Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Tidligere bestyrelsesmedlem: KU overdriver konsekvenser af fremdriftsreformen

ØKONOMI - Det er højst usandsynligt, at Københavns Universitet mister i nærheden af 345 millioner kroner årligt fra 2020, hvis ikke studietiden reduceres, siger tidligere bestyrelsesmedlem Emilie Nayberg.

»På Københavns Universitet, hvor vi i snit har landets langsomste studerende, risikerer vi at miste op til 345 mio. kr om året. Det svarer til hver femte krone i uddannelsesbudgettet eller 600 undervisere,« skrev Lykke Friis i et indlæg i Berlingske i november 2013.

De 345 millioner kroner er blevet mantraet, KUs ledelse gentager, når der skal forhandles fremdriftsinitiativer på universitetsgangene. Budskabet er cementeret på forsiden af KUs egen hjemmeside om fremdriftsreformen, som fastholder, at »Københavns Universitet risikerer at miste op til 345 millioner kroner årligt fra 2020, hvis studietiden ikke reduceres med 7,6 måneder pr studerende.«

Men ifølge Emilie Nayberg, studenterrepræsentant i KUs bestyrelse i 2013 og 2014, er der ingen grund til at tro, at reformen vil koste KU et millionbeløb. Hun refererer til de analyser, KUs Uddannelsesservice selv har foretaget og fremlagt på et bestyrelsesmøde i oktober 2014. Uddannelsesservices beregninger viser, at effekten af studiefremdriftsreformen allerede dengang blev vurderet til at være neutrale.

345 millioner kroner er worst case-scenarie

»Det er klart, at KU gerne vil skære konsekvenserne af ’manglende fremdrift’ hårdt op, og der er da heller ikke nogen tvivl om, at fremdriftsreformen står til at få en række vanvittigt uhensigtsmæssige konsekvenser for universitetet – og selvfølgelig især for de studerende.«

»Ikke desto mindre synes jeg, at det for debattens og ’oplysningens’ skyld er vigtigt at være opmærksom på, at KU reelt ikke regner med at miste penge – og da slet ikke 345 millioner – og at det derfor er uheldigt, hvis dette scenario kommer til at stå uimodsagt som tvingende grund til fx at afskaffe orloven,« siger Emilie Nayberg.

De 345 millioner kroner dukkede første gang op i et sagsnotat fra november 2013, hvor der står, at det er et beløb, KU i et »worst case scenarie« kan risikere at miste, hvis ikke studietiden reduceres.

»Det er et worst case-scenarie, der nærmest kræver, at al studiefremdrift går helt i stå. Det grænser til det umulige, når man ser på de tiltag, der allerede er sat i værk, og på den generelle udvikling i studietider,« siger Emilie Nayberg.

Analyse: Effekten af reformen er økonomisk neutral

Uddannelsesservice fremlagde på et bestyrelsesmøde i oktober 2014 beregninger for de økonomiske konsekvenser af fremdriftsreformen.

»…egne analyser i Uddannelsesservice har konkluderet, at effekten af SFR (studiefremdriftsreformen, red.) vurderes p.t. til at være neutrale. Gevinsten ved, at nogle studerende bliver hurtigere færdige, opvejes af, at andre studerende udskrives, fordi de ikke kan leve op til reformens studiemæssige krav,« står der i et sagsnotat, der blev gennemgået på bestyrelsesmødet i efteråret.

Det lader til, at KU forventer, at de krav, politikerne stiller til de studerende, vil sikre fremdrift nok til, at universitetet kan leve op til målsætningen for universitetets studietidsreduktion. Det rejser spørgsmålet, om det overhovedet er nødvendigt for universitetet at iværksætte øvrige tiltag for at komme i mål.

»Det giver ikke mening med nye initiativer, før man har set effekten af reformen. Det er helt utænkeligt, at de politiske tiltag som tvangsmerit og tvangstilmelding ikke har effekt, og derfor er det omsonst at bruge de 345 millioner kroner som argument,« siger Studenterrådets formand Alexander Thorvaldsen.

Uddannelsesservice: risikoen er der stadig

Uddannelsesservice, der står bag analysen, fastholder, at KU fortsat har en risiko for at miste 345 millioner kroner årligt fra 2020. Ifølge Anni Søborg, direktør for Uddannelsesservice, skal analysen ses som »den bedste formodning indtil videre«.

»Vi formoder, at studiefremdriftsreformen vil medføre, at nogle studerende bliver hurtigere færdige, og andre falder fra, men risikoen for at miste 345 millioner kroner årligt fra 2020, hvis ikke vi reducerer studietiden med 7,6 måneder, er der stadig,« siger Anni Søborg.

Hvis det nu lykkes KU at reducere studietiden en smule, er hele beløbet så stadig i spil?

»Nej, så mister vi en andel af det. Men KU er absolut bagest i bussen, når det kommer til studiegennemførelsestider, og vi er bundet sammen med de andre universiteter i en fælles pulje. Så det går også ud over dem, hvis vi ikke bliver hurtigere,« siger Anni Søborg.

De otte danske universiteter skal samlet set reducere studietiden med 4,3 måneder i gennemsnit inden 2020. Hvis ikke det lykkes, bliver den samlede færdiggørelsespulje reduceret.

Anni Søborg: nuværende tiltag udelukker ikke studietidsforlængelse

Anni Søborg er enig med de studerende i, at det ikke giver mening at indføre nye fremdrivende tiltag på KU, før effekten af de allerede iværksatte krav er målt.

»Derfor går vi først i gang med at evaluere i forsommeren i år og i løbet af efteråret. Og vi evaluerer ikke kun én gang – vi har aftalt en årlig opfølgning.«

Men er det ikke for tidligt at evaluere i år, når kravet om 30 ECTS per semester først træder i kraft for ’gamle’ studerende til sommer?

»Jo, og derfor handler vi også først i 2016. Men de studerende, der startede i ’14 og har været underlagt reformen i et år, kan måske bruges som en indikator på, hvordan reformen påvirker de studerende.«

Selvom effekten af de politiske tiltag endnu ikke står klart, frygter Anni Søborg, at de ikke er tilstrækkelige for at opnå den fremdrift, politikerne kræver.

»Hvis alt går vel, så er alle studerende på KU superaktive, strømlinede maskiner, der består 30 ECTS per semester, i 2020. Men det tror jeg ikke helt på. Med fremdriftsreformen er det ikke længere muligt at afmelde kurser eller eksamener. Hvis du dumper en gang, bliver du automatisk tilmeldt reeksamen cirka seks uger senere. Men hvis du også dumper andet forsøg, må du selv bestemme, hvornår du vil lægge dit tredje og sidste eksamensforsøg. Så tror jeg, mange – inklusiv mig selv – ville tænke puha og gemme det sidste forsøg, til man har bedre tid til at fokusere på det. Og det betyder, at prøverne bliver ophobet ved studiets udgang, og den studerende bliver studietidsforlænget.«

KU regner med at indtægter stiger med 80 millioner kroner

Hvis Uddannelsesservices formodninger holder stik, og en del studerende bliver hurtigere færdige, mens de langsomme studerende udskrives, regner KU med en stigning i uddannelsesindtægter.

»I perioden 2014-2018 oplever KU øgede uddannelsesindtægter i faste priser på ca. 80 mio. kr., som først og fremmest er begrundet i en forventning om øget færdiggørelsesbonus,« lyder notatteksten.

Som en del af fremdriftsreformen øges universiteternes færdiggørelsespulje med i alt 902 millioner kroner i perioden 2015 til 2018. Penge, som universiteterne kan få del i, hvis det lykkes dem at reducere studietiden.

Ifølge Anni Søborg betyder det dog ikke, at KU regner med at tjene på reformen.

»Det er rigtigt, at færdiggørelsespuljen er blevet større, og derfor får vi også en større andel. Men når vi i regnskaber og prognoser forventer at få flere STÅ (antal gennemførte fuldtidsstudier målt i år, red.) og dermed en større indkomst, er det ikke på grund af reformen, men fordi optaget på uddannelserne er steget gevaldigt siden 2008,« siger Anni Søborg.

»Desuden er det også vigtigt at have for øje, at færdiggørelsespuljen er forøget med penge taget fra uddannelsesområdet. Vi får ikke 80 nye millioner – det er hunden, der fodres med hallen. Halen er blevet længere og kroppen mindre,« tilføjer hun.

sofie.hansen@adm.ku.dk

Seneste