Frugt giver fremgang

Gennem de sidste fire år har forskere fra Europa og Afrika arbejdet på optimering og forbedre udnyttelse af frugttræer i nogle af verdens fattigste lande

af Isabelle Skarvig, Skov & Landskab, Københavns Universitet Life

Burkina Faso, Mali og Niger er blandt de fattigste lande i verden; og frugttræer er en uhyre vigtig kilde til ernæring. Frugttræer bidrager både med tilskud af vitaminer, som tilskud af føde, når kornet er brugt op, samt til at skabe indtægter gennem salg. EU-projektet Sahelian Fruit Tree, der tillige støttes af Danida og er koordineret af seniorrådgiver Anders Ræbild, Skov & Landskab, har bidraget til øget fokus på træerne og deres udnyttelse.

Øget fokus på træer

Frugters betydning har tidligere været undervurderet i udviklingsprogrammer, der primært har været fokuseret på landbrugsafgrøder. Men frugttræerne er med til at sikre føden for millioner af mennesker i Sahelområdet.

Derfor har frugttræerne ikke fået den rolle som de fortjente; dette gælder både i forbindelse med dyrkningen men også med hensyn til udvikling af nye og forbedrede typer.

»Formået med projektet har været at opbygge viden, der bidrager til en forbedret forvaltning af frugttræerne. Vi forsøger at udvikle sorter med øget ernæringsmæssig værdi og produktion samt at udvikle bedre markeder for afsætning,« forklarer Anders Ræbild.

Projektet involverer forskere fra både naturvidenskabelige og socio-økonomiske institutioner med sæde i Danmark, Holland og England samt i Burkina Faso, Mali og Niger.

Lokale bønder som vigtig medspiller

Projektet er hovedsagelig foregået via landsbyer i Burkina Faso, Niger og Mali. »Bønderne er vigtige medspillere, idet de kender deres omgivelser bedst og ved, hvad der er vigtigt for den lokale udvikling,« fortæller Anders Ræbild, og fortsætter: »Hvis initiativet kommer nedefra, er der en bedre sandsynlighed for at det lykkes.«

En anden fordel ved at arbejdet foregår i landsbyerne er, at bønderne selv kan studere resultaterne. Forskerne og bønderne har for eksempel forsøgt at dyrke skygge-tolerante afgrøder under træerne, et emne som har interesseret bønderne meget.

Herudover har forskerne forsøgt at forbedre afsætningsmulighederne for frugter ved at give bønderne redskaber til at skabe en bedre markedsføring af deres produkter.

»Vi har studeret markeder for produktionen i udvalgte landsbyer og større byer med henblik på at forbedre afsætningsmulighederne – og meget vigtige nøgleord i hele forløbet har været lokal deltagelse, enkle løsninger og bæredygtighed,« fortæller Anders Ræbild.

Optimering og genetisk udvælgelse

Identifikation og udvælgelse af træarter, der besidder de bedste kvaliteter, er en vigtig del af projektet. Europæiske frugttræer er blevet forædlet i mange hundrede år, hvilket har givet større udbytte og en stærk forbedret kvalitet. I Afrika er man kun for nylig begyndt at plante lokale træarter, og de fleste frugttræer er aldrig blevet forædlet. Anders Ræbild mener, at der kan opnås store gevinster ved en målrettet indsats.

For at udnytte det fulde potentiale af frugttræerne, leder forskerne efter det det bedste genetiske materiale, der vil kunne opfylde kravet til ernæring, hvad angår indhold af mineraler, vitaminer og proteiner.

I udvælgelsen tager forskerne højde for den lokale befolknings smag og præferencer, muligheder for afsætning og endelig for muligheden for en større produktion. Det genetiske materiale bliver delt på tværs af landene, så gode varieteter får større udbredelse. Bønderne i landsbyerne får adgang til materialet og der arrangeres kurser i podning for at opformere deres favorittræer.

Vanskelige distributionsveje

Forskerne bag projektet har fulgt lokale landmænds plantning af træer. Det viser sig, at træplantning foretages af cirka halvdelen af bønderne i de tre lande – hvilket har overrasket Anders Ræbild. Træplantning er altså en helt almindelig dyrkningspraksis i de tre lande. Imidlertid er det hovedsaglig eksotiske træarter der plantes – bønderne er ikke vant til at plante de lokale arter.

På baggrund af studier i Burkina Faso arbejdes der på at etablere alternative distributionskanaler for frø og planter. Tidligere har forsyningen med frø og planter været baseret på centrale centre, men det har vist sig, at flere parallelle distributions-kanaler er nødvendige for at få plantematerialet ud hvor det skal bruges. »Vi har en hypotese om at planteskoler og kommercielle forhandlere af grøntsagsfrø vil kunne spille en vigtig rolle i denne forbindelse,« fortæller Anders Ræbild.

Klimaforandringerne

Sahel-zonen er siden 1970’erne blevet tørrere, og vegetationsgrænsen er flyttet 100 km sydpå. I forhold til tidligere kommer der måske 100-200 millimeter mindre nedbør. Derfor er det vigtigt at finde træsorter, der bedre tåler tørke, hvilket har været en af de større udfordringer med det korte tidsrum forskningsprojektet har haft til rådighed.

»Befolkningen har ikke 100 år til rådighed, som vi eksempelvis har haft i udvikling af danske frugtsorter,« forklarer Anders Ræbild, »og for de fattige bønder er det vanskeligt at vente op til 20 år på at et træ bærer frugt.«

Derfor er podning, hvor man tager en gren fra et gammelt træ og sætter på et ungt, en effektiv mulighed til at nedbringe produktionstiden til tre-fem år.

Spredning af viden

En af de større udfordringer for udviklingen af landbruget er, at rådgivningssystemet er så mangelfuldt udviklet. Bønderne har kun begrænsede muligheder for at lære om nye afgrøder og dyrkningsmetoder.
Resultaterne formidles på workshops i Burkina Faso, Mali og Niger, hvor resultater og idéer er blevet præsenteret for lokale bønder.

»Runddelte brochurer og foldere med resultater har desuden været væsentlige bidrag i formidlingen, og der har været udsendelser på lokale radiostationer, specielt rettet mod bønderne,« fortæller Anders Ræbild.

Resultater for fremtiden

Projektet afsluttes i år med en afsluttende work- shop i Mali den 9.-12. november. Formålet med workshoppen er dels at præsentere projektets resultater, dels at diskutere hvordan resultaterne kan omsættes til praksis på en større skala.

Selv om en del af resultaterne kunne anvendes umiddelbart, betyder de politiske og strukturelle forhold, at de kun langsomt bliver til rådighed for bønderne.

»Ved mødet deltager derfor både videnskabsfolk, NGO'er og embedsmænd for derigennem at nå frem til forbedrede muligheder for anvendelse af projektets viden,« slutter Anders Ræbild.

• Send
• Del