke resultater håber I at opnå med forskningen?
Vi ønsker at bidrage til udviklingen af medicin og nye behandlingsmetoder der kan forbedre livskvaliteten for hjertepatienterne. Med vores forskning vil vi opnå en øget forståelse i udviklingen af et sygt hjerte og være i stand til på et tidligt tidspunkt at diagnosticere problemet og dermed forbedre levetiden for hjertet.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk