Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Udland

Udbrændte universiteter

TYSKLAND - Den tyske regering begynder at lege med tanken om at oprette eliteuniversiteter. Er det socialdemokratisk ledede Tyskland uddannelsesmæssigt set på vej mod et A- og B-hold? Og hvor skal pengene komme fra?

De tyske socialdemokrater barsler med planer om at indrette eliteuniversiteter for landets klogeste studerende, eksplicit efter amerikansk forbillede. En bombe, intet mindre, i et land hvor ligemageri, åremålsansættelser og overenskomst-lønninger hersker på universiteterne som der stod at læse i Die Zeit i uge 2.

Forslaget er dybt kontroversielt i det tyske samfund og ikke mindst i det socialdemokratiske bagland. Så hvorfor egentlig? Svaret skal nok søges i de to nøgleord der bliver ved at dukke op i Schröder-regeringens retorik i øjeblikket. Det ene er ‘innovation’, det andet ‘nobelpris’.

Innovation var Schröders slagord i valgkampen i 1998 hvor det lykkedes socialdemokraterne og De Grønne at vinde magten i Tyskland. Nu står innovation (ordet, i hvert fald) igen i høj kurs i Schröder-regeringen, og denne gang med noget så utraditionelt som et forslag til – helt bevidst – at skabe et A- og et B-hold på uddannelsesområdet. Ikke just gængs socialdemokratisk politik.

De amerikanske Ivy League univer-siteter (superskolerne i den amerikanske universitetsverden) er den store inspira-tor til ideen om eliteuniversiteterne. Og målet? At skabe dynamik og vækst som kan øge beskæftigelsen og få hjulene lidt på gled i den tyske økonomi. Og så selvfølgelig at trække de bedste forskere til landet og vinde nogle flere nobel-priser. Tyskland ser hvert eneste år mange af landets unge forskere tage til USA for at studere. En tredjedel bliver derovre og gerne de bedste.

Derudover er udspillet måske en mediestrategisk afledningsmanøvre. Schröder-regeringen håber velsagtens at dette nye undervisningseventyr med løfter om fremtidige nobelpriser vil aflede den tyske befolkning og potentielle investorer fra den kendsgerning at den tyske økonomi kører dårligt. Rigtig dårligt endda.

At skabe en elite
Et af de aktuelle forslag går på at omdanne det berlinske Humboldt Universität til eliteuniversitet. Det 40.000 studerende store universitet ligger imidlertid i øjeblikket underdrejet i studenterstrejker på grund af voldsomme nedskæringer. Og hvor pengene til projektet skulle komme fra, er der ingen, der ved.

Socialdemokraternes egen uddannelsesminister, Edelgard Buhlmann, fik nemlig selv i 2002 gennemført en lov der forbyder studiegebyrer ved offentlige universiteter. Imidlertid har seks forbundsstater, alle under borgerligt styre, appelleret til forfatningsdomstolen for at få loven omstødt.

Der mumles i gangene om en forhøjelse af procentsatsen som hvert år afsættes til uddannelse fra to en halv til tre pro-cent af BNP, men det kunne meget vel blive svært at finde de penge andet-steds. Og regeringspartneren De Grønne vil under ingen omstændigheder gå med til at opbygningen af et system af eliteuniversiteter sker på bekostning af de allerede eksisterende universiteter.

Drømmen om at bringe Tyskland tilbage i den uddannelsesmæssige elite er stadig langt væk – faktisk er det svært nok for landet at nå det almene OECD-niveau for uddannelse. Gennemsnitlig tager kun 37 procent af en tysk årgang en videregående uddannelse hvor OECD-gennemsnittet ligger langt over det tyske niveau, nemlig på 45 procent. I virkelig-heden er det måske ikke netop eliteuni-versiteter landet behøver, men tværti-mod en generel opprioritering af de allerede eksisterende universiteter som i øjeblikket får sparekniven så det kan mærkes. Men det sælger nok ikke lige så godt i medierne som drømmen om en nobelpris.

Rasmus Rydahl er udvekslingsstuderende i Berlin.

Seneste