Vis mig dine noter

Bad man alle studerende i en læsesal kigge op fra bøgerne et øjeblik og vise deres noter frem, ville én ting være sikkert. Ikke to noter ville være af samme format. Nogle vil måske være tegninger og skråskift i linjerede hæfter. Andre brudstykker af tekst i one-note. Andre igen et mindre værk af neonfarvede overstregninger.

Men hvad siger vores noter om os? Afspejler de vores læringsstil og tankemønstre? Kan de fortælle noget om vores personlighed? Vi har fået tre studerende til at vise deres noter frem og reflektere over, hvorfor de ser ud, som de gør. Og vi har allieret os med en forsker, Hans Henrik Knoop, som er ansat ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet og beskæftiger sig med læringsstile på universitetet.

Notetype 1: Crazy Fingers

Ejer: Katrine Bruun, Spansk

»Jeg synes selv, de er rodede,« siger Katrine, da hun åbner sit 78 sider lange notedokument. »Men jeg kan godt forstå, hvis der er nogen, der synes, det er vildt systematiseret.«

Indholdsfortegnelsen i Katrines noter fylder halvanden side. Underoverskrifterne står i kursiv. De repræsenterer samtlige tekster på pensum, som hun igennem semestret har forsøgt at finde den mest meningsfulde måde at skabe orden i.

Selve brødteksten står i Times New Roman størrelse 12. Den er skrevet både på spansk og dansk alt efter undervisningenssproget, og den rummer alt det, som Katrine har fundet interessant fra forelæsninger, tekster og baggrundslitteratur semestret igennem.

»Jeg bliver nødt til at tvinge mig selv til at tage noter til undervisningen«, siger hun. »Jeg tror altid, jeg har haft behov for at skrive for at holde mit fokus.«

»Så jeg vil nok kalde mine noter for crazy fingers>,« fortsætter hun. »Der var engang en af pigerne fra mit hold, der kom hen til mig i pausen og sagde: hvordan kan du skrive så hurtigt?«

Andre har sagt »jeg får stress, når du skriver så meget.« Katrine medgiver, at hendes noter er omfattende. Nok mere omfattende end de flestes. Og måske er de også mere organiserede.

»Jeg er nok en blanding af en nørd og et rodehoved,« siger hun.

Systematikken og perfektionen er det første, man får øje på, når man åbner hendes dokument. Men så snart man begynder at læse, opdager man, at ordenen ligger mere i formen end i indholdet. Katrine selv kan have svært ved at finde hoved og hale i det, hun har skrevet:

»Når jeg kigger på mine noter senere hen, er der halve sætninger, og nogle gange giver det slet ikke mening for mig. Det er bare tankestrømme.«

Katrines noter er, hvad Hans Henrik Knoop vil kalde en typisk outline-metode.

»Det er en hierarkisk tilgang med bullets, hvor man princippet opbygger et hierarki af punkter og begreber, som kan videreudvikles i en uendelighed med nye hovedpunkter, nye underpunkter samt tilføjelser og ændringer i det bestående,« forklarer han. Den hierakiske tilgang fungerer bedst, hvis man tager noter på computeren, netop fordi man kan ændre opsætning og system.

Notetype 2: Netværksnoter

Ejer: Johannes Lund Vvith, Kunsthistorie

»Det her er fra et møde med min bachelorvejleder« siger Johannes og viser en side i sin sorte notesbog. Johannes er med egne ord en ‘sucker for lækkert papir’. Han er ikke bleg for at kaste ekstra penge efter en notesblok af god kvalitet.

»Der er forskellige typer af noter og forskellige grunde til, at jeg tager noter,« siger han. Noter fra længere opgaver har format af brainstorm, andre gange laver han skemaer og tabeller. Noterne fra bachelormødet består af stikord, indrammet i cirkler, som er forbundet med pile.

»Pilene er en gennemgående ting i alt, hvad jeg tager af noter,« siger Johannes og forklarer, at pilene fungerer godt, fordi man ikke får sin information serveret kronologisk i undervisningen. Pilene hjælper med at forbinde informationer fra forskellige tidspunkter. Af den grund mener han også, at ‘netværksnoter’ udgør en passende betegnelse for indholdet af notesbogen foran ham.

Læs mere:

Hvorfor skriver en digitaliseret generation noter i hånden?

På siden efter bachelornoterne står en underlig sekvens af tal og tegn. Det ligner ikke noter fra faget Kunsthistorie og er det heller ikke. »Det er en kode til et Playstationspil,« siger Johannes. Et andet sted i bogen står en indkøbsseddel. »Der er ikke vandtætte skotter mellem faglige noter og huskesedler og tanker, og hvad man ellers lige kan finde på at nedfælde.«

Hans noter ligger opstablet derhjemme og bliver sjældent læst igen. Men det er sådan set heller ikke meningen, fortæller han: »For mig er noter mere et værktøj til at få tingene til at bundfælde sig.«

Udover det æstetiske er der også en praktisk grund til at tage håndskrevne noter, siger Johannes: »Der er hurtigere fra hoved til hånd, når man ikke skal finde en ny paragraf i sit word-dokument.«

Så hvor meget vil man være i stand til at sige om Johannes, hvis man slår op i den sorte notesbog? Han bladrer lidt rundt og kigger på en tegning, som har forgrenet sig ud over et mødereferat. »Min måde at tage noter på er abstrakt, og det matcher meget godt, hvordan jeg ellers tænker og opererer. Og den der ikke sådan helt vildt rigide ordenssans, tror jeg også skinner igennem.«

»Denne type notattagning kaldes sommetider for flow-metoden,« siger Hans Henrik Knoop. En metode, der er meget personlig og helt individuelt tilrettelagt. »Der er ikke meget andet system i det, end at personen skriver dét ned, som vækker interesse på en eller anden måde. Og så laver personen i øvrigt illustrationer og forbindelsespile, som det falder ham ind.«

Notetype 3: Organiseret tankekaos

Ejer: Karoline Magdalene Bendixen, Statskundskab og Historie

»I julen undrede mine bedsteforældre sig over, at jeg tog noter i hånden,« siger Karoline. »De troede, at vi unge alle sad foran en skærm.«

Karoline har noter fra begge sine to fag samlet i en linieret bog. Ved hjælp af farvede stickers holder hun styr på, hvilket fag de hører til. Hun skelner også mellem noter fra forelæsninger og holdtimer. Havde vi fanget hende i et andet fag på et andet semester, havde hendes noter sandsynligvis set anderledes ud, siger hun. Hun har nemlig i løbet af de forgangne semestre prøvet flere forskellige notesystemer af, og hun evaluerer sine noter cirka en gang om året.

Denne form for organiseret tankekaos med diffuse refleksioner, samlet og systematiseret på papir, passer hende langt bedre end lange udførlige tekststykker.

»I det her fag International Politik, har jeg lagt mærke til i forelæsningssalen, at der har siddet mange med et helt vildt langt one-note-ark, hvor de nærmest har kopieret, hvad der stod i underviserens powerpoint. Jeg kan mærke, at jeg bliver frustreret over mig selv, hvis jeg tager den slags noter. Jeg føler ikke, jeg får lært nok af det.«

»Jeg har vel fotografisk hukommelse,« siger Karoline til spørgsmålet om, hvordan hun lærer bedst. »Jeg husker bedst, hvis forelæserne har billeder af de forskellige teoretikere i deres powerpoints.«

»Det handler også om at få det ud i fingrene,« Karoliner tegner en krusedulle i luften, imens hun forklarer, hvordan hun tilbage i matematik på gymnasiet huskede ligninger ved at skrive dem igen og igen.

»Jeg tror, mine noter er noter til en, der bedre kan lide at tale og tænke end at skrive«, siger Karoline. »En person, der synes det er vigtigere at blive klogere end at få en god karakter.«

»Gammeldags notattagning i hånden med stickers er … gammeldags,« lyder Hans Henrik Knoops første kommentar til Karolines noter. Men når det er sagt, påpeger han, at der kan være fordele ved at skrive i hånden. »Det kan i undervisningssituationen måske indebære en oplevelse af at have bedre kontakt med underviseren, end hvis man brugte computer.«

Sandsynligvis er det langt mindre effektivt, end hvis man tager noterne på samme måde elektronisk, mener Knoop. »Elektroniske noter er søgbare, fleksible og fordi de kan flyttes rundt og videreudvikles,« siger han.  

Forskel på læringsstil og læringsvaner

Hvad noterne afspejler omkring de tre studerendes tanker og læring, afhænger af, hvilken forsker, du spørger. Læringsstil er nemlig et kontroversielt begreb, fortæller Hans Henrik Knoop. Det bruges i mange forskellige betydninger, og der er uenighed om, hvorvidt mennesker reelt set har forskellige læringsstile.

Nogle forskere mener, at man i stedet burde nøjes med at tale om forskelle i evner. »Hvis man vælger det sidste bliver dét, man forstår ved ‘læringsstile’ så blot synonymt med ‘evnebaserede vaner’, som en person foretrækker,« siger Hans Henrik Knoop. Derfor kan han ikke vurdere vores tre notetyper ud fra en speciel læringsstilsteoretisk ramme.

Han fokuserer på notat-teknikkerne i stedet, men tilføjer: »Alle er selvfølgeligelig enige om, at der findes gode læringsvaner, og at de varierer fra person til person,« siger han.

Passer nogle note-typer bedre ind på universitetet?

Vores tre studerende mener hver især, at deres noter giver mening for dem. Men kan man tale om, at nogle typer noter eller læringsstile passer bedre ind på universitetet end andre?

»I takt med at vores viden om læring og undervisning er øget, er der også gjort meget for at skabe bedre rammer for at kunne variere metoderne, så forskellige præferencer for læring kan understøttes,« siger Hans Henrik Knoop. Men det betyder ikke, at alle måder at lære på er lige forenelige med universiteternes struktur.

Han ser, at der er store motivationsproblemer på universiteterne i dag. Og det kan relateres til læring. »Når vi fx ser en global tendens til, at kvinder klarer sig bedre end mænd i hele skole- og uddannelsessystemet, er det jo stærk indikation for, at bestemte, traditionelle måder at undervise på, passer bedre til det ene end det andet køn – selv om meget andet, ikke mindst i den digitale verden, selvfølgelig også spiller ind.«

»Universiteterne er jo traditionelt byggede primært til traditionel auditorie-undervisning. Alt andet end denne undervisningsform har som regel lidt sværere betingelser.«

uni-avis@adm.ku.dk