Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

»Vi skrev om, at kommunerne kan bruge frivillige bedre«

SPECIALE - Uniavisen har mødt Liv Reiter Thorsen og Astrid Hald i elevatoren til et ultrakort interview om deres nyafleverede speciale i Statskundskab.

Hvad handler specialet om?

Specialet er en nuancering af diskussion om frivillige foreninger, der overtager det offentliges velfærdsopgaver. Vores konklusion er kort, at »Det kan de godt,« men den frivillige indsats fungerer bedst i et formaliseret samarbejde med de offentlige institutioner. Altså skal de være et supplement til de offentlige velfærdsydelser, og her er der et uforløst potentiale i kommunernes brug af frivillige.

En øget frivillig opgavevaretagelse kræver dog en mentalitetsændring – både hos politikere og borgere. Det indebærer, at politikerne er villige til at overdrage mere ansvar til borgerne, så de får mulighed for frivillig selvorganisering og differentierede velfærdsydelser på tværs af kommunegrænser.

Omvendt skal flere borgere være villige til at arbejde frivilligt, og så skal alle danskere indstille sig på, at man ikke kan forvente at modtage den samme, standardiserede service overalt i landet. Kort sagt skal både politikere og borgere være villige til at bryde – i hvert fald delvis – med den universalistiske velfærdsstat.

Hvorfor skal vi andre interessere os for jeres speciale?

Alle taler om, at velfærdsstaten er trængt. Hvor de fleste peger på økonomiske løsninger i form af nedskæringer, viser vores speciale, at vi kan bevare velfærdsniveauet, hvis vi organiserer os på en anden måde.

Socialminister Karen Hækkerup taler om, at flere velfærdsopgaver skal løftes af frivillige. Det lyder jo fint, men hvilke arbejdsopgaver drejer sig om, og hvordan skal det struktureres? Der er ikke stor gevinst, hvis brugen af frivillige fører til bunkefyringer af fx SOSU’er eller lærere.

Vi spørger hvilket ansvar man som borger skal tage for samfundet. Generelt er vi danskere meget rettighedsfokuserede, men måske er det på tide, at vi fokuserer mere på ansvar og pligt end på at stille krav.

Hvem bliver vrede over jeres speciale?

Der er helt klart en kritik rettet mod de politikere, der ukritisk udpeger ‘flere frivillige’ som en økonomisk besparelse på de offentlige budgetter som en redningskrans for velfærdsstaten.Måske vil det også kunne irritere nogle af de frivillige foreninger, som gerne vil overtage velfærdsopgaver, blandt andet fordi det betyder flere støttekroner til dem. Her peger specialet på begrænsningerne for deres opgaveløsning.

Men det kan også blive en trussel mod foreningerne selv, hvis de påtager sig at løse for mange velfærdsopgaver. De risikerer, at blive bureaukratiske i deres strukturer, hvis det offentlige i samarbejdsrelationen styrer og kontrollerer foreningerne ned i detaljen.

Man risikerer, at det oprindelige personlige engagement forsvinder, hvis de frivillige får oplevelsen af at være ulønnet arbejdskraft, der får mindre indflydelse på, hvad de laver.

Hvilken avisforside gemmer sig i jeres speciale?

Det er nok snarere en historie til P1’s morgenflade. Hvis borgerne påtager sig et større ansvar for velfærdsydelserne, vil de også få øget indflydelse deres udformning. Sådan vil der opstå flere og mere differentierede velfærdstilbud at vælge imellem. På den måde vil demokratiet og medindflydelsen blive styrket, hvis en øget frivillig opgaveløsning realiseres.

For tiden beretter medierne, at plejehjemspersonale afløses af frivillige. Vores speciale viser, at frivillige ikke uden videre kan erstatte fagprofessionelle, hvis vi vil bevare et højt serviceniveau i den offentlige sektor.

Seneste