Turboundervisning stresser studerende

SELVSTUDIUM - Selv om de studerende på Saxo-Instituttet har mistet 15 procent af deres undervisning, skal de lære det samme som før, og det går ud over glæden ved at studere.

af Kristina Helena Kristensen

Den ene hånd kradser noter ned på blokken i hæsblæsende fart, mens den anden hurtigt fører kaffekoppen op til munden. Øjnene når slet ikke at kaste et blik på tavlen. Et svært ord, der spænder ben, og man er bagefter. Alle er stressede, også underviseren, og det smitter af.

Sådan beskriver Michéle Christensen og Mette Sørensen deres ene ugentlige undervisningsdag i Oldtidskundskab på Københavns Universitet.

»Der er næsten ikke tid til at holde pause i løbet af de tre timer, forelæsningen varer, og man tør knap gå på toilettet, fordi man så går glip af for meget,« fortæller Mette Sørensen. Hun læser Historie og har sidefag i Oldtidskundskab.

»Jeg tæller ned, til det er overstået, selv om det faktisk er det fedeste fag,« supplerer hendes medstuderende Michéle Christensen.

Chok at starte på KU

Engang varede et semester på Oldtidskundskab 16 uger, så blev det skåret ned til 14. Og her i det nye år endte semestret helt nede på 12 uger, fordi Saxo-Instituttet skal spare 350.000 kroner.

»Da jeg startede på Københavns Universitet, vidste jeg godt, at der ville være en høj grad af selvstudier. Men jeg troede ikke, det var så vildt,« siger Michéle.

Både Michéle og Mette har været tutorer og oplever, at de nye studerende får et chok, når de begynder på universitetet, »for du skal virkelig klare dig selv.«

Michéle gik selv direkte fra gymnasiet til Historie på KU, og næsten alle fra hendes hold på samme alder, er droppet ud nu.

Ensom studietid

Det, der holder humøret oppe hos de to studiner, er deres læsegruppe. De er enige om, at de nok var stoppet på studiet, hvis de helt skulle klare sig selv.

Men det er de studerendes eget ansvar at finde sammen i grupper, og der bliver ikke lagt op til gruppearbejde i undervisningen.

»Det er især svært, at komme med i en gruppe, når man er tilvalgsstuderende som os og måske ikke kender de andre på holdet. Og så bliver det virkelig ensomt,« siger Michéle.

At være sin egen lærer

Umiddelbart skulle man tro, at færre undervisningstimer er lig med lettere studier. En undersøgelse viser da også, at humaniorastuderende bruger en tredjedel mindre tid på studiet end studerende på de våde fag, som har meget mere undervisning.

Men Michéle og Mette mener tværtimod, at det lægger mere pres på de studerende, når universitetet fjerner undervisningen.

»Teksterne skal læses dybere, fordi vi selv skal komme frem til den konklusion, som underviseren ellers havde fremlagt. Ting som underviseren kunne have sagt på to minutter, skal vi bruge flere timer på at læse og analysere os frem til,« siger Mette.

Dialogen ryger

Mette og Michéle er især frustrerede over, at der ikke længere er tid til spørgsmål, dialog og feedback i undervisningen. Specielt set i lyset af, at de begge to skal være gymnasielærere.

»Vi skal formidle det, vi lærer nu, videre til kommende generationer. Men når vi ikke får mulighed for at interagere og stille spørgsmål til stoffet, skal vi selv finde ud af, hvordan vi gør det,« siger Michéle.

»Det, vi skal bruge vores fremtid på, er der skåret på. Det er rigtig ærgerligt.«

khkr@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

• Send
• Del