Billede: Cecilie Hestbæk
SKUFFELSE - Emil Braunstein fik kort før jul afslag på sin ansøgning om udvekslingsplads. Han havde brugt knap halvandet år på at planlægge udvekslingen.
»Det allermest frustrerende var ikke engang selve afslaget. Det var den manglende forklaring på, at jeg ikke skulle på udveksling – efter i halvandet år at have sat næsen op efter det og at have tænkt udvekslingsopholdet ind i økonomi og studieplanlægning.«
Emil Braunstein læser Geografi på andet år og er en af de 124 studerende på Københavns Universitet (KU), der netop har fået afslag på sin ansøgning om en udvekslingsplads i 2011/2012.
Emil Braunstein havde en drøm om at komme til Australien og læse i et semester.
»Australien har meget forbindelse og handel med Asien, noget jeg er interesseret i at få et tættere indblik i, og samtidig er der gode universiteter og mange internationale studerende,« fortæller Emil Braunstein, som havde Sydney University som førsteprioritet, da byen er meget spændende for ham som byplanlægningsgeograf. Emil Braunsteins anden og tredje prioriteter var også universiteter i Australien.
Efter mange timers arbejde med at vælge fag, indhente godkendelser og anbefalinger, finde rundt i studieregler og skrive ansøgning, følte Emil Braunstein sig godt forberedt til et studieophold i udlandet.
Han havde en gennemarbejdet ansøgning, gode anbefalinger og fine karakterer, og han havde planlagt, hvilke stipendier og fonde, han ville søge for at få økonomien i opholdet til at hænge sammen.
Men lige før jul kom mailen fra Det Internationale Kontor. Emil Braunstein var ikke blevet indstillet til en samarbejdsplads. Samme besked fik mange af hans medstuderende på Geografi.
»Stemningen var virkelig opgivende blandt os lige i de dage. Så meget arbejde og planlægning for ingenting – og hvad så nu?« fortæller Emil Braunstein.
Han overvejede, om han skulle søge en restplads og nærstuderede listen over de universiteter, der stadig havde ledige pladser. Det var her, han opdagede New South Wales University i Australien – det selvsamme universitet, han havde søgt som andenprioritet og altså ikke fået en plads på.
I telefonen til Det Internationale Kontor kort efter fik Emil Braunstein intet svar. Det måtte være en fejl, sagde de, og hvorfor det var sket, kunne de ikke sige noget om. Men så måtte han jo bare søge den som restplads, var beskeden.
»Men hvem gider søge præcis det job, man allerede én gang har fået afslag på?« spørger Emil Braunstein.
Samtidig havde vejlederen fra Det Internationale Kontor sagt, at han først ville få svar på restpladsansøgning op til to måneder efter. Så længe kunne Emil Braunstein ikke vente, for fristerne på ansøgninger til de stipendier, han havde kig på, ville for længst være overskredet til den tid. Og Emil Braunstein ville gerne kunne lægge en studieplan, han kunne være sikker på, så han valgte ikke at søge.
Derfor var det ekstra bittert, da studiekammeraterne fik svar på deres ansøgning om restplads allerede ti dage efter, de havde søgt. Man skulle altså bare have været hurtig lige efter afslaget – men det var der ingen, der fortalte Emil Braunstein.
Hos Studenterrådet på KU mener de, at Emil Braunsteins historie er et ærgerligt eksempel på de problemer, studerende møder, når de søger på udveksling.
»Det er meget kritisabelt, at en studerende ligefrem er blevet fejlvejledt. Det skal jo ikke være sådan, at man besværliggør sin egen proces ved at få vejledning,« siger Bjarke Lindemann, næstformand i Studenterrådet.
»Desværre viser det også, at de politiske krav og de faktiske forhold slet ikke hænger sammen. Videnskabsministeren har før sagt, at flere studerende skal rejse på udvekslingsophold, og hun vil helt sikkert svinge pisken igen,« siger Bjarke Lindemann og fortsætter:
»Det giver bare ikke nogen mening, før man bliver bedre til at integrere udlandsopholdet i studierne. Reglerne skal være mere klare, proceduren mere enkel og gennemsigtig og vejledningen bedre. Og så skal der selvfølgelig være pladser nok. Det er hårdt nok at rejse ud – der er bestemt ingen grund til, at det også skal være hårdt og svært før.«
Emil Braunstein har efterhånden vænnet sig til tanken om, at han ikke når på udveksling på sin bachelor. Han har fundet på andre spændende projekter, fortæller han.
Men han synes stadig, det er virkelig ærgerligt, at studerende, der vil på udveksling, bliver så dårligt informeret, og at processen er så dumt tilrettelagt.
»Jeg er sikker på, at mange får god vejledning, men i mit tilfælde fik jeg desværre næsten mere forvirrende og direkte forkert information, end jeg fik brugbar hjælp,« sukker Emil Braunstein.
Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.
Det er ærgerligt at læse, hvordan processen tilsyneladende er ganske lang, når man søger om udveksling gennem KU. I den forbindelse kan jeg dog bidrage med en succeshistorie. Jeg har selv læst et semester i udlandet som "freemover" gennem en organisation der hedder EDU Danmark. De hjalp med de praktiske spørgsmål i forbindelse med ens ansøgning, og da man søger som freemover er der ikke et begrænset antal pladser som man kender det fra udveksling gennem KU. Dog skal man selv betale tuition fee, men man kan søge om et såkaldt udlandsstipendium, og derigennem få hele eller en del af udgifterne betalt. Jeg kan helt klart anbefale KU studerende denne ordning.
Hvis man kommer ude fra og starter på kandidatuddannelse på KU så er det forsent at søge udenlands allerede når man starter. Hvis man ansøger når man starter på uddannelsen kan man tidligst komme i betragtning når man starter med specialet... Og så er det med andre ord forsent..
For nogen tid siden var jeg inde på kontoret i Fiolstræde for at forhøre mig om mulighederne for at læse hele eller dele af kandidaten på Medicin i England. Altså hvilke procedurer der var, hvilke erfaringer de havde med overflytning og den slags. Den iøvrigt venlige unge dame sagde at det vidste de ikke noget om. Jeg anførte at jeg næppe kunne være den første der havde fået den ide. Hun fastholdt at det vidste de ikke noget om, men at hun ville anbefale at jeg skrev til de enkelte universiteter i England og forhørte mig. Nå, ja men Tak for hjælpen.
Jeg gik i gang med at søge til USA i april 2010 og havde fået at vide at det var et stort arbejde. Jeg havde dog ikke regnet med at det ville overtage det meste af min tid og samtidig være en ekstremt frustrerende proces.
Der mangler i den grad overblik og bare en smule viden omkring tingene. På Det internationale kontor fik jeg fx at vide, at det var en god idé at vente med at tage TOEFL testen (engelsk test) til efter jeg havde fået at vide om KU havde indstillet mig til pladsen.
Da jeg så blev indstillet var de meget forbløffede over at testen ikke var taget, og jeg fik derfor meget meget travlt i december da vi fik tildelt hele 2 uger til at skrive ansøgningen til USA, og TOEFL testen måtte eftersendes fordi ansøgningsfristen var overskredet.
Jeg er normalt organiseret og god til at få ting panlagt, men det her har godt nok været en prøvelse ud over det sædvanlige. Intet sted har jeg kunnet få hjælp til fx noget så simpelt som hvordan credits oversættes til ECTS.
Endnu et problem er, at når man søger til resten af verden, altså lande udenfor Erasmus aftalen, er du på egne ben. Der er det internationale kontor som skal hjælpe alle studier - men der er ingen (i hvert fald på mit studie) til at hjælpe med dit specifikke studie og udlandsophold i resten af verden. Dvs at du må famle i mørket om hvad der evt. kunne give merit på et universitet hvor fagene højst sandsynligt ikke udbydes året efter. Du er heller ikke klar over hvilke fag der er, på hvilket niveau (undergraduate i forhold til bachelor, nogle kandidater er ph'der osv osv). Det tager utroligt lang tid at få svar fra meritfolket og hvis du skal lave fagene om kan du nemt bruge i alt 4mdr på bare denne del.
Jeg siger ikke at det skal være en dans på roser at ansøge til udlandet, selvfølgelig kræver ansøgninger og bilag benarbejde. MEN som processen og vejledningen er nu, er det en jungle at komme igennem og du må for det meste bare gætte dig frem til ting og skrive en hel masse dokumenter forgæves (forhåndsgodkendelser og studieplaner som ikke skal bruges alligevel, forgæves mails til DIK).
Det toppede dog også da jeg skrev en mail til DIK med tre vigtige spørgsmål og fik en inkompetent mail tilbage med ikke engang skyggen af svar på nogle af mine spørgsmål.
Jeg vil dog også skynde mig at tilføje at på sidste del i denne lange proces er jeg kommet igennem til medarbejdere på det internationale kontor som specifikt tager sig af udlandsaftaler i USA. Hvorfor har ingen på DIK henvist til dem, hvorfor skal de være gemt af vejen til aller sidst?
Jeg er udmattet af denne process og hænger kun i fordi jeg virkelig gerne vil afsted. Dog har jeg lige fået beskeden om at min ansøgning hænger i en tynd tråd og jeg har derfor været nødt til at fremskaffe yderligere dokumentation.
Så kære KU - vær venlig at sætte ressourcer ind her. Det hænger på ingen måde sammen, at i gerne vil have studerende ud at læse når det samtidig er sådan en kamp at komme igennem.
Og til sidst: ja, meget er pålagt KU fra værtsuniversiteterne, men alt jeg kræver fra DIK er reel viden om frister, fakta og klare beskeder. Der er mangel på overblik og organisering og det kan ikke passe at man har lyst til at smide det hele overbord før man overhovedet er i nærheden af at sætte sig i et fly mod den ønskede destination.
Det er simpelthen for groft at vi skal vaere ude saa lang tid i forvejen !
Hvis studieopholdet skal vaere bare minimalt fagligt relevant maa 1 aar foer afrejse vaere max graensen. En bachelor er kun 3 aar og de foerste fag er alligevel mest basis fag. 1,5 aars studier kan umuligt vaere nok hvis man skal finde det rigtige universitet, den rigtige fagpakke og faa de rette kontakter. Saa bliver opholdet kun et engelsk kursus.
Jeg er desværre også, så sent som i sidste uge, blevet direkte fejlagtigt vejledt på Det Internationale Kontor (DIK). Jeg går og overvejer selv at søge ophold på et universitet i USA, pga. de bureaukratiske tilstande på KU, og gik derfor forbi kontoret for at læse de erfaringsrapporter vi som studerende på udveksling bliver tvunget til at skrive ved afslutning af ophold i udlandet. De fandtes for det pågældende universitet dog kun frem til år 2005, hvilket jo ikke giver et retvisende og nutidigt billede af hvordan det er at læse på det uni. Først blev jeg rådet til at sende en mail til DIK og bede dem sende mig de nyeste, da de ikke var lagt ind i mapperne, pga. flytning til nye lokaler. Dernæst blev jeg af en anden rådet til at møde op og bede dem sende mig dem på mail mens jeg stod der, da det ellers ville tage lang tid.. Da jeg mødte op, fik jeg at vide at jeg kunne få to rapporter fra 2008, skrevet af henholdsvis en matematik- og en økonomistuderende, hvilket jeg jo ikke kan bruge til noget som jurastuderende.. Jeg blev oplyst at de nyeste rapporter ikke ligger tilgængeligt for de studerende, men udelukkende bliver brugt for at KU kan sikre sig at de studerende aflægger rapport ved hjemkomst, men altså uden nogen brug eller fordel for os øvrige studerende. Budgetterne var desuden fra 2002 og 2004 og vidt forskellige. Jeg var meget overrasket over denne udmelding, da erfaringsrapporterne jo netop skulle gøre det nemmere for de kommende studerende at vælge universitet og give dem mulighed for at forberede sig på hvad der venter dem hvis de får pladsen.
Jeg gik hjem og søgte videre på KU's hjemmeside og faldt over et fact sheet over det uni jeg ledte efter. I den forbindelse faldt jeg meget overraskende også over de manglende erfaringsrapporter fra jurastuderende fra 2007-2010! -WHAT?? Hvorfor får jeg på Det Internationale Kontor at vide at de ikke er tilgængelige for de studerende, for derefter at kunne finde dem selv?? Det er jo direkte inkompetent rådgivning og kunne meget vel have gjort livet, og min ansøgningsprocess, en del mere kompliceret i den sammenhæng. Jeg er tidligere studerende ved CBS og længes i international sammenhæng virkelig tilbage til den styr de har på tingene og den gennemsigtighed det giver de studerende. Det materiale de udlandske universiteter årligt sender KU som reklame for deres studier, bliver jo heller ikke lagt i mapperne. Jeg håber virkelig der bliver strammet op fra DIK's side femover...
Det er selvfølgelig synd for de, der ikke får en udvekslingsplads i første omgang. Men som det bliver nævnt i den anden artikel om emnet, så er der mange ansøgere til hvert universitet. Der er både en runde med restpladser og muligheden for at søge udenom eller at tage et Erasmus-stipendiat. Man skal bare gå på med krum hals.
Jeg mener også der ude på studiet kan gøres meget mere for at gøre de studerende opmærksomme på deres muligheder. På mit studie flaskes vi nærmest op fra første færd med at vi kan komme ud at rejse på fx. 3. år af bacheloren og hvordan vi skal gribe det an. Fagråd og studieleder ude på de enkelte uddannelser kan gøre mere for at informere. Meget af det bureaukrati KU administrerer i forbindelse med udlandsopholdene har de fået pålagt af værtsuniversitetet.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk