Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

12. december: Arktisk forskningsskib stævner ud

JULEKALENDER 2016 - I dag gælder det Arktisk Stations eget forskningsskib. Det løser alle opgaver lige fra at tage prøver fra havet til at sejle forskere rundt om Diskoøen. Se fotos og læs med fra Grønland frem til juleaften.

‘Porsild’ er navnet på Arktisk Stations helt eget forskningsskib. Det er et stålskib med plads til kaptajn, tre besætningsmedlemmer og med tilladelse til at sejle ud med i alt 12 forskere om dagen og til at have otte overnattende.

Og fordi Arktisk Station har haft Porsild igennem mange år, har polarforskerne kunnet indsamle data regelmæssigt på det samme sted igennem en lang periode. Det er enestående at have den mulighed til sin rådighed i Arktis.

(Artiklen fortsætter)

Stationsleder Casper T. Christiansen med nogle dunke til prøverne med havvand

På en mandag morgen i oktober, mens solen stadigvæk er ved at stå op over havnen i Qeqertarsuaq på Diskoøen, laster matroser og stationsleder ved Arktisk Station Casper T. Christiansen Porsild Porsild med måleudstyr til en mission.

(Artiklen fortsætter)

Casper T. Christiansen og Porsilds kaptajn Frode Vest Hansen i styrhuset

Måleudstyret består af blandt andet målesonder, som mandskabet sænker ned til 300 meters dybde i havet nogle sømil ud for havnen. Med dem er det muligt at tage vandprøver og måle blandt andet saltindhold og temperatur i de forskellige lag.

På den måde får forskerne data, der for eksempel siger noget om klimaets udvikling over flere tiår.

Ikke for frossenpinde

Intet af kommer af ingenting, og det er hårdt arbejde at indsamle data, kunne Uniavisens udsendte selv bevidne på turen ud med Porsild.

Matroser og medarbejdere skal tage prøverne fra mange forskellige havdybder fra i alt tre forskellige positioner. Sonderne er tunge, agterdækket er glat, skiber ruller i dønningerne, der kommer ude fra Baffinbugten, og det gælder om at arbejde på en sikker måde med udstyret for at undgå ulykker.

(Artiklen fortsætter)

Det er krævende at holde balancen, når udstyret skal løftes frem og tilbage over agterstavnen på Porsild mange gange

Og selvom havstrømme holder havet omkring Diskoøen isfrit i en måneds tid endnu, så er det hundekoldt. Lufttemperaturen ligger nemlig pænt under frysepunktet, og arbejdet med at tage prøverne står på i det meste af en arbejdsdag.

(Artiklen fortsætter)

Her er det en form for ‘stor pose’ eller net, der skal slæbes efter skibet for at fange og få prøver med op af små dyr i havet ud for Disko

Derfor er det godt at have Porsilds lille, opvarmede styrehus at kunne gå ind og spise frokost i eller bare at varme sig i, når der er tid til det, inden Porsild atter kan stævne tilbage til Qeqertarsuaqs beskyttede inderhavn. Den fryser i øvrigt i løbet af december til for vinteren, og først tidligt i foråret kan Porsild igen komme ud på missioner.

Stationsmedarbejder og matros Erik Wille arbejder med at få løftet en tung sonde, der har hentet havvand op helt nede fra 300 meters dybde, ind over rælingen agter på skibet, mens skibet ruller dygtigt i søen

anfj@adm.ku.dk

Seneste