Uniavisen anbefaler: Bliv belært efter morfaren

15/10-09 kl. 06:00 Uddannelse / Nat / Teo
bliv belært efter luren Billede: Photos.com EFTER BLUNDEREN - Kom dig over den ugelange morfarskraber, der kaldes efterårsferien, med Universitetsavisens anbefalinger til kommende forelæsninger.

Antichrist, kenyansk Facebook-demokrati og en funky science fiction-teori. Når du har rejst dig fra ferien, er der nok at blive klog på

af Sune Engel Rasmussen

Efterårsferien har sænket universitetet ned i en ugelang morfarlur. Den eneste uge om året, som du retmæssigt bør bruge på skulpturudstillinger nord for København, vikingespil og kastanjedyr.

sol over Gudhjem på dækket af din båd. På ekskursioner med madpakker og kedsommelighed. Og på - well, at besøge din morfar.

Men allerede på mandag vågner du op igen, og så er det tid til at blive klog. Og da det er de færreste fag, der udelukkende har interessante emner på pensum, kan det sagtens betale sig at besøge andre fakulteter end dit eget. Du er velkommen overalt.

Lad Universitetsavisen tage dig ved hånden, når vi vulgært selektivt plukker fra de næste ugers forelæsninger. Den røde tråd: tværfaglig appel. Sådan nogenlunde i hvert fald. Vi starter poppet guddommeligt.

Antichrist på den saglige måde

Da Lars von Triers ’Antichrist’ skabte furore i forsommeren, sladrede folk forarget om klitorisklipning og testikeltæsk, så vi andre fik spoleret chokeffekten. På Teologi går de mere sagligt til værks med et helt seminar om filmen.

Geert Hallbäck behandler antikristbegrebet i historisk perspektiv. Fra Første Johannesbrev over komponisten Rued Langgaard til Nietzche, som brugte ordet som et antikristent slagord. Må man det, hvis man ikke selv er kristen?

Filmlektor Peter Schepelern taler om von Trier og om lidelse, ondskab og hævn. Det bliver sikkert tungsindigt, men det kan den afsluttende paneldebat forhåbentlig rette op på.

'Teologisk spot på Antichrist', 30. oktober 2009, kl. 13-16, Aud. 7, Det Teologiske Fakultet. Arrangeret af Center for Studiet af Biblens Brug.

Science fiction-helten

Pisker du også jævnligt dig selv for ikke at være i stand til at lave en tidssvarende analyse af kvantemekanik uden enten at forråde Einsteins metodologiske realisme eller princippet om lokal interaktion?

Fortvivl ej. Den eneste, der har været i stand til det, er Hugh Everett III. Blandt science fiction-elskere er han helten, der opfandt en kvanteteori for flere universer, den såkaldte mange-verdener-teori.

Privat var Everett et sløvt møbel, der drak og kæderøg. Og som fik – og her fatter Universitetsavisen øget interesse – sønnen Mark Everett, bedre kendt som forsangeren E fra bandet Eels.

Det er nok ikke det, forelæsningen handler om.

'Reality in many worlds'? Om Einsteins realisme og Everetts kvantemekanik. Af Dr. Christoph Lehner, den 20/10, kl. 17, Aud. 10, H.C. Ørsted Instituttet. Arrangeret af Videnskabshistorisk Selskab.

Kingas Facebook-metode

Barack Obama blev valgt, fordi han kunne bruge Facebook og Twitter. Mener nogen. Men allerede ved valget i Kenya i december 2007 skabte de sociale medier en helt ny demokratisk platform for ungdommen.

Charles Kinga har interviewet unge kenyanere gennem chatfunktionen på Facebook og har på den måde i sin nyligt afleverede afhandling analyseret en form for social interaktion, der ignoreres i de fleste demokratianalyser.

Det lyder metodemæssigt dubiøst, men egentlig også ret interessant. Charles Kinga forklarer og svarer for sig.

'Facehooked'. Af Charles Kinga, 22/10, kl. 15.15-17.00, Center for Afrikastudier, Købmagergade 46, 4. sal.

ser@adm.ku.dk

1 kommentar

Skriv en kommentar

20/10-09 kl. 10:20 Stig Steenstrup:

"Efterårsferien har sænket universitetet ned i en ugelang morfarlur." står der i universitetsavisen. Jeg sidder med et sagsnotat af 22 oktober 2008 ved sagsbehandler Gitte Duemose med titel: "Københavns Universitets retningslinjer for års- og skemastruktur for bachelor- og kandidatuddannelserne". Af det fremgår det at efterårsferien er afskaffet.. Nu forstår jeg ingenting. Betyder det at univeristetsavisen ikke ved hvad der foregår. Eller at sgasnotatet bare var for sjov?

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
24/05-12 kl. 10:55 Politik

17 nye ledige akademikere hver dag

KORT NYT TORSDAG - 17 nye ledige akademikere hver dag - Ti gode uddannelsesprojekter på KU fik 1,5 mio. kroner - Paradigmeskift: Fondsekspert i klemme - Overlevelsesguide: Opfør dig som en spion og få en bedre studietid.

John Renner_stort
24/05-12 kl. 09:46 Politik

KU skal være multikulti

NY DEKAN - John Renner Hansen, ny naturvidenskabelig dekan, minder om, at politikernes begejstring for naturvidenskab hurtigt kan drive over. Derfor er det en styrke for KU at bestå af mange faglige kulturer.

24/05-12 kl. 08:40 Campus

Hotmail lukker for KU's mails

FARLIG SPAM - It-kriminelle har franarret fire KU-medarbejdere adgang til mailkonti. Nu vil store hjemmesider som Hotmail ikke modtage mails fra universitetets servere. Det giver universitetet problemer med at kommunikere til studerende.

Stormfulde højder
24/05-12 kl. 07:42 Kultur

En æstetisk og sanselig filmoplevelse

FILMSAMTALE - »Det er interessant, hvordan filmen er meget tro mod historien – dens brutalitet og tone – og samtidig moderniserer mange ting, som for eksempel sproget,« siger lektor i Engelsk Dorrit Einersen om filmen Wuthering Heights.

23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk