»Systemet er åbenbart bare ikke skruet sammen til enlige forsørgere«

LEVEVILKÅR - Ufleksible SU-regler gør, at Deborah Gudnitz skal vælge mellem tre uhensigtsmæssige ordninger, når hun går på barsel til juli

af Peter Riddersborg, Christoffer Zieler

»Forestil dig at have tjek på det hele, og så fra den ene dag til den anden falder dit liv på gulvet,« siger 26-årige Deborah Gudnitz, da Universitetsavisen møder hende i lejligheden i Nordvest, hvor hun bor alene med sin lille søn.

Deborah er gravid og skal nedkomme til juli, men for cirka to måneder siden forlod hendes mand hende efter ti års samliv, og han har siden givet udtryk for, at han ikke ønsker samvær med sine børn.

»Det var fuldstændig uforudsigeligt. Det skete fra den ene dag til den anden,« siger Deborah, der siden hun blev alene yderlige har måttet kæmpe med et SU-system, som ikke er særlig fleksibelt for enlige forsørgere, der ønsker at fortsætte med at studere, efter de har fået børn.

Vil ikke opgive sit studie

Deborah læste tidligere medicin på Københavns Universitet, men skiftede til retorik, da hun fik konstateret en alvorlig øjensygdom, der betyder, at hun ikke kan blive læge.

»Retorik er et fantastisk studie. Og jeg kunne ikke drømme om at opgive det, for hvad skulle jeg så gøre? Så har jeg to afbrudte universitetsuddannelser bag mig med en kæmpe studiegæld, og jeg vil fandeme ikke finde mig i at være en af de der tragiske, ynkelige skæbner.«

På nuværende tidspunkt kan Deborah få økonomien til at løbe rundt, da hun ved siden af SU og SU-lån får udbetalt et forsørgertilskud for sin søn. Når Deborah går på barsel, bortfalder forsørgertilskuddet imidlertid, og hun skal herefter vælge mellem tre barselsordninger. Som nybagt mor kan Deborah få tolv såkaldte fødselsklip, når hun har født. Klippene kan udbetales med et enkelt klip ad gangen over tolv måneder, hvor hun ikke behøver være studieaktiv.

Alternativt kan hun få fødselsklippene udbetalt som dobbeltklip i seks måneder, hvorefter hun skal være studieaktiv igen. Eller hun kan vælge at miksklippe sine fødselsklip med almindelige SU-klip i tolv måneder, hvor hun i så fald skal være studieaktiv i hele perioden.

Studiet eller økonomien

Det sidste er på forhånd udelukket, da Deborah ikke kan være studieaktiv, lige efter hun har født. Da retorikstudiet kun har optag en gang om året, ville det oplagte til gengæld være at holde et års barsel for derefter at fortsætte studiet, hvor hun slap.

Med et enkelt fødselsklip om måneden skal hun og hendes to børn dog leve for under 90 kroner om dagen, når alle faste udgifter er betalt, også selv om hun samtidig tager SU-lån. Alternativt kan hun nøjes med seks måneders barsel og få dobbeltklip, som vil være nok til, at hun kan forsørge familien. Hun vil dog næppe kunne få passet sit barn efter seks måneder, da ventetiderne på en vuggestueplads i København er cirka et år.

Ifølge studievejlederen er det desuden svært at springe et semester over, da Deborah i så fald går glip af flere obligatoriske fag. Og selv hvis hun skulle få dispensation til at få lov til at fortsætte efter et halvt år, kan SU-styrelsens studieaktivitetskrav blive et problem.

»Hvis jeg for eksempel dumper hele mit semester, fordi jeg ikke har mulighed for at være særlig studieaktiv, så er der ingen, der kan love mig, at min SU ikke bliver stoppet.«

SU som supplement til lønindtægt

Da Deborah søgte hjælp hos fageksperter på området, blev hun rådet til at forlade SU-systemet, søge orlov og få kontanthjælp.

»Men Socialforvaltningen fortæller, at man ikke kan få kontanthjælp, hvis man er på orlov fra studiet og har SU-klip tilbage,« forklarer Deborah, der efterfølgende henvendte sig til SU-kontoret på Københavns Universitet (KU).

»SU-medarbejderen på KU fortalte, at hun godt kunne se det meget uheldige og uretfærdige i min situation, men sådan var reglerne altså bare skruet sammen. Jeg skulle jo heller ikke se SU’en som forsørgelsesgrundlag, men som supplement til lønindtægt,« siger Deborah, der dog har svært ved at se, hvordan hun som enlig mor til to børn, hvoraf det ene er et spædbarn, skal kunne opretholde en lønindtægt.

»Systemet er åbenbart bare ikke skruet sammen til enlige forsørgere. Men heldigvis er der jo heller ikke ret mange, der bliver forladt, mens de er gravide.«

Dyrt at være fattig

Et af Deborahs økonomiske problemer er huslejen for den almennytige lejlighed i Nordvest, der ligger på cirka 6.000 kroner, når boligstøtten er trukket fra. En husleje, der ikke var noget problem, da hun delte den med sin mand, men som nu er for høj.

»Jeg er selvfølgelig skrevet op alle de steder, jeg kan, for at få en billigere bolig, men der er ventetid på et til to år,« forklarer Deborah, der desuden har undersøgt mulighederne for at flytte på kollegium. Her er ventetiden dog også lang, og kollegieværelserne er primært for forældre, der kun har et enkelt barn.

På nuværende tidspunkt ser Deborah sig nødsaget til at vælge løsningen med dobbeltklip i seks måneder, og derefter må hun tage udfordringerne med børnepasning og studieaktivitetskrav, som de kommer.

Hun undrer sig dog over SU-systemets nuværende opbygning.

»Politikerne vil jo meget gerne appellere til, at vi får børn så hurtigt som muligt og samtidig kommer hurtigt gennem systemet, men jeg har svært ved at se, at det kan ske på denne måde.«

SU-systemet kan ikke hjælpe

Deborah mener, at SU-systemet i højere grad burde tage højde for, at der også findes enlige forsørgere på barsel. Det kunne for eksempel være ved at give dobbelt fødselsklip i tolv måneder eller give mulighed for at miksklippe fødselsklip og SU-klip under barsel.

»Der ikke fordi, jeg skal leve som en konge overhovedet, jeg vil bare gerne kunne leve. Jeg kan selvfølgelig erklære mig insolvent og lade være med at betale min gæld, min telefon og internet. Men jeg kan ikke bare lade være med at betale min husleje.«

Studiechef på Københavns Universitet Claus Nielsen anerkender, at der ikke er meget at gøre i Deborahs tilfælde.

»Sådan som I fremlægger sagen, er den studerende havnet i en situation, hvor SU-systemet ikke kan hjælpe ud over med fødselsklippene,« siger han.

Den opfattelse deler formanden for Danske Studerendes Fællesråd Mikkel Zeuthen, der mener, at Deborahs situation viser, at SU-systemet er for ufleksibelt.

»Vi må aldrig have et system, der er så rigidt, at der kommer mennesker i klemme, fordi de ikke lige passer ind i de kriterier, man har opsat. Det er et must, at man laver et fleksibelt system, som kan passe på alle forskellige grupper,« siger han og erklærer sig derudover uenig i, at SU’en skal fungere som supplement til en lønindtægt. »Det er jo meningen, at man skal kunne leve af sin SU og kunne koncentrere sig om sit studie.«

Sagen op i SU-forligskredsen

Uddannelsesordfører for det Konservative Folkeparti Rasmus Jarlov mener, at politikerne i forvejen har gjort meget for at gøre det muligt for de studerende at få børn under studiet.

»Men SU-systemet vil altid komme til kort, når folk har høje faste udgifter. Det er ikke indrettet til, at man kan have udgifter til husleje på 6.000 kroner efter boligstøtte,« siger han.

Socialdemokraternes forskningsordfører Kirsten Brosbøl vil til gengæld tage Deborahs eksempel op i SU-forligskredsen for at få ændret reglerne.

»Vi har længe presset på i SU-forligskredsen for at få barselsreglerne taget op til revision. For det kan selvfølgelig ikke være rigtigt, at tillægget til enlige forsørgere forsvinder under barsel,« siger Kirsten Brosbøl. Hun påpeger dog, at universiteterne også selv kan gøre noget for at forbedre forholdene for enlige forsørgeres studiemuligheder.

»Universiteterne kan for eksempel sikre, at det er nemmere at komme tilbage til studiet løbende efter barsel, og at man ikke bliver tvunget ud i et helt års barsel, fordi der kun er optag en gang om året. Her må man altså finde en mere fleksibel løsning.«

• Send
• Del