Bestilt forskning skader ikke troværdigheden

Danske Universiteter forsvarer i ny hvidbog sektorforskningen og myndighedsbetjeningen der blev lagt ind under universiteterne med fusionerne i 2007

af Claus Baggersgaard

Universiteterne kan godt holde tingene adskilt og give forskerne mulighed for både at ytre sig kritisk og samtidig svare på de opgaver som ministerierne rekvirerer hos universiteterne.
Det siger Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter, i forbindelse med en ny hvidbog der beskriver konsekvenserne af sammenlægningen mellem universiteter og sektorforskningsinstitutioner i 2007.

Hvidbogens hovedkonklusion er at sektorforskningen også fremover skal bedømmes efter samme kvalitetskriterier som al anden forskning. Desuden bør der udvikles kvalitetssystemer for den forskningsbaserede myndighedsrådgivning ligesom resultaterne skal offentliggøres og fagfællebedømmes.

»De grundlæggende principper om ytringsfrihed og forskningsfrihed gælder for alle universitetets ansatte,« siger Jens Oddershede.

Den direkte anledning til at slå principperne fast er at flere og flere taler om at lade eksempelvis rådgivende konsulentfirmaer konkurrere med universiteterne om myndighedsbetjeningsopgaverne som fagministerierne fik mulighed for i forbindelse med universitetsfusionerne.

»Hvis man i sektorministerierne vælger at konkurrenceudsætte myndighedsbetjeningen, så skal man fastholde over for de virksomheder der overtager opgaven, at de skal leve op til de procedurer for kvalitetskontrol af forskningsbaseret myndighedsbetjening som universiteterne følger i dag - også i sektorforskningen,« siger Jens Oddershede til Altinget.

Ret til kritik afgørende
Det Kongelige Videnskabernes Selskab kom i foråret med en skarp kritik af sammenblandingen af universitetsforskning og sektorforskning. Konklusionen lød at sektorforskningen ikke kan være fuldstændig uafhængig af de ministerier der økonomisk finansierer den, og at det går udover universitetsforskningens troværdighed at det ikke er muligt internt at kritisere resultaterne.

Peter Sandøe, professor på Det Biovidenskabelige Fakultet og medlem af Praksisudvalget på Københavns Universitet, noterer med tilfredshed at hvidbogen skærer igennem og siger at »myndigheder, der modtager forskningsbaseret myndighedsbetjening, må acceptere at forskere fra samme universitet kan have forskellige, indbyrdes modstridende synspunkter.«

Han mener dog at der ligger en vigtig ledelsesopgave i at sikre at de fine ord om frihed til at udtrykke uenighed bliver bakket op så den gamle kultur fra sektorforskningen ikke i det stille lever videre.

»Det afgørende problem er den disciplinering der foregår. Det vigtigste for vores integritet som forskere er retten til at diskutere og til at udtale sig som enkeltforskere og ikke som institution. Det er helt afgørende at udførelsen af myndighedsopgaver på det nye KU ikke begrænser muligheden for at kolleger som ikke er en del af det relevante myndighedsberedskab, frit kan deltage i den offentlige debat med kritiske synspunkter,« siger han.

Niels Kærgård, professor ved Fødevareøkonomisk Institut på Life, kender til problemstillingen fra sin egen arbejdsplads. Instituttet blev nemlig til ved en fusion mellem den daværende Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (nu Life) hvor han selv var ansat, og en sektorforskningsinstitution i 2004.

Han er enig i at det er altafgørende at man frit kan diskutere internt på KU og være uenig med andre forskere fra samme institution og argumenterede på et debatmøde den 6. maj for at man internt på KU placerer forskere der laver sektorforskning, i deres egne afdelinger så det er klart adskilt hvem der bedriver fri forskning, og hvem der laver myndighedsbetjening.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del