Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Syv studerendes bud på bedre uddannelse II

VOXPOP – Fem ud af 66 projekter, der har fået økonomisk støtte af universitetsledelsens projekt, Den gode uddannelse, ledes af studerende. Mød syv af de engagerede unge bag her.

Pil, 25 år, læser matematik og fysik.

På Fysik er det afgørende efter endt uddannelse at kunne formidle sin forskning, hvilket undervisningen ikke forbereder de studerende godt nok til. Det har en nyopstået bachelorkonference planer om at ændre på.

Hvad var din baggrund for at sende en projektansøgning af sted?

»Selvfølgelig går vi mest op i at gøre fysik-uddannelsen bedre, men det her projekt kan lige så godt bruges på nanoteknologi, kemi og biologi – og alle de andre ’våde’ fag, hvor man render rundt og laver forsøg og skal formidle forskning og videnskab. Jeg har ingen idé om, hvad det vil sige at være humaniora-studerende, men jeg har en idé om, hvad det vil sige at være naturvidenskabelig. Og vi har brug for at lære at formidle.«

Hvilke mål har du for projektet?

»På lang sigt at vi får konferencen udbredt til de andre naturvidenskabelige fag. På kort sigt kunne det være rigtig fedt, hvis der kom en masse og hørte på 20 studerende, der ville præsentere deres bachelorprojekter. Man bruger sindssygt meget tid på de projekter, og man får ikke lov til at fortælle om dem til nogen ud over sin mor og sin vejleder, så jeg tror, der er rigtig mange, der gerne vil præsentere deres projekter her.«

Kan tiltag som projekt Den gode uddannelse gøre en forskel?

»Det har været vigtigt for os, at vores projekt skulle kunne fortsætte og ikke bare køre én gang. At finde frivillige arbejdskræfter kræver nogle gange, at man kan se et længere perspektiv i det, man laver, og at man kan se, man får lov til at sætte et fingeraftryk. Det gør vi her, fordi Den gode uddannelse lader andre end dem, der normalt har meget indflydelse, komme til orde.«

Mød de næste studerende,

Seneste