Udflytningsplan rammer KU-studerende

3.899. Så mange arbejdspladser skal flyttes ud af København, når regeringens udspil Bedre Balance skal realiseres. Ambitionen bag planen er, at mange statsansatte vil flytte med deres job. Men hvad stiller man op med studenterjobbene, når de KU-studerende er bundne til hovedstaden?

En fjerdedel af alle arbejdspladser, der skal flyttes ligger hos tre styrelser: Udlændingestyrelsen, NaturErhvervsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen. De har tilsammen ansat 126 studenter. Det svarer næsten til en hel årgang på Sociologi.

Er jobbet værd at pendle for?

Der er 71 kilometer fra Ryesgade på Østerbro, hvor Udlændingestyrelsen har adresse i dag, til Næstved, hvor de nye kontorer skal ligge. Ifølge Rejseplanen tager turen en time og fire minutter med regionaltog fra Hovedbanen. Det betyder, at de 60 studenter, som er ansat nu, må pendle, hvis de vil beholde deres job.

Et studiejob på to dage om ugen vil koste fire ekstra transporttimer og 300 kroner i togbilletter, hvis man kører på rejsekort med ungdomsrabat. Er det pengene og besværet værd at forsætte? Det spørgsmål må de studerende forholde sig til de næste måneder.

»Jeg tror, forventningen er, at mange vil tage turen til Næstved.« siger Niels Bak, som er presseansvarlig i Udlændingestyrelsen. Han tilføjer: »Styrelsen vil i sagens natur være indstillet på stor fleksibilitet og nytænkning for at få så mange med som muligt, både studenter og andre.«

»Det giver et mærkeligt vakuum, hvor man ikke ved, om man som studentermedhjælper har et job om seks måneder eller om et år, og hvad det arbejde, man skal udføre, består af.« Jurastuderende Esben Holtt Langlet

Udlændingestyrelsen henter mange studerende fra Jura. At rekruttere 60 nye studenter fra nærområdet med tilsvarende kompetencer bliver sandsynligvis en udfordring. Så der er en grund til, at man gør, hvad man kan for at få dem til at blive. Men ifølge Niels Bak er det ikke kun styrelsen, der har brug for studerende fra KU. Jobbet i Udlændingestyrelsen har nogle fordele for de studerende, som gør det svært at finde et alternativ i København, siger han.

»For jurastuderende er der næsten ingen andre steder i statsapparatet, hvor du kan få indblik i sagsbehandling for konkrete, levende mennesker, og hvor der i virksomheden er en enorm viden og erfaring med forvaltningsloven. Hvor kommer man ellers til at få fingrene i konkrete sager fra dag ét?«

Selv om de studerende vælger at pendle, er spørgsmålet dog, om det er overhovedet er muligt at nå fra læsesalen til kontoret. Det mener Stine Jørgensen, fakultetets prodekan for uddannelse, at det er.

»Det juridiske studium er tilrettelagt som et fuldtidsstudium. Der er gennemsnitligt undervisning 12 timer ugentligt på bacheloruddannelsen samt gennemsnitligt 8 timer ugentligt på kandidatuddannelsen. De studerende kan tilrettelægge deres forberedelse fleksibelt, så der er mulighed for at kombinere studierne med praktisk studiearbejde.«

Studiejob er et puslespil

Mens Udlændingestyrelsen satser på, at studenterne flytter med kontorets fuldstidsansatte ud af København, ser det anderledes ud for nogle af de andre styrelser. I NaturErhvervsstyrelsen, eksempelvis, skal en stor del af jobbene rykke til Sønderjylland, langt uden for pendler-rækkevidde.

Christian Juel Jørgensen er presserådgiver i styrelsen. Han fortæller, at at udflytningen vil betyde, at der vil være nogle af de 40 studenterstillinger, der ikke længere vil være behov for i København.

»Et af de universiteter, der får glæde af udflytningen, er Syddansk Universitet, SDU. De har et campus i Sønderborg, hvor NaturErhvervsstyrelsen skal ligge.«

Mere kan han ikke sige her få uger efter, at regeringens udspil blev fremlagt. »Vi er i øjeblikket ved at se på snitfladerne i vores organisation i forbindelse med udflytningen, så derfor kan vi endnu ikke sige noget nærmere om, hvor mange studentermedhjælperstillinger, som efter udflytningen kommer til at ligge i København eller i Sønderjylland.«

NaturErhvervstyrelsen eksemplificerer således den situation, de fleste styrelser befinder sig i med hensyn til deres studenterstillinger: uvished.

Studerende: det giver et mærkeligt vakuum

Netop uvisheden er problematisk set fra en studerendes synspunkt. Tag eksempelvis Esben Holtt Langlet. Han læser jura og var næsten lige er blevet ansat i Civilstyrelsen, da han fik at vide, at hans arbejdsplads skulle rykke til Viborg.

Ligesom i NaturErhvervsstyrelsen er puslespillet endnu ikke faldet på plads på hans kontor. Derfor har de ikke fået meget information om udflytningens konsekvenser for studenterne.

»Det giver et mærkeligt vakuum, hvor man ikke ved, om man som studentermedarbejder har et job om seks måneder eller om et år, og hvad det arbejde, man skal udføre, består af. Skal jeg forsætte med at lave det, jeg gør nu, som er juridisk udfordrende, eller skal jeg stå og pakke kasser, som skal sendes til Viborg?«

»Udlændingestyrelsen, NaturErhvervsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen. De har tilsammen ansat 126 studenter. Det svarer næsten til en hel årgang på Sociologi.«

Civilstyrelsen hører under Justitsministeriet, og derfor ligger der en mulighed åben for at rokere over i et andet kontor. Ifølge Esben er det kutyme, at man gør det efter et år. Men da han selv er en ud af tre studenter på sit kontor, den eneste på bachelordelen og den sidst ansatte, så virker det ifølge ham mest naturligt, at rokeringsmuligheden tilfalder de andre først. »Ellers må jeg jo ud og søge igen,« siger han.

»Jeg går på 5. semester, og med den beskedne arbejdserfaring jeg har, da Civilstyrelsen er mit første lønnede studiejob, så kan jeg nok godt finde noget der er spændende og udfordrende, men ikke sammenligneligt.«

Kan styrelser og udkantsuniversiteter matche hinanden?

Mens udflytningen af statslige arbejdspladser altså kan betyde dårligt nyt for flere KU-studerende med attraktive studiejob, er udsigterne lysere for studerende i andre dele af landet.

Et af de universiteter, der får glæde af udflytningen, er Syddansk Universitet, SDU. De har et campus i Sønderborg, hvor NaturErhvervsstyrelsen skal ligge. Her er i alt 1.000 danske og udenlandske studerende, fordelt over 20 bachelor- og kandidatprogrammer.

På SDU har afdelingen SDU Erhverv til opgave at matche de studerende med private virksomheder i området. Vil ansøgningerne strømme ind i NaturErhvervsstyrelsen? Eller må styrelsen ud i hård konkurrence med Danfoss om de studerende?

Ifølge Jacob Krummes, afdelingsleder ved SDU Erhverv, mangler der ikke studiejob til de studerende på SDU. Men, påpeger han: »Det er vigtigt at skelne mellem de relevante studiejob, hvor de studerende kan bruge deres kompetencer, og de studierelevante job, hvor arbejdsopgaverne ligger i naturlig forlængelse af studiet.«

I 2014 slog SDUs jobbank 1.152 op af den første slags. »Der hvor vi halter, er på de studierelevante job,« siger han. Og her kan det være en stor fordel at få flere styrelser i nærheden, hvor eksempelvis jurastuderende kan få indblik i nogle af de opgaver, der kan vente dem, når de er færdige på universitetet.

uni-avis@adm.ku.dk