Mens danske studerende gik til kommunalvalget i går tirsdag den 18. november 2009, deltog mange af deres europæiske medstuderende i store demonstrationer, rapporterer udenlandske netmedier.
I Tyskland havde titusindvis af universitetsstuderende således allerede i dagevis raset mod fyldte auditorier, stress, mødepligt, mangel på lærere, urimelige studiegebyrer og generelt dårlige studievilkår. Det skete ved flere af Tysklands mest kendte universiteter for at få gennemført krav om reformer, fortæller norske aftenposten.no´s Berlin-korrespondent.
Ved en demonstration foran Berlins ældste universitet, Humboldt-universitetet, gav de studerende ifølge Aftenposten udtryk for frustrationer over, at uddannelsessystemet er alt for strengt, der er kontrol endog med de studerendes fremmøde – ligesom i folkeskolen - mens de studerende i virkeligheden har brug for at få mere ansvar.
I Tyskland er det angiveligt upopulært, at de studerende har besat universiteter, men faktisk er uddannelsesministre i Tysklands 16 delstater parate til at vise forståelse for de studerendes krav og eventuelt revurdere ordningerne omkring bachelor- og masterstudier.
I Grækenlands hovedstad Athen blev 200 personer grebet af politiet, da de demonstrerede til minde for studenteroprøret i Athen i 1973. Det skriver svenske Dagens Nyheter / Reuters i en artikel på internettet.
12.000 var ude for at demonstrere i gaderne, de fleste af dem studerende og arbejdere. Da de gik gennem Athen, blev de overvåget af 6.000 betjente.
Også i Thessaloniki i det nordlige Grækenland blev der demonstreret i går.
Oprøret tilbage i 1973 begyndte på Athens Polytekniske Universitet og betød begyndelsen på enden for den græske militærjunta. Mange mennesker blev dengang slået ihjel af kampvogne, der tromlede ind på universiteterne i et forsøg på at slå oprøret ned.
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk