Hvad er Asian Dynamics Initiative (ADI)?
»ADI er et initiativ som skal styrke Asien-området på KU og som skal sparke os helt op i toppen af Nordeuropas Asien-forskning og uddannelse. Det er et tværfagligt satsningsområde under HUM og SAMF, og det skal skabe et fælles grundlag for studiet af sociale, økonomiske, politiske, kulturelle og religiøse kompleksiteter i Asien.« »Det er vigtigt med så mange tværfaglige og tværfakultære tiltag som muligt, men det er også vigtigt at initiativet får lov til at gro op nedefra. Initiativet skal udvikle sig alt efter hvem der kommer til at beskæftige sig med det. Det skal virkelig ses som en gave for folk som har lyst til at beskæftige sig med Asien at der nu er et samlet sted, hvor man kan hente information og nye kontakter.«
Hvem er med i initiativet?
»Der er fire professorater og et lektorat åbent, og vi regner med at de skal være besat om et års tid. De fem personer skal være primus motorer i initiativet og være med til at forme det. De skal bl.a. igangsætte tværdisciplinær forskning og planlægge kurser.«
Hvad skal der ske i mellemtiden?
»I år vil vi gerne hjælpe de initiativer der enten er i gang eller skal til det med fx sekretariatsbistand og økonomisk støtte. Man kan lige nu søge penge via vores hjemmeside, og der er næsten ingen begrænsninger bare det handler om Asien. Vi skal kortlægge al forskning og undervisning om Asien på KU på alle niveauer så studerende og forskere i fremtiden vil kunne få et slags katalog over hvad der findes. Studerende shopper mere og mere rundt på de forskellige fakulteter og sammenstykker deres uddannelse, men det kan det godt være meget svært, og der kan være enorme administrative barrierer. Vi håber at kunne være det mellemled som gør det lidt nemmere.«
Hvorfor er der behov for dette nye initiativ?
»Som de fleste sikkert har opdaget via medierne, er der nu utrolig stor fokus på Asien. Asien buldrer derudad og er blevet en vigtig aktør på den globale scene og fremstår i dag som en dynamisk region med hastigt ekspanderende økonomier, komplekse politiske systemer, religiøs og kulturel mangfoldighed og voksende centre for videnskab og teknologi. Mange taler i dag derfor om "Asiens århundrede". Vi bliver nødt til at tage Asien alvorligt. For at kunne forstå udviklingen og forholde os til den, må vi øge vores kendskab til Asien og de relationer der er internt i regionen. Vi skal finde ud af hvordan vi agerer i Vesten i forhold til denne udvikling, og hvordan vi f.eks. kan øge samarbejdet med asiatiske universiteter.«
»Vi vil også fokusere på problemerne i Asien. Mens fremgangen har forbedret levevilkårene for store dele af befolkningen, rummer regionen også betydelige udfordringer: miljøforandringer, regionale uligheder og ekstrem fattigdom, krænkelse af menneskerettigheder, spændinger og væbnede konflikter, terrorisme og korruption. Derfor skal vi finde ud af hvilken rolle vi skal indtage i forhold til Asien for at forstå og deltage i løsningen af disse problemer som kan have globale konsekvenser.«
Hvad tror du initiativet vil resultere i?
»Verden har før været meget opdelt, men nu begynder skellet mellem Vesten og den øvrige verden at glide mere og mere. Der findes nye stærke magter især i Asien men også i lande som Brasilien og Mexico, og mange af de institutioner vi har i dag skal omformes og tilpasses denne nye verdenssituation. De forskellige instanser kan måske ikke helt rumme den måde hvorpå verden ser ud i dag. Derfor er det vigtigt at begynde at tænke på nye måder hvilket initiativet gerne skulle lukke op for.« »KU vil selvfølgelig også gerne profileres som en stærk forgænger på Asien-fronten, og det kan tiltrække spændende forskere hertil. Det kan måske også tiltrække studerende og midler så det kan blive en opadgående spiral. Vi håber at KU om fem år vil være endnu mere kendt som leverandør af kvalitetsforskning og kvalitetsundervisning i relation til Asien.«
Marie M. Yoshida er cand.mag. i japansk og tysk fra KU og er koordinator på ADI. Hun har tidligere haft en koordinatorlignende funktion på Den Japanske Ambassade i København.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk