Udveksling kræver krum hals

02/02-11 kl. 12:34 Uddannelse
Brasilien Billede: Cecilie Hestbæk UDLÆNGSEL - Før du kan 'slappe af' med et godt kompendium i sydens sol, kræver det en omgang hårdt arbejde og gode nerver.

KAMPKLAR - Vil du på udveksling, må du være sej nok til ikke at lade et afslag vippe dig af pinden. Det mener vicedirektør for uddannelse ved Københavns Universitet, Hanne Harmsen.

af Cecilie Hestbæk

Lige før jul fik 25 procent af de studerende på Københavns Universitet (KU), der søgte om udveksling gennem KU’s samarbejdsaftaler, afslag.

Samtidig har det i længere tid været et klart politisk krav fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), at flere danske studerende skal på udveksling:

»Det skal være nemmere at studere i udlandet, så vi får flere unge danskere med international forståelse, erfaring og udsyn,« skrev ministeren i et debatindlæg i JP Århus den 25. september 2010.

Kamp om få populære pladser

Emil Braunstein, der læser Geografi, er en af de over hundrede studerende, der netop har fået afslag på sin udvekslingsansøgning. Han forstår ikke, hvorfor han hverken fik sin første- anden- eller tredjeprioritet, efter han havde arbejdet på sin ansøgning i lang tid og fået gode karakterer.

LÆS: Umulig udveksling

Den høje procentdel af afslag i første runde er dog nem at forklare, mener vicedirektør for uddannelse, Hanne Harmsen.

»Der er rigtig mange, der får afslag, fordi nogle pladser er meget attraktive. Når vi har et superattraktivt universitet med kun et par pladser, kan der være 25 eller 50 studerende, der søger det universitet, og det giver en høj procentdel afslag. Derfor handler det også om, at vi har pladser på nogle meget interessante universiteter,« forklarer Hanne Harmsen og fortsætter:

»Samtidig er der ofte krav fra modtageruniversiteterne, for eksempel om alder på de studerende eller om høje gennemsnit. Så alle ansøgere, der for eksempel har under 10 i snit, ikke bliver optaget. På den måde er der faktisk pladser, vi slet ikke kan fylde op.«

Ledige pladser på gode universiteter

Men er det ikke et tegn på, at vejledningen om udvekslingspladserne ikke er god nok, hvis de studerende alle flokkes om nogle få universiteter for så at få afslag?

»Man vil jo altid kunne finde en, der føler sig dårligt vejledt, men vi forsøger at gøre det så godt, vi kan, med så få ressourcer som muligt – for pengene går jo bare fra jeres uddannelse. Der kommer mange tusind gennem vejledningen hvert år, og det kan være svært at kommunikere mulighederne helt klart og gennemskueligt ud til alle studerende,« siger Hanne Harmsen. Hun fortsætter:

»Vi har faktisk en masse virkelig gode universiteter, vi prøver at fylde op, men som folk ikke søger. Så her kan informationen godt blive bedre. Det er først i 'restpladsrunden', at de universiteter kommer i spil. Og det er så der, vi kan fordele folk ud til de gode universiteter, de ikke så i første omgang.«

Udvekslings-puslespil

Det er altså de studerendes eget ansvar, hvis de ikke kommer af sted efter et afslag?

»Hvis man vil på udveksling, bliver man i sidste ende nødt til at være så sej, at man ikke lader sig vippe af pinden af et afslag. Man skal gå på med krum hals og blive ved, for der er få pladser, der skal matches bedst muligt i det her puslespil. Vi kan ikke garantere noget, vi kan bare hjælpe,« siger Hanne Harmsen.

Lang forberedelsestid

Som studerende skal man planlægge op til halvandet år før man skal af sted, og man skal igennem en besværlig og bureaukratisk ansøgningsproces. Kunne man ikke med fordel gøre det lettere, og på den måde få flere til at søge første gang og søge restpladser efter afslag?

»Det er lang tid, det vil jeg indrømme. Det hænger både sammen med en proces, hvor KU siger god for kvaliteten og de deadlines, som de udenlandske universiteter sætter for KU. Så selv om det er lang tid før, så er det svært at optimere det særligt meget,« siger Hanne Harmsen.

»Det er også rigtigt, når studerende siger, at det er besværligt at søge ud, og det kan opleves meget bureaukratisk. Men det er en kvalitetssikring fra KU’s side, så vi ved, at eksamensbeviset er lige så godt, når du har været ude, som hvis du var blevet på KU,« siger hun.

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

Det tager nemt halvandet år at søge om studieophold i udlandet - er det godt nok?

2 kommentarer

Skriv en kommentar

02/02-11 kl. 21:17 Kristina Lissau:

Som en der selv har været igennem hele processen (med succes), kan jeg kun nikke genkendende til billedet af den massive bureaukratiske indsats, som man er nødt til at lægge i det, men for mig var problemet ikke med det internationale kontor og deres procedurer (eller med uddannelsesadministationen) selvom det godt nok tog lang tid. Problemet lå på de enkelte institutter. Eftersom jeg er af sted på anden halvdel af mit BA-tilvalg, skulle jeg have godkendt de fag, jeg har haft herhjemme, til New Zealand. Se, dét var svært! Hvor usandsynligt det end lyder, så ligger institutterne ikke inde med fagbeskrivelser på engelsk. Ikke engang på EnGeRom. For at få sådan en, er man nødt til at bede sin underviser om at kreere en. Nu var jeg så heldig at have to gode undervisere, der godt kunne se problemet (det kunne de ikke i studievejledningen!) og jeg fik de famøse fagbeskrivelser på et sprog, som mit udvekslingsuniversitet kunne læse. Jeg kan kun håbe på, at mine undervisere gemmer dem til de næste studerende, der skal på udveksling.
Et andet, og temmelig presserende problem, er at KU har så lang behandlingstid på karakterer. Som studerende kan man risikere at skulle vente i to måneder på at få sine karakterer skrevet ind officielt - og så kan man kun printe dem på dansk. Pt. sidder jeg i New Zealand, jeg skal starte på uni om en måned - og jeg kan ikke få godkendt mit sidste fag hernede, før jeg kan bevise at jeg har bestået mine fag derhjemme. Og det kan jeg ikke bevise, før de kommer på KUnet. Og selv derfra kan jeg kun printe en dansk side, som de ikke har en jordisk chance for at forstå hernede. Hvad skal der til for at få KU ieffektiviseret i en sådan grad, at de studerende ikke behøver at genopfinde den dybe tallerken hver eneste gang?

02/02-11 kl. 15:25 Sofie:

The European Commission also work hard trying to increase mobility around Europe for students. I know from experience that it is hard to get an exchange, thought I have to say I was dissapointed when I came to Denmark to study. Back home in Sweden, of course it was hard to get into the best universities, though the students who wanted to go, they were helped and there were even sometimes created new agreements with host universities to make people go abroad. ERASMUS is a good exapmle on what many students miss out one, since many students aim to go to australia and the US. Though I wish more students saw and took this oppertunity of living somewhere in Europe. ESN Erasmus Student network is a student organisation all over Europe that works to improve the ERASMUS exchange. on of the most important things right now is the PRIME project. ESN international (in Brussels) have finalised the ESN PRIME project. ESN PRIME project is an European survey done by all ESN sections in Europe (about 340 sections)

This survey has been done to gather more information about the educational side/educational benefit during your time as Erasmus student. The survey is supposed to provide the European Commission with first hand information about the recognition of Erasmus and the Bologna process (credit transfer). Both universities and students are requested to fill out the following questionaire. Time only 10min.

http://www.prime.esn.org/content/questionnaire-students

Please ask yourself if you would like to give first hand information to the EU in order to improve current and future exchange programs and fill out the ESN PRIME survey!!!

Personally I didn't get the exchange I wanted in the US and England. though I went to the international office and asked if there were any options left. and I got a whole list of european universities noone applyed for :( so I ended up having one of the best years of my life as an Erasmus student in Amsterdam.

Find oppertunities in Europe, and don't just go on exchange cause you want to surf!!! it is as good! i promise :)

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk