Afrikas træer redder kontinentet

Forskere på Københavns Universitet arbejder i disse år på at kortlægge vegetationen i det østlige Afrika. Formålet er at give lokalbefolkningen præcis viden om træarter og deres vækstbetingelser - og dermed medvirke til at begrænse fattigdom

af Isabelle Skarvig

Størstedelen af befolkningen i det østlige Afrika bor på landet. Satsning på at forbedre levevilkårene for de lokale småbønder opfattes derfor af mange som en af de vigtigste metoder til at reducere fattigdom i Afrika, og fokus på træer og udvikling af landbrug bidrager i høj grad til understøtte landenes økonomiske, sociale og økologiske behov. Det er derfor af afgørende betydning at tilvejebringe viden om dyrkning af afgrøder.

Projektet Vegetation and Climate Change in Eastern Africa (VECEA) på Skov & Landskab, kortlægger i disse år blandt andet dyrkningspotentialet for afgrøder i Etiopien, Kenya, Malawi, Rwanda, Tanzania, Uganda og Zambia.

Projektet, der udføres med støtte fra The Rockefeller Foundation, foregår i samarbejde med forskere ansat på universiteter i Ethiopien, Kenya, Malawi, Rwanda, Tanzania, Uganda og Zambia samt World Agroforestry Center.

»Der er tale om et omfattende indsamlings- og analysemateriale og målene er et vegetations- kort for hvert af de syv lande og et samlet regionalt kort,« forklarer seniorrådgiver Jens-Peter Barnekow Lillesø fra Skov & Landskab.

»Projektet benytter sig af en kombination af vores afrikanske kollegaers lokalkendskab og indsamling af nye data med sammenligninger af tidligere opgørelser og ældre kortmateriale – primært udarbejdet i slutningen af kolonitiden og i de tidlige uafhængighedsår.«

Kombination af information

For at kunne forudse vækstpotentialet er det nødvendigt at have oplysninger om klimaforhold, jordbundstyper og arternes naturlige udbredelser. Men disse oplysninger er sjældent til rådighed i tilstrækkelig grad.

Forskerne udarbejder derfor præcise digitale kort over udbredelse af den naturlige vegetation og kombinerer disse oplysninger i en database med oplysninger om blandt andet jordforhold og klima.

»Det er af afgørende betydning, at man vælger at udplante arter, der kan klare sig det pågældende sted,« siger Jens-Peter Barnekow Lillesø. »Kortene vil give de lokale bønder en større mulighed for at plante sundere og mere produktive afgrøder.«

Træer og buske bliver ikke blot brugt til tømmer og brænde; de er grundlaget for nogle af de vigtigste tropiske afgrøder – tænk eksempelvis på mangoer, appelsiner, kakao, kaffe og gummi. Kortene og databasen vil gøre det muligt at anbefale, hvilke afgrøder, der er mest hensigtsmæssige til udplantning og dermed at optimere succesraten for væksten.

»Men der skal også skabes fælles referencer i forhold til plantematerialet,« fortsætter Jens-Peter Barnekow Lillesø. »Derfor holdt vi i foråret 2009 en work shop blandt deltagerlandene. Formålet var at skabe et overblik over ligheder landene i mellem med hensyn til vegetations-struktur og jord-typer, men også at skabe en slags 'ordbog' hvor en type vegetation i ét land blev linket til en tilsvarende i et andet land.«

Gamle kort fra kolonitiden

I 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne kortlagde botanikere udbredelse af plantebestande i mange afrikanske lande. Disse botanikere udarbejdede kort, der dækker hele landområder – herunder områder, hvor en del af den naturlige vegetation allerede dengang var forsvundet som følge af menneskelig indgriben. Men disse kort fandt ikke udbredelse uden for faglige cirkler – og blev derfor henvist til glemsel. I dag er endnu større dele af den kortlagte vegetation forsvundet.

Jens-Peter Barnekow Lillesø fra Skov & Landskab og kollegerne i World Agroforestry Centre har brugt mange måneder på både at finde frem til de gamle kort fra støvede gemmer i såvel Europa og Afrika - og efterfølgende at analysere dem og sammenligne med nye data.

Desuden er de afrikanske eksperter, der i sin tid var med i udarbejdelsen, blevet kontaktet således at de kunne nå at formidle deres viden videre, inden de gik på pension – og for de der allerede var gået på pension, er der gjort et stort arbejde ud af at finde dem privat.

»Men selv om der blev udarbejdet detaljerede vegetationskort, manglede man dengang de værktøjer og teknologier, der benyttes i dag til at sikre nøjagtighed,« forklarer Jens-Peter Barnekow Lillesø. Her tænkes på teknologier som geographic information systems (GIS), detaljerede digitale elevations modeller, klima-geodatasæt og avancerede statistiske modeller, der ligger til grund for udarbejdelse af de nye kort.

Tilpasning til klimaforandring

Forskerne har fået bekræftet deres formodning om, at de gamle kort kan fortælle os, hvordan økosystemer og arter har været udbredt, før mennesket konverterede den naturlige vegetation til landbrugsdrift, og før klimaet begyndte at ændre sig drastisk.

Ifølge Jens-Peter Barnekow Lillesø er denne viden unægteligt af stor fordel, når man vil forudsige, hvordan klimaet vil ændre livsbetingelserne for økosystemer og arter.

»Ved at linke forekomsten af naturlig vegetation med mulighed for landbrug, og herefter sammenligne med klimaets indflydelse på landområderne, får man et stærkt værktøj til forudse ændringer og dermed hurtigere mulighed for at udtænke strategier til løsning af problemerne,« siger Jens-Peter Barnekow Lillesø.

Projektet arbejder videre inden for det praktiske og videnskabelige arbejde, der foregår på Skov & Landskab med hensyn til indsamling af oplysninger om vegetation og frø-zonesystemer i Tanzania, Uganda og Etiopien – et arbejde som Danida har støttet gennem mange år.

Formålet er at kunne give anbefalinger om arter og frøkilder af træer og buske, der er egnet til dyrkning på forskellige lokaliteter, og samtidigt at lave anbefalinger for sikring af særligt truede og bevaringsværdige arter.

Til gavn for fremtiden

Målgruppen for de nye digitale kort og databaserne er i første omgang forskere, beslutningstagere samt den grønne sektor indenfor anvendelse af natur ressourcer og bevarelse af biodiversitet. Disse skal herefter indgå i et samarbejde omkring rådgivning af de lokale småbønder.

»Det er vigtigt for projektets succes, at de lokale samarbejdspartnere trænes i brugen af databaserne og aflæsning af de digitale kort. Vi skal sikre, at de digitale kort både administreres, benyttes og videreudvikles. Disse kort er vægtige redskaber for udvælgelse af levedygtige afgrøder og dermed i kampen mod fattigdom,« slutter Jens-Peter Barnekow Lillesø.

• Send
• Del