Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Alkohol-lektor: Tabu at diskutere vores drukkultur

ALKOHOLKULTUR - »Det sociale liv på universiteterne bygger på en fuldskabskultur,« siger lektor i sociologi Jakob Demant. Han efterlyser en større debat om alkohols betydning for vores sociale fællesskaber.

Hvornår lå du sidst med tømmermænd på sofaen efter en hård bytur? Hvis du er studerende, er svaret med stor sandsynlighed for nylig. Det viser et nyt studie af bachelorstuderendes alkoholvaner.

Ifølge sociologi-lektor Jakob Demant, der er tovholder på undersøgelsen Calibrate Project, spiller alkohol fortsat en markant rolle i unges studieliv:

»Alkohol er knyttet til positive sociale begivenheder. Man drikker sammen, fordi det er en social begivenhed, der hænger sammen med at feste og have det sjovt.«

»Hvor går grænsen før man siger: nu er du for fuld og klam?« – lektor Jakob Demant

Universitetslivet bærer præg af »fuldskabskultur«

Det nye studie, der foretages på tværs af en række europæiske lande, viser, at 26,5 procent af danske studerende på ugentlig basis drikker mere end seks genstande ved samme begivenhed.

Det tal er ét blandt flere, der vækker opsigt hos Jakob Demant.

»Det sociale liv på universiteterne bygger på en fuldskabskultur. Det kan man synes godt eller dårligt om. For mig er det ikke entydigt negativt med nydelseskulturen, for der kan godt være positive aspekter ved at folk mødes og drikker«, siger han.

Demant efterlyser en diskussion af universiteternes alkoholkultur.

»Jeg vil ikke være normativ og fortælle, at vi skal drikke mindre på universiteterne. Men jeg mener, at der bør være en større debat om emnet,« siger han.

26,5 pct. drikker seks eller flere genstande ved enkelte begivenheder på ugentlig basis. Kilde: Calibrate Project – European survey of undergraduate alcohol consumption

Kan være tabubelagt at sige nej til alkohol

Universiteterne spiller en stor rolle, når rammerne for alkoholkulturen fastsættes, siger Jakob Demant og peger på, at en aktiv alkoholpolitik på gymnasialt niveau har nedsat alkoholforbruget blandt den aldersgruppe, der ligger lige under universitetsstuderende.

»Caféaftener med lidt eller ingen alkoholudskænkning er noget, som universiteterne kunne kopiere fra gymnasierne. Det kan være tabubelagt at sige nej til alkohol. Hvad med alle dem, som ikke har lyst til at drikke, men finder det ubehageligt at sige fra? Der kan universiteterne afhjælpe ved at skabe rammer for arrangementer uden alkohol«.

»Vi har brug for et bedre sprog til at italesætte problemer i drukkulturen.« – lektor Jakob Demant

Hvad skete der lige i går?

Den nye undersøgelse viser også, at cirka 20 procent af de deltagende studerende på månedlig basis har drukket så tæt, at det kniber med at huske aftenens begivenheder dagen derpå. Og så oplever næsten 15 procent skyldfølelse mindst en gang om måneden.

Tal som disse understreger, at vi har brug for en fornyet debat om alkohol, mener Jakob Demant:

»Vi har brug for et bedre sprog til at italesætte problemer i drukkulturen. Når man fortryder begivenheder fra aftenen før, er det fordi man har overtrådt sine egne eller andres grænser. Hvor går grænsen før man siger: nu er du for fuld og klam?«

Undersøgelsen Calibrate Project bygger på data indsamlet blandt 351 danske universitetsstuderende i alderen 18-25 år.

Synes du, at alkohol fylder for meget i studielivet? Giv din mening til kende i kommentarfeltet.

arn@adm.ku.dk

Seneste