Studienævnsfejde: Dekan og studerende strides om valgfrihed

Nye fælles rammer, der begrænser mulighederne for frit at vælge fag, har fået 438 Science-studerende til at skrive under på en protest til dekanen.

De vil have rammerne løsnet og dekanen til at blande sig udenom studienævnenes arbejde.

Rammerne forbyder blandt andet valgfag på bacheloruddannelsernes første år og sætter et øvre loft for antallet af kurser, studerende kan vælge mellem som såkaldte ’begrænsede valgfri kurser’.

Umyndiggørelse af studienævn

Det er den øverste ledelse på fakultetet, der har indført de snærende bånd.

Rammerne har eksisteret siden fusionen af Life og Science, men de blev i forbindelse med fremdriftsreformen revideret, så valgfriheden på fakultetets uddannelser nu er indskrænket betydeligt.

Ledelsens indblanding er en væsentlig grund til, at fysikstuderende Asbjørn Jørgensen startede underskriftsindsamlingen.

»Der er ved at ske en enorm umyndiggørelse af vores studienævn. Derfor må vi råbe op nu,« siger Asbjørn Jørgensen og tilføjer:

»Dekanatet ved ikke, hvad der er godt for vores fag. Det gør forskerne og de studerende.«

Studerende: »filmen er knækket« for Science

Fysikstuderende Asbjørn Jørgensen mener, at »filmen er knækket« i Science’ implementering af fremdriftsreformen, og Michael Nielsen, der læser Kemi og er næstformand i Studienævn for Fysik, Kemi og Nanoscience, er enig:

»I Studienævnet var vi med på, at vi var nødt til at begrænse valgfriheden for at undgå uhensigtsmæssig tvangsmerit. Det er ikke ensbetydende med, at det er nødvendigt at gøre alle kurser på første år obligatoriske eller sætte et fælles loft for, hvor mange fag der kan indgå som begrænsede valgfri kurser, på tværs af Science.«

De nye rammer er særligt snærende for de brede uddannelser som Biologi og Fysik, der har haft tradition for at udbyde et bredt udvalg af kurser og lade de studerende vælge mellem dem for at specialisere sig.

»På fysik har en del studerende taget halvdelen af første år på Matematik. Det kan være en fordel, hvis man vil senere vil specialisere sig inden for teoretisk fysik. Med de nye rammer kunne den mulighed kun bevares, hvis vi i studienævnet gjorde teoretisk matematik obligatorisk for alle studerende. Men det ville nok knække nakken på de studerende, der ikke primært interesserer sig for fagets teoretiske del,« siger Michael Nielsen.

Studieleder på Fysik Lise Arleth mener også, at det er ærgerligt, at førsteårsstuderende på Fysik ikke længere må følge fag på Matematik.

»Nogle studerende har nemmest ved at lære matematikken, når den præsenteres i en anvendt sammenhæng. Andre foretrækker at lære den matematiske teori først. Det er to veje til samme mål, så det er superærgerligt, at vi ikke kan fortsatte med den struktur. Her kunne man godt ønske sig lidt mere fleksibilitet,« siger Lise Arleth.

Max 25 kurser at vælge imellem

Rammerne dikterer desuden, at listen over de kurser, studerende kan vælge som ’begrænsede valgfri kurser’, højst må tælle 25.

»Vi er ikke blevet mødt med noget fagligt belæg for begrænsningen af antallet af begrænset valgfri kurser. Først var det 20. Nu er det 25. Det virker som et helt tilfældigt tal. Derudover er det åndssvagt at indføre begrænsningen for samtlige uddannelser på Science, da det individuelle udbud af kurser samt behov for valgfrihed er helt forskelligt,« siger Michael Nielsen.

Studieleder Lise Arleth medgiver, at rammerne med fordel kunne tage højde for uddannelsernes forskellige bredder:

»Det er ikke sikkert, at der er samme behov for antal kurser at vælge imellem på en smal kandidatspecialisering som Biomedicinsk Fysik og en bred kandidat som Kvantefysik.«

I praksis tror hun dog ikke, at reglen får stor betydning.

»De fleste studerende vælger i forvejen valgfag, der passer til deres specialisering. Så om man lader det være op til den enkelte studerende eller indskrænker udvalget for dem, kommer i praksis nok ikke til at gøre den store forskel.«

Overskrider ledelsen sit mandat?

Den afgørende forskel er ifølge Michael Nielsen, at rammerne gør en faglig beslutning til en ledelsesbeslutning. Han oplever, at manglende inddragelse af studienævn og studerende har karakteriseret hele forløbet med at udforme de nye rammer.

Studienævnets formand, Stephan P.A. Sauer, der er professor mso ved Kemisk Institut, tilføjer, at studienævnene har haft mulighed for at kommentere rammerne i en høringsproces, men understreger samtidig, at kommentarerne ikke altid har ført til ændringer:

»Nogle gange er der blevet ændret på noget, nogle gange ikke,« siger han.

Ifølge studienævnsformanden er problemet med rammerne først og fremmest, at de medfører en kraftig indskrænkning af studienævnenes indflydelse på studieordningerne.

»Man kan spørge, om det er imod ånden i Universitetsloven, at ledelsen sætter krav til, hvordan studienævnene skal udforme studieordningerne,« siger Stephan P.A. Sauer.

Struktur et krav fra KU

Ifølge Henrik Busch, prodekan for uddannelse på Science, er de nye rammer nødvendige af flere årsager:

KU’s tolvmandsudvalg har blandt andet anbefalet, at der kommer mere struktur på uddannelserne på KU. Udvalget, der bestod af seks repræsentanter for ledelsen og seks for de studerende, skulle komme med forslag til, hvordan den gennemsnitlige studiegennemførelsestid nedbringes på universitetet. KU’s ledelse har bedt fakulteterne om at gennemføre dette og afrapportere på opfølgningen i 2015.

Henrik Busch tilføjer, at en klarere faglig arkitektur på uddannelserne desuden vil understøtte de studerendes muligheder for at træffe ’gode’ valg og dermed forbedre deres mulighed for at gennemføre deres uddannelse.

En række andre hensyn ligger også til grund for ændringerne af rammerne – bedre muligheder for praktiklignende forløb, understøttelse af de lovpligtige krav i studiefremdriftsreformen mv.

Undgår en del tvangsmerit

Henrik Busch forklarer, at studienævnene i højere grad skal præcisere, hvad der fagligt konstituerer uddannelsen, når de studerende totale valgfrihed afløses af en mere begrænset valgfrihed.

Som en sideeffekt vil studerende i højere grad undgå at få tildelt merit for tidligere bestået kurser, som ikke ligger inden for uddannelsens kernefaglighed, som det skete for Ditte Staffeldt.

Læs mere:

Ditte fik tvangsmerit – bliver biolog med speciale i teatervidenskab

»Med omlægningen beder vi studienævnene i højere grad at præcise ud fra en faglig vurdering om eksempelvis zoologi er mere relevant end teatervidenskab, hvis du vil være biolog,« siger Henrik Busch.

Møde med dekanen

Målet med underskriftsindsamlingen var at sætte et møde i stand med dekanen og studienævnene for at revidere rammerne. I dekanens svar imødekom han ikke ønsket om et møde, men henviste til, at der allerede var planlagt drøftelser af fremdriftsreformen på Dialogforums halvårlige stormøde, som består af prodekaner for uddannelser, fire studenterrepræsentanter fra Science-rådets forretningsudvalg og formænd for faglige foreninger og fagråd.

Først under Studenterrådets stormøde i Festsalen på Frue Plads 30. maj svarede dekanen, at han gerne ville møde alle studerende og studienævn i et udvidet Dialogforum.

»Det er vi meget taknemmelige for, og det er helt sikkert et skridt på vejen. Næste skridt handler så om at få dekanen til at genoverveje rammerne,« siger Asbjørn Jørgensen.

sofie.hansen@adm.ku.dk, clba@adm.ku.dk

Artiklen er rettet 25.06.15. Listen over de kurser, studerende kan vælge som ’begrænsede valgfri kurser’, måtte oprindeligt højst tælle 20 – og ikke 10, som der stod i den oprindelige artikel.