Billede: Kristina Helena Kristensen
FIT FOR FIGHT - Studiemesse 2010 er nu klar til at tage imod studerende og andre interesserede i Festsalen, efter at rektor Ralf Hemmingsen og formand for Studenterrådet Ea Busch-Petersen åbnede arrangementet i morges.
Der er rig mulighed for at få vejledning om alt fra at studere i udlandet til, hvordan du tjekker din forskudsopgørelse, når Studenterrådets Studiemesse 2010 løber af stablen de næste tre dage.
Omkring 15 organisationer, myndigheder og virksomheder har stillet deres stande op i universitetets gamle festsal og kaster gode råd og tilbud i hovedet på dem, der møder op.
Udover at du kan blive klogere på flere aspekter af studielivet på studiemessen, kan du også deltage i et væld af konkurrencer og vinde alt fra en måneds gratis fitnesstræning til en bustur til Jylland eller, hvis du stiler højere - en rejse til Rio.
Nu mangler der kun en ting - de studerende. Rektor holdt åbningstale for en tom festsal i morges. Men tirsdag morgen er heller ikke et taknemmeligt tidspunkt, så formand for Studenterrådet Ea Busch-Petersen er fortrøstningsfuld.
For eksempel bliver Tutorprisen 2010 overrakt på studiemessen i morgen, og det regner hun med, vil tiltrække en del studerende.
»Der rigtig mange tilbud til de studerende her i København, så det drukner nemt i mængden. Men det særlige ved studiemessen er, at spektret af tilbud er virkelig bredt og dækker alle sider af studielivet,« siger Ea Busch-Petersen.
Studiemesse 2010 løber fra den 2. til 4. november. Der er åbent klokken 10.00 til 16.00 hver dag.
Messen afholdes i Københavns Universitets Festsal, Frue Plads 4, 1168 København K.
Tutorprisen 2010 uddeles onsdag den 3. november kokken 13.00 i festsalen.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk