Dansk forskning i mirakeltræ

GODT TRÆ - Forskere på Københavns Universitet er ved at forbedre den genetiske kvalitet af træet Jatropha. Det kan optimere udvindingen af biobrændsel

af Isabelle Skarvig

Jatropha-træet bliver i store dele af verden omtalt som et mirakeltræ. Dets frugter kan foruden brug til menneskeføde og dyrefoder anvendes til udvinding af biobrændsel, og træet har derfor skabt stor interesse verden over som en mulig erstatning for fossile brændstoffer i udviklingslandene.

Kvaliteten og mængden af træolien er afgørende, hvis der skal etableres en tilstrækkelig stor produktion, og forskere på Københavns Universitet arbejder derfor i øjeblikket på at forbedre den genetiske kvalitet af Jatropha.

En fordel for lokalbefolkningen

»Dyrkning af Jatropha kan bidrage positivt til Malis økonomi, og målet med projektet er at skabe egen forsyning med bioenergi og arbejdspladser,« forklarer postdoc Lene Rostgaard Nielsen fra Skov & Landskab.

»Det vil samtidig være en gevinst for småbønderne i disse områder, der vil være selvforsynende med en ekstra afgrøde, samtidig med at de kan producere deres eget brændsel, der oven i købet er CO2-neutralt,« siger hun.

Før man kan nå så langt, er det dog vigtigt at optimere træets afkast ved udvælgelse af de bedste sorter. Det gøres ved en storstilet indsamling af plantemateriale og etablering af forsøgsbevoksninger, som samtidig vil fungere som frøplantager for de lokale. For at kunne optimere forædlingsprogrammet klarlægges desuden artens reproduktionsbiologi.

To typer Jatropha

Der findes imidlertid to typer af Jatropha, som det er meget svært at se forskel på. Den ene type er yderst giftig og kan ikke benyttes som føde. Det er denne type, der vokser i Mali, og hvorfra udvinding af olien primært er til brug som biobrændsel, men traditionelt også finder anvendelse til sæbe.

»Vi blev inviteret til middag hos en lokal familie i Mexico,« fortæller Lene Rostgaard Nielsen, »Vi fik serveret kylling med en lækker nøddeagtig pure - og jeg spiste løs. Senere, da jeg fik at vide at det faktisk var Jatropha, blegnede jeg: Bare de ikke har taget fejl af typerne, tænkte jeg, for så har jeg vist spist mit sidste måltid.«

Andre dele af planten benyttes i traditionel medicin og den 'pressekage', der er til overs efter olieudvinding, bruges til gødning, men vil også kunne anvendes til biogas.

Den anden type af Jatropha er derimod velegnet som føde; denne type vokser i Mexico i store – men afgrænsede – områder.

Lene Rostgard Nielsen var sammen med sin kollega seniorforsker Jon Kehlet Hansen på felttur til Mexico i november sidste år, blandt andet med det formål at indsamle plantemateriale fra oprindelige Jartropha træer af den ikke-giftige type.

»Hvis vi kan optimere olieafkastet af den ikke-giftige Jatropha fra Mexico og plante den i Mali, kan der være tale om en betydelig gevinst, hvis den samtidig kan benyttes til foder. Men det vil være alt for farligt at promovere arten som føde for mennesker, da den giftige Jatropha stadig vil være i områderne,« forklarer Lene Rostgaard Nielsen.

Ud over faren for befolkningen kan tage fejl af typerne, ville resultatet af en naturlig krydsning mellem de to typer også udgøre en ukendt faktor.

Uvis afstamning

Der er delte meninger om, hvordan Jatropha er kommet til Mali, men den gængse antagelse er, at den er indført i kolonitiden med nogle ganske få planter fra Mexico.

»Vores første undersøgelser af Jatropha træerne i Mali tyder på et meget ensartet genetisk materiale. Måske er det udsprunget af nogle ganske få træer, eller også kan arten reproducere sig aseksuelt,« forklarer Lene Rostgaard Nielsen.

I forhold til andre træer vokser Jatropha hurtigt. Den er op til et år om at nå et stadie, hvor den bærer frugt, men den kræver omsorg og vanding i begyndelsen. Ofte er træerne ikke tilpasset det klima, hvor de udplantes, hvilket formindsker resultatet.

»Udfordringen er derfor at finde de planter, der under de forskellige forsøgsvilkår i Mali viser sig bedst og viser sig i stand til at tilpasse sig forskellige klimaforhold.«

De specifikke genetiske analyser foregår i laboratorierne hjemme på Skov & Landskab.

• Send
• Del