Forskerne lyttede ikke, siger Richardson i Nature

INTERNATIONALT - Københavns Universitet markerer sig fra tid til anden i tidsskriftet Nature, der er et af den videnskabelige verdens mest ansete. Denne gang er det dog ikke forskning, men fyringer, der er anledningen

af Christoffer Zieler

De klapper næppe lige så højt som normalt på Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat) over seneste omtale i forskningstidsskriftet Nature.

Københavns Universitet (KU) får høvl i en artikel, der sammenligner, hvordan universiteterne i Danmark og Sverige evner at navigere i en tid med forandringer i den måde, forskningsøkonomien fungerer på. Og Nat er det triste eksempel.

Nature-journalist Linda Nordlings artikel konstaterer, at Lunds universitet bader i penge. Et overskud på 450 millioner svenske kroner kaster det skånske universitet ud i en veritabel hyringsfest. Pengene er fondsmidler, og her har Lund altså været ekstra gode til at få sendt ansøgninger af sted. I 2009 fik man flere millioner, end man kunne nå at bruge, og nu må man så, så at sige, efteransætte forskere. Svenskerne har også fået fingre i nogle store forskningsanlæg for flere milliarder, der skal bygges i de kommende år.

Link til artiklen fra Nature (kræver login).

Æbler og pærer

Københavns Universitet er artiklens tabereksempel. Selv om Nature får med, at KU har øget sine samlede budgetter betragteligt og ansat mange nye forskere, er artiklens fokus, at nedgangen i faste bevillinger (basismidler) i forening med utilfredsstillende studenteroptag på blandt andet Biologi og Geologi, har kostet faste forskerstillinger.

Sammenligningen mellem Lund og KU er dog ikke helt rimelig. Nature får ikke den detalje med, at Københavns Universitet - specifikt Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat) - nemlig også, i 2009, havde et rekordår i sin indhøstning af konkurrencemidler.

I 2009 scorede Nat, helt ekstraordinært, fem af de i alt ni forskningscentre, som Danmarks Grundforskningsfond valgte at støtte ved det års uddeling. Det gav fakultetet omkring 200 ekstra millioner (danske) kroner. De mange penge skulle blot ikke bruges til at bevare stillinger på de institutter, der var afhængige af basismidler og STÅ-indtjening, hvilket gav anledning til trakasserier.

Nat oplever med den nuværende fyringsrunde at skulle skære ned i den ene ende af campus, mens man indretter funklende nye laboratorier i den anden og indrykker stillingsopslag i ... ja, for eksempel i internationale forskermagasiner som Nature. I 2010 modtager KU 16 procent flere fondskroner end i 2009.

I skulle have forberedt jer

Problemet med øremærkede versus frie midler er centralt i debatten om fyringer på Københavns Universitet. Kritikerne af de igangværende nedskæringer, særligt på Biologi og Geografi og Geologi, har forgæves krævet en krisebevilling fra KU's bestyrelse. Men på længere sigt er kritikernes krav slet og ret en anden fordeling af midler, end den nuværende, hvor forskernes jobsikkerhed i stigende grad er afløst af permanent konkurrence om næste års bevilling.

LÆS: Topforskere bør hyre fyrede kolleger

Det fremgår ikke af Natures artikel, om Lunds universitet også døjer med faldende basisbevillinger, som tilfældet er på KU. Men uanset problemernes præcise årsag, har prodekan for formidling på Nat Katherine Richardson en opsang med til KU's forskere i Natures artikel.

Hun gør opmærksom på, at Nats forskere er blevet advaret om, hvad de senere års omlægninger af forskningsfinasieringen betyder for deres stillinger, men at lydhørheden ikke har været tilstrækkelig.

»De lyttede ikke, før blodet begyndte at flyde,« siger Katherine Richardson til Nature.

chz@adm.ku.dk

• Send
• Del