På KU er undersøgelsen blevet foretaget på Samfundsvidenskab, Naturvidenskab og Humaniora, og den viser, at hver tredje adspurgte underviser har følt sig presset af universitetsledelsen til at prioritere gennemførelse over faglighed.
Hver sjette underviser har ladet ukvalificerede studerende bestå eksamen.
I alt 491 undervisere fra KU, Århus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet har svaret på Jyllands-Postens udsendte spørgeskemaer. I de uddybende forklaringer fra underviserne er det tydeligt, at mange oplever et stort pres fra ledelsen og taxametersystemet, der udløser penge til universiteterne per bestået studerende, skriver Jyllands-Posten.
Således svarer en tredjedel, at de føler at universitetsledelsen presser dem til at prioritere gennemførelse af eksamen højere end det faglige niveau.
Resultatet af undersøgelsen bekymrer flere forskningsordførere. Malou Aamund (V) mener, at der er behov for et »opgør med hele den måde universiteternes økonomi er skruet sammen på,« siger hun til Jyllands-Posten, og siger, at universitetsledelsen bør have en dårlig smag i munden, hvis de »bare skubber de studerende ud i verden uden de rigtige forudsætninger.«
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) er derimod overbevist om, at universiteternes ledelser holder det faglige niveau, siger hun til Jyllands-Posten.
»Det er klart mit indtryk, at universiteterne har en høj faglig stolthed. Så jeg synes, det er en lidt hård beskyldning, at universiteterne skulle være villige til at gå på kompromis med kvaliteten for at høste gevinsten af taxametrene« siger hun, og henviser til universitetsloven, som placerer ansvaret af uddannelserne
hos universitetsledelserne.
»Jeg har fuld tillid til, at ledelserne sikrer kvaliteten af uddannelserne sammen med det uafhængige censorkorps og den uafhængige akkrediteringsinstitution. Jeg synes, det er et fantastisk system« siger Charlotte Sahl-Madsen.
En af de undervisere, der deltog i undersøgelsen, beskrev hvordan presset fra universitetsledelsen kommer til udtryk: »Generelt fokus på økonomi og taxameterpenge (STÅ). Generel nervøsitet over mål og STÅ - beskeder om at dømme "mildt".«
Andre fortalte om direkte og indirekte trusler om fyringer, indkaldelse til "kammeratlige samtaler" mellem leder og underviser samt overvågning af beståelsesprocenter. Én havde fået en bemærkning fra centerlederen om, at »nu må det vel snart lykkes dig at stille en opgave, hun kan bestå«, efter en studerende var dumpet eksamen to gange.
Videnskabsministeren mener ikke, der kan drages nogle entydige konklusioner fra undersøgelsen, siger hun til Jyllands-Posten. Ude på institutterne går man nok på weekend med en dårlig smag i munden. Er det vores undervisere, der føler sig presset til at sænke de akademiske bomme for at få hjulene til at dreje rundt - og hvem har ansvaret?
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk