210 millioner kroner til forskningsinfrastruktur

INVESTERINGER - Videnskabsministeren har bevilget 210 millioner kroner til at satse på forskningsinfrastruktur. Københavns Universitet modtager 58 millioner kroner til tre forskellige projekter fordelt på fire fakulteter: Life, Farma, Nat og Humaniora

af Anders Fjeldberg

Infrastrukturpuljen, en særlig pulje som er en del af aftalen om udmøntning af Globaliseringspuljen, bliver nu lettet med 210 millioner kroner for at være med til at etablere en ny forskningsinfrastruktur i Danmark.

Ifølge en pressemeddelelse fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har bevillingen bred politisk opbakning, og videnskabsminister Helge Sander (V) udtrykker tilfredshed med at være med til at sikre forskerne de bedst mulige forskningsfaciliteter og med at videreføre satsningen på forskningsinfrastruktur.

På Københavns Universitet (KU) har tre projekter fået bevilget penge.

Bioimaging: Proteiner i arvemassen

Knapt 50 millioner kroner går til projekter i såkaldt bioimaging, heraf 18 millioner kroner til KU, hvor projektet bliver et nyt samarbejde mellem tre fakulteter: Life, Farma og Nat.

Ifølge lederen af projektet, professor Alexander Schulz fra Institut for Plantebiologi og Bioteknologi på Life, er bioimaging metoder til, ved hjælp af avancerede målinger og mikroskoper, at kigge ind i levende celler uden at påvirke eller forstyrre dem, samt at optage molekylære vekselvirkninger.

Projektet går især ud på at finde ud af, hvordan menneskets arvemasse er sat sammen. Selvom man i dag kender alle proteinerne i arvemassen, så mangler man fortsat at finde ud af, hvordan proteinerne virker.

Ekstra midler kan ikke forhindre fyringer

Ifølge Alexander Schulz er bevillingen et resultat af tre års arbejde på at få midler fra Globaliseringspuljen.

»Det er formentlig lykkedes på grund af et tæt samarbejde mellem Life, Farma og Nat om at få midlerne. Selvom det også føles lidt mærkeligt, at få pengene samtidig med fyringsrunderne på KU.«

»Midlerne er øremærket og må kun bruges til infrastrukturinvesteringer. Dermed kan de ikke redde nogle af de fyringstruede medarbejdere,« siger Alexander Schultz.

Radioforskning: Lydarkiver gøres offentlige

Et projekt i radio- og audiobaseret forskning har fået tildelt 25 millioner kroner.

Ifølge projektleder Marianne Ping Huang, institutleder på Institut for Kunst og Kulturvidenskab, handler projektet om at bevare en national kulturarv.

»Der er et meget stort radioarkiv på Danmarks Radio, og mange andre lydarkiver har ikke rigtig har været tilgængelige endnu, hverken for forskere eller andre,« siger hun.

Projektet skal udvikle en teknisk og en virtuel infrastruktur, så man kan få lydarkiverne digitaliseret og gjort modne til at forske i. På den måde får man muligheden for at høre udsendelser med Tine Bryld og andre radioudsendelser, der har været med til at bestemme mange danskeres rytme på ugebasis.

Humaniora har også laboratorier

»Det er den kortere del af kulturarven, vi skal arbejde med. Vi kan få bragt fantastiske programmer, som alle kan huske, ud til offentligheden,« siger Marianne Ping Huang, og tilføjer:

»Projektet er også en indikation af et nyt Humaniora: Vi har brug for mere end en lampe og et stykke papir. Vi har også laboratorier.«

Hun fortæller, at projektet trækker på Biblioteksskolens arbejde med informationsstruktur, samt på samarbejdspartnere som Syddansk Universitet, Mediehuset i Odense, Århus Universitet og Roskilde Universitetscenter, hvor der sidder forskere, som arbejder med radio på forskellige måder.

At forstå hjernens sygdomme

Et projekt i præklinisk hjernebilleddannelse har fået tildelt 15 millioner kroner.

Projektet søger at forstå menneskelige sygdomme i hjernen ved at se på, hvordan en dyrehjerne fungerer på henholdsvis syge og raske dyr, forklarer lederen af projektet, professor Albert Gjedde fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Mange aspekter af hjernens funktion er ukendte, så det er svært at formulere gode testbare hypoteser. Projektets forskellige scanningsteknikker kan give mere viden om, hvordan hjernen fungerer i en levende organisme, samt hvordan hjernen virker sammen med en organismes øvrige organer.

anfj@adm.ku.dk

• Send
• Del