Triumf for tørre fag

Samf og Hum har haft let ved at øge antallet af ph.d.-stillinger og nåede allerede sidste år op over det antal optagne der er målet i 2010. Det skyldes at måltallene er alt for lave, lyder det fra DJØF

af Tania Maria Johannesen

Mens der på en række våde fag er røde tal på bundlinjen af regnskabet for sidste års ph.d.-optag, ser det lyst ud på de tørre fag.

På Samf lød målet på 35 nye ph.d.-stillinger. I stedet blev det til 52 hvilket er næsten 50 procent mere end fakultetet har forpligtet sig til i udviklingskontrakten. Og samme mønster tegner sig på Hum hvor 65 nye forskeraspiranter startede deres uddannelse i 2008 selvom målet blot var 51.

»Det er tydeligt at vi har et enormt talentoverskud fordi vi har så få stipendier i udgangspunktet og så mange virkeligt dygtige hoveder. Så snart vi får en smule ekstra penge at kaste efter ph.d.-studerende, har vi også en masse kvalificerede ansøgere. Vi kunne have taget det dobbelte ind, og sidste mand ville stadig have været enormt kvalificeret,« lyder det fra Sune Auken der er formand for ph.d.-udvalget på Hum.

Formand for Københavns Universitets Forskeruddannelsesråd, Mogens Flensted-Jensen, mener at det på de tørre fag har været lettere for fakulteterne at tiltrække de nødvendige ekstra midler.

»På de områder hvor samfundet ikke satser så mange penge, skal der ikke tilnærmelsesvis oprettes så mange nye stillinger som på de våde fag, så der har ikke været de samme problemer,« forklarer han.

Aktiv indsats
Mette Thunø er leder af ph.d.-skolen og prodekan for forskning på Hum. Hun pointerer ligeledes at opgaven med at øge ph.d.-optaget har været lettere for de tørre end de våde fag fordi de relativt set ikke har skullet indskrive lige så mange nye ph.d.-studerende, men samtidig har fakultetet gjort et stort arbejde for at nå dets mål.

»Vi har været meget aktive. Det gælder for ledelsen og hele vejen ned i systemet hvor forskningsmiljøerne har gjort en stor indsats for at udnytte de forskellige muligheder der er for at hente finansieringsmidler udefra,« fortæller hun.

Det har resulteret i dels flere ErhvervsPHDer på fakultetet dels flere såkaldte tredjedelsstipendier hvor Forsknings og Innovationsstyrelsen, fakultetet og en ekstern samarbejdspartner som for eksempel Nationalmuseet eller Dansk Sprognævn hver især dækker en tredjedel af udgifterne.

Kun 25 af de 65 nye ph.d.-studerende på fakultetet blev ansat på fuldt finansierede fakultets- og globaliseringsstipendier

På Samf stod fakultetet for finansieringen af godt 60 procent af omkostningerne til de nye ph.d.er, mens 40 procent af midlerne var hentet udefra.

Gå efter talentet
Hos DJØF mener man at man bør tage konsekvensen af udviklingen i ph.d.-optaget.
»Det tyder på at de våde fag allerede nu har svært ved at leve op til deres mål. De havde i forvejen et stort antal ph.d.er og tallet skulle stige meget. Det er ikke muligt. I stedet bør noget at væksten tildeles Samf og Hum hvor der er rigeligt talent at tage af. Stillingerne bør fordeles efter talent, ikke efter fag,« lyder vurderingen fra chefkonsulent Ole Bech Lykkebo.

Han mener at den hårde konkurrence om ph.d.-stilling- erne på de tørre fag gør at kandidaterne er mere kvalificerede. Samtidig er han skeptisk over for de våde fags melding om at en stor del af de ekstra ph.d.-stillinger skal besættes af udenlandske studerende.

»Vi skal naturligvis være åbne for udenlandsk talent. DJØF er stor tilhænger af internationalisering. Men det bør være sådan at hovedparten af dem der skal have en ph.d., rekrutteres fra danske årgange, og hvis talentet ikke er dér, ved jeg ikke om det er vores opgave at uddanne udlændinge mens der inden for andre fagområder er dansk talent der ikke får chancen,« siger han.

Dobbelt op
Sammen med blandt andre Dansk Erhverv og Dansk Industri anbefaler DJØF at der sker en fordobling i antallet af ph.d.-stillinger på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Det sker på baggrund af en fremskrivning frem til 2030 over udbud og efterspørgsel efter højtuddannede inden for dette felt.

»Der bliver overhovedet ikke uddannet nok ph.d.er i forhold til det behov der vil være. En ting er at der skal være arvtagere til stillingerne når en række forskere går på pension de næste år, men man forventer også et større aftag uden for universiteterne,« fortæller Ole Bech Lykkebo.

Han mener at en fordobling i optaget er realistisk og ikke vil føre til de samme problemer som dem de har oplevet på de våde fag.

»Hvis det i forvejen er en tredjedel der bliver ph.d., er det klart det er svært. Men jeg tror ikke det vil være vanskeligt at fordoble når udgangspunktet er så ekstremt lavt.«

• Send
• Del