Billede: Courtesy of Indiana University
TA-DAH - Elinor Ostrom er den første kvindelige modtager af Nobelprisen i økonomi, som hun i år deler med Oliver E. Williamson.
Nobelprisen i økonomi fik i går sin første kvindelige modtager.
Godt nok må Elinor Ostrom dele prisen med sin mandlige kollega Oliver E. Williamson. Og godt nok er Nobelprisen i økonomi ikke en helt rigtig Nobelpris. Til gengæld er Ostrom heller ikke økonom.
Amerikanske Elinor Ostrom er professor i statskundskab ved Indiana University, USA. Hun har længe arbejdet med institutionel økonomi, og det er hendes arbejde på området gennem de seneste 30 år, der nu indbringer hende en halv Nobel.
Elinor Ostrom har udfordret tanken om, at fælles ejendom er dårligt styret og enten skal reguleres af centrale myndigheder eller privatiseres. Baseret på studier af fiskebestande, skove, søer og grundvandsbassiner drevet af foreninger, når hun frem til at resultatet ofte bliver bedre, end standardteorierne forudsiger.
Blandt andet fordi foreningerne udvikler sofistikerede mekanismer til at fremme beslutningstagen og undgå konflikter.
Den mandlige del af Nobelpris-duoen, Oliver E. Williamson, modtager sin del af prisen for sin analyse af økonomisk organisation og særligt styringen af markedsøkonomier og økonomi i regi af virksomheder og firmaer.
Både BBC og sidste års Nobelprisvinder Paul Krugman har noteret sig, at Nobelkomitéen i år har valgt at prioritere en modtager, der ikke har haft fingrene nede i det finansielle område og dermed har en aktie i dele af det seneste års finansielle deroute.
Det har været muligt at lave en god skilling ved at spille på de to prismodtagere. Ladbrokes.com gav inden uddelingen odds 50/1 for både Elinor Ostrom og Oliver Williamson som vindere af prisen.
Nobelprisen i økonomi var ikke en del af den oprindelige gruppe af priser i den svenske kemiker Alfred Nobels testamente fra 1895. De ’rigtige’ Nobelpriser fra testamentet gives i medicin, fysik, kemi, litteratur og fred.
Økonomiprisen er nyere og bærer i stedet navnet »Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap til Alfred Nobels minne«. Den blev oprettet i 1968 i forbindelse med Sveriges Riksbanks 300-årsdag.
Prisen er dog stadig ufatteligt fornem.
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk