Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Voxpop 2 - Hvordan gik din eksamen?

EVALUERING - Universitetsavisen tog temperaturen på nogle af de studerende, efter de havde siddet i fire timer i Geocentrets festsal en kold januardag og svedt over opgaverne til en af de skriftlige eksaminer på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Pernille Hansen, 26 år, bachelorstuderende i fødevarevidenskab, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet:

»Jeg var til eksamen i Immunologi (læren om immunforsvar), fire timers skriftlig opgave uden hjælpemidler.
Jeg har svaret på alle spørgsmålene, så mon ikke det er gået OK.

Jeg var ellers meget nervøs og bange for at dumpe, da det var den sidste eksamen i min bacheloruddannelse på Life, hvor jeg lige har forsvaret mit hovedprojekt om Fedmeoperationer som middel mod Type 2-Diabetes.

Jeg foretrækker at have bøger med til eksamen, men på den anden side er spørgsmålene lettere til eksaminer uden hjælpemidler, så det er okay. Man får typisk højere karakterer, fordi der ikke forventes så meget, som hvis man har adgang til håndbøger.

Jeg håber det går, og glæder mig til at starte på kandidatuddannelsen i Biokemi på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.«

Seneste