Undervisning underminerer forskning

Mange undervisere føler sig pressede på grund af den nye studieordning på Naturvidenskab. Der er ikke nok tid til at forske, lyder nødråbet

af Tania Maria Johannesen

Halvanden dags undervisning om ugen og mindst en blok om året helliges forskningen. Det var hvad lektorerne blev lovet da den nye studiestruktur på Det Naturvidenskabelig Fakultet blev gennemført i 2004.
¨
Men selv om løfterne reelt er blevet overholdt, og den nye struktur har vist sig som en succes med hensyn til at reducere frafaldet og få flere studerende gennem eksamenerne, er flere lærere ikke tilfredse.

De føler at de bruger mere tid på undervisning nu end de gjorde med den gamle studiestruktur.

»Hvis man har et lille hold, kan det godt være det kan lade sig gøre kun at bruge halvanden dag på undervisning om ugen. Men med et stort introhold på 450 elever holder det ikke. Med vejledning og opgaveretning har man højst en time fri hist og her,« argumenterer en lektor fra Fysik.

Hun er mødt op til debatmødet ‘Er vi ved at undervise os til døde?’ på Naturvidenskab. Initiativet til mødet er taget af Kjeld Bagger Laursen der ud over selv at være lektor, er leder af Center for Naturfagenes Didaktik.

Denne baggrund giver ham ekspertviden på undervisningsområdet, men som han selv lægger ud med at sige, er han ikke kompetent i egentlig stresshåndtering.

Kjeld Bagger Laursens råd til pressede undervisere lyder kort og godt: ‘Forelæs mindre – sæt de studerende i sving’. Hermed mener han at halvanden dags undervisning om ugen ikke behøver at være lig med halvanden dags forelæsninger.

Ved at træde tilbage i en form for konsulentrolle, kan underviseren frigive tid til opgaveretning og til at forberede næste forelæsning.

»En forelæsning er ikke nødvendigvis opfyldelsen af undervisningspligten. Det handler om læring – altså hvad den studerende får ud af undervisningen.

Ved at give en kort forelæsning og derefter lade de studerende arbejde med relaterede opgaver, udnyttes tiden i kursets tjeneste uden at man som underviser bliver meget ophængt,« forklarer han.

Lærere får stress
En af de grundlæggende ideer med den nye studiestruktur var netop at undervisningsmetoderne skulle fornys.

Ved at dele semestret op i to blokke er underviserne blevet tvunget til at gennemtænke deres kurser.

De korte kurser giver nu 7,5 ECTS point hvor der tidligere var semesterkurser på op til femten point. Selv om der hermed er lagt op til at underviserne hverken kan eller skal nå igennem det samme pensum som tidligere, mener flere at det er problematisk.

Især på de indledende kurser er det vigtigt at de studerende introduceres grundigt til grundbegreberne, men med den nye struktur føler flere at de har svært ved at nå det de gerne vil og derfor er nødt til at slække på niveauet.

I den situation hjælper Kjeld Bagger Laursens forslag om at gøre forelæsningerne kortere og i stedet indtage en konsulentrolle i forhold til de studerende ikke meget.

»Det er svært at træde tilbage som underviser når de studerende skal igennem så meget på kort tid,« beklager en af de fremmødte sig.

De frie blokke der egentlig er tilegnet forskning, drukner også hurtigt i administrativt arbejde, mener Else Trangbæk der er studieleder på Institut for Idræt.

»Jeg synes blokstrukturen kan være udmærket. Problemet er det store administrative pres der er på underviserne.

I de blokke hvor de ikke har kurser, skal de alligevel bruge tid på at evaluere det foregående kursus og forberede pensum til det næste, og samtidigt er de måske vejledere for specialestuderende eller projekter. Min opfattelse er at vores lærere er stressede,« siger hun.

Biologerne maner til ro
Den betragtning er flere andre studieledere på fakultetet enige med hende i. På Biologi, der allerede indførte blokstrukturen fra 2002, mener studieleder Søren Rosendahl at de andre institutter skal se tiden lidt an.

»Det er klart at det er hårdt at starte en ny studieordning. Man skal jo bruge megen tid på planlægning i starten, og det er virkelig noget der koster på forskningssiden,« fortæller han.

Han understreger at det ikke har noget med blokstrukturen specifikt at gøre. Det vil altid tære på kræfterne at lægge undervisningen om fra en struktur til en anden. Selve blokstrukturen er han efterhånden blevet godt tilfreds med.

»I stedet for at have undervisningen spredt ud over hele året bliver den koncentreret på to eller tre blokke. Og resten af tiden er så fri til forskning.

For de undervisere der tænker over tilrettelæggelsen, fungerer det fint, men det er klart at det selvfølgelig ikke virker hvis man er fuldstændig anarkistisk med sin planlægning,« forklarer han.

• Send
• Del