Benhårdt at skaffe midler til kræftforskning

BIOTEK-BARON - Kristian Helin, der er kræftforsker og direktør for Biotech Research and Innovation Centre (BRIC), skal skaffe 15-20 millioner kroner årligt for at holde sin forskning i gang. Han frygter, at færre vil vælge forskervejen, hvis det bliver mere surt at være forsker end det allerede er i dag.

af Claus Baggersgaard

Forestil dig en kirurg, der selv må skaffe penge til sine instrumenter eller en sagsbehandler, der selv må finde en sponsor til sin arbejdscomputer.

»Det lyder vanvittigt, men det er faktisk realiteten, hvis du er forsker på et universitet i Danmark. Det er det eneste job i staten, jeg kender til, hvor der ikke bliver stillet de nødvendige ressourcer til rådighed, så du kan udføre dit arbejde, siger Kristian Helin.

Han er kræftforsker og driver sin egen gruppe med 25 ansatte på BRIC, et center under Københavns Universitet (KU), og fungerer samtidig som direktør samme sted.

Han skal selv ud og skaffe 15-20 millioner kroner årligt for at holde sin egen forskningsgruppe kørende, så det at skrive ansøgninger er en naturlig del af hverdagen. Blandt bevillingsgiverne er Grundforskningsfonden, Kræftens Bekæmpelse, EU og en lang række private fonde. Samlet kommer halvdelen af midlerne på BRIC fra private fonde.

Ramaskrig vil lyde

Kristian Helin føler sig som alt andet end en baron, der hygger sig med rigelige forskningsmidler.

»Jeg brænder for at forske, og så må jeg arbejde stenhårdt på at hente de penge hjem, jeg skal bruge. Det foregår i fri konkurrence som i sportens verden. Hvis jeg ikke publicerer i et vigtigt tidsskrift i et år, er jeg på vej ned, og hvis det ikke sker to år i træk, er jeg helt ude,« siger Kristian Helin.

Han mener, at der vil lyde et ramaskrig, hvis universiteterne får held til at overtage ejerskabet over de penge, forskerne henter hjem.

»Det er ikke reelt, og det vil gøre det umuligt at planlægge sin forskning, hvis man ikke selv har kontrol over pengene,« siger Kristian Helin.

Han tilføjer, at han godt forstår, at universitetsledelserne føler de må reagere, når han tager sin direktørkasket på. Basismidlerne er nu så sparsomme, at der ikke er penge til at indkøbe det nødvendige udstyr, og de stadigt faldende basismidler har også betydet, at forskere er blevet fyret fra deres stillinger.

Men han mener, at forskerne, der er gode til at skaffe penge, burde belønnes og ikke mistænkeliggøres.

»Hvad har Michael Laudrup ikke betyder for dansk fodbold, og hvad har Niels Bohr ikke betydet for dansk forsknings anseelse? De gode forskere er på samme måde med til at forbedre KU’s renomme, og ekstremt vigtige for at uddanne den nye generation af forskere,« siger han.

Skader rekrutteringen

Kristian Helin frygter at færre og færre unge vil se det som en attraktiv karrierevej at blive forsker. Det, mener han, vil være en katastrofe, da rekrutteringen af de dygtigste unge er utroligt vigtigt for forskning og innovation og derved for at Danmark skal bevare den internationale konkurrenceevne.

»Arbejdsvilkårene er ikke gode, og det gør det absolut ikke bedre, hvis forskernes kontrol med egne forskningsrådsmidler fratages dem. De fleste mennesker ved i virkeligheden ikke, hvordan det er at forske på et universitet. Jobsikkerheden er mindre end i det private, lønnen er dårligere, og mange forskere har arbejdstider på 60-70 timer om ugen. Den eneste måde at få dagligdagen til at fungere med en familie, er at arbejde om aftenen, når børnene er lagt i seng, men det er uden tvivl hårdt for familielivet,« siger han.

Sundt at flytte

Kristian Helin forstår ikke, at formanden for Danske Universiteter beskriver det som usmagelig pression, at en forsker kan vælge at tage sin bevilling med til et andet universitet, hvis han/hun er utilfreds med forholdene på sin arbejdsplads eller kan få bedre vilkår et andet sted.

Han mener, at det gode ved konkurrencen om forskningsmidlerne netop er, at det øger forskernes mobilitet.

»Der er jo tale om midler, du selv har skaffet, og det er en god ting at flytte for på den måde at lære nyt og få ny inspiration. Det kan umuligt være sundt at være det samme sted i 30 år,« siger han.

Kristian Helin har blandt andet arbejdet i Boston i USA og Milano i Italien, inden han blev direktør for BRIC.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del