210 millioner kroner til forskningsinfrastruktur

15/01-10 kl. 08:00 Videnskab / Farma / Life / Nat
210 millioner til forskning i infrastruktur_bioimaging Billede: Wikimedia Commons DISKRET - Med såkaldt bioimaging kan forskere kigge ind i levende celler uden at forstyrre dem. Det har et samarbejde mellem Life, Farma og Nat fået 18 millioner kroner til. Her et billede af pollen set gennem mikroskop.

INVESTERINGER - Videnskabsministeren har bevilget 210 millioner kroner til at satse på forskningsinfrastruktur. Københavns Universitet modtager 58 millioner kroner til tre forskellige projekter fordelt på fire fakulteter: Life, Farma, Nat og Humaniora

af Anders Fjeldberg

Infrastrukturpuljen, en særlig pulje som er en del af aftalen om udmøntning af Globaliseringspuljen, bliver nu lettet med 210 millioner kroner for at være med til at etablere en ny forskningsinfrastruktur i Danmark.

Ifølge en pressemeddelelse fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har bevillingen bred politisk opbakning, og videnskabsminister Helge Sander (V) udtrykker tilfredshed med at være med til at sikre forskerne de bedst mulige forskningsfaciliteter og med at videreføre satsningen på forskningsinfrastruktur.

På Københavns Universitet (KU) har tre projekter fået bevilget penge.

Bioimaging: Proteiner i arvemassen

Knapt 50 millioner kroner går til projekter i såkaldt bioimaging, heraf 18 millioner kroner til KU, hvor projektet bliver et nyt samarbejde mellem tre fakulteter: Life, Farma og Nat.

Ifølge lederen af projektet, professor Alexander Schulz fra Institut for Plantebiologi og Bioteknologi på Life, er bioimaging metoder til, ved hjælp af avancerede målinger og mikroskoper, at kigge ind i levende celler uden at påvirke eller forstyrre dem, samt at optage molekylære vekselvirkninger.

Projektet går især ud på at finde ud af, hvordan menneskets arvemasse er sat sammen. Selvom man i dag kender alle proteinerne i arvemassen, så mangler man fortsat at finde ud af, hvordan proteinerne virker.

Ekstra midler kan ikke forhindre fyringer

Ifølge Alexander Schulz er bevillingen et resultat af tre års arbejde på at få midler fra Globaliseringspuljen.

»Det er formentlig lykkedes på grund af et tæt samarbejde mellem Life, Farma og Nat om at få midlerne. Selvom det også føles lidt mærkeligt, at få pengene samtidig med fyringsrunderne på KU.«

»Midlerne er øremærket og må kun bruges til infrastrukturinvesteringer. Dermed kan de ikke redde nogle af de fyringstruede medarbejdere,« siger Alexander Schultz.

Radioforskning: Lydarkiver gøres offentlige

Et projekt i radio- og audiobaseret forskning har fået tildelt 25 millioner kroner.

Ifølge projektleder Marianne Ping Huang, institutleder på Institut for Kunst og Kulturvidenskab, handler projektet om at bevare en national kulturarv.

»Der er et meget stort radioarkiv på Danmarks Radio, og mange andre lydarkiver har ikke rigtig har været tilgængelige endnu, hverken for forskere eller andre,« siger hun.

Projektet skal udvikle en teknisk og en virtuel infrastruktur, så man kan få lydarkiverne digitaliseret og gjort modne til at forske i. På den måde får man muligheden for at høre udsendelser med Tine Bryld og andre radioudsendelser, der har været med til at bestemme mange danskeres rytme på ugebasis.

Humaniora har også laboratorier

»Det er den kortere del af kulturarven, vi skal arbejde med. Vi kan få bragt fantastiske programmer, som alle kan huske, ud til offentligheden,« siger Marianne Ping Huang, og tilføjer:

»Projektet er også en indikation af et nyt Humaniora: Vi har brug for mere end en lampe og et stykke papir. Vi har også laboratorier.«

Hun fortæller, at projektet trækker på Biblioteksskolens arbejde med informationsstruktur, samt på samarbejdspartnere som Syddansk Universitet, Mediehuset i Odense, Århus Universitet og Roskilde Universitetscenter, hvor der sidder forskere, som arbejder med radio på forskellige måder.

At forstå hjernens sygdomme

Et projekt i præklinisk hjernebilleddannelse har fået tildelt 15 millioner kroner.

Projektet søger at forstå menneskelige sygdomme i hjernen ved at se på, hvordan en dyrehjerne fungerer på henholdsvis syge og raske dyr, forklarer lederen af projektet, professor Albert Gjedde fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Mange aspekter af hjernens funktion er ukendte, så det er svært at formulere gode testbare hypoteser. Projektets forskellige scanningsteknikker kan give mere viden om, hvordan hjernen fungerer i en levende organisme, samt hvordan hjernen virker sammen med en organismes øvrige organer.

anfj@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
24/05-12 kl. 10:55 Politik

17 nye ledige akademikere hver dag

KORT NYT TORSDAG - 17 nye ledige akademikere hver dag - Ti gode uddannelsesprojekter på KU fik 1,5 mio. kroner - Paradigmeskift: Fondsekspert i klemme - Overlevelsesguide: Opfør dig som en spion og få en bedre studietid.

John Renner_stort
24/05-12 kl. 09:46 Politik

KU skal være multikulti

NY DEKAN - John Renner Hansen, ny naturvidenskabelig dekan, minder om, at politikernes begejstring for naturvidenskab hurtigt kan drive over. Derfor er det en styrke for KU at bestå af mange faglige kulturer.

24/05-12 kl. 08:40 Campus

Hotmail lukker for KU's mails

FARLIG SPAM - It-kriminelle har franarret fire KU-medarbejdere adgang til mailkonti. Nu vil store hjemmesider som Hotmail ikke modtage mails fra universitetets servere. Det giver universitetet problemer med at kommunikere til studerende.

Stormfulde højder
24/05-12 kl. 07:42 Kultur

En æstetisk og sanselig filmoplevelse

FILMSAMTALE - »Det er interessant, hvordan filmen er meget tro mod historien – dens brutalitet og tone – og samtidig moderniserer mange ting, som for eksempel sproget,« siger lektor i Engelsk Dorrit Einersen om filmen Wuthering Heights.

23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

Fakta

Infrastrukturpuljen har i år modtaget 23 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 750 millioner kroner. Ni af dem er kommet gennem nåleøjet og vil blive støttet.

• 50,6 millioner går til at styrke dansk forskningsinfrastruktur på områderne for bioimaging og visualisering af biologiske processer (SDU, KU og AU).
• 30 millioner går til at bygge et nyt, mellemstort forskningsskib (AU).
• 27,4 millioner går til medfinansiering af en avanceret scanner til forskning i den menneskelige organisme (Hvidovre Hospital).
• 25 millioner går til at fremme radio- og audiobaseret forskning ved hjælp af en digital, national radiobibliografi (KU).
• 25 millioner går til Danmarks deltagelse i den europæiske infrastruktur for biologisk information, ’Elixir’ (DTU).
• 17 millioner går til avanceret udstyr til højtopløsende litografi (DTU).
• 15 millioner går til at etablere et nationalt center for præklinisk hjernebilleddannelse (KU).
• 10 millioner går til adgang til internationale databaser i regnskab, finansiering og kvantitativ økonomi (AU).
• 10 millioner går til optimal forskningskapacitet på DANA, Danmarks eneste oceangående forskningsskib (DTU).

Nøgleord


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk