Studieleder: Generation Dum er opfundet af Generation Tung

Hvis man i et koordinatsystem plotter uddannelseskvalitet som funktion af tid, vil det grafiske udtryk være en eksponentielt aftagende kurve. Generation Dum kryber hen ad x-aksen. Sådan ser det i hvert fald ud i lektor i biofysik Steen Laugesen Hansens optik.

Steen Laugesen Hansens kontroversielle synspunkter, som han blandt andet har gjort rede for i sidste nummer af Universitetsavisen, har vakt debat – hvis ikke forargelse – blandt ’de dumme studerende’, men også blandt universitetets undervisere.

Solvefunktion har erstattet firser-hovedregning

Veterinærmedicinerne kan ikke regne med brøker i hovedet, og på søsterstudiet Medicin vægrer de studerende sig imod at løse en simpel førstegradsligning uden lommeregner.

»De studerende ville have adgang til lommeregnere, der kunne løse ligninger, og jeg forstod simpelthen ikke hvorfor. I de fag, som de medicinstuderende har, skal de allerhøjest kunne løse en førstegradsligning,« fortæller studieleder på medicin professor Jørgen Olsen om en eksamenssituation på Panum.

»Da jeg borede mere i det, viste det sig, at de studerende rutinemæssigt i gymnasiet bruger en ’solvefunktion’ på lommeregneren til den type opgaver, og de mente, det var et unødigt matematisk ridt, hvis de skulle lave det med blyant og papir. Omvendt var det for mig det naturligste i verden at løse den type opgaver på papiret, for de var det, jeg øvede mig på, da jeg gik i gymnasiet,« tilføjer han.

Oplevelsen var en øjenåbner for Jørgen Olsen, der blev matematisk-fysisk student i 1983 og siden har opnået en professortitel og undervist i kemi, cellebiologi, biokemi og anatomi på Medicinstudiet. Han så de studerendes protester mod hovedregning som udtryk for en kulturforskel, der afspejler den teknologiske udvikling.

»Derefter konkluderede jeg, at jeg som underviser og studieleder fejler, når jeg forsøger at tvinge min kultur fra firserne ned over de studerende, der har gået i gymnasiet i slut-nullerne,« siger Jørgen Olsen.

Forkerte spørgsmål eller for dumme studerende?

Jørgen Olsen mener, at undervisere som Steen Laugesen Hansen skal holde op med »at begræde fraværet af antikverede færdigheder« og i stedet komme i gang med at formidle viden på en måde, der passer til nutidens studerende.

»Hvem kan i hovedet lægge to brøker sammen? Ingen tør anfægte det relevante i opgaven af frygt for at blive udråbt som dum,« siger han og udpeger i stedet en ’Generation Tung’ blandt forskere:

»Min frygt er, at synspunktet om ’Generation Dum’, er næret i en ’Generation Tung’ blandt forskere og undervisere. Velmenende og ellers begavede mennesker, der desværre risikerer at forpasse muligheden for at udnytte de studerendes høje færdighedsniveau på vidensområder, der ikke fandtes for 30 år siden. Jeg tænker for eksempel på mulighederne for via sociale netværk at samarbejde om problemløsning eller at tilegne sig viden gennem nye e-læringsbaserede platforme,« siger Jørgen Olsen.

Ph.d.: Steen Laugesen Hansen skyder ved siden af

For ph.d.-studerende, Mikkel Schou Nielsen, der ligesom lektor Steen Laugesen Hansen er del af forskningsgruppen ’Røntgen- og Neutronspredning’ på Niels Bohr Institutet, handler det hverken om dumme studerende eller tunge undervisere.

Han synes, det er svært at drage nogen konklusioner ud fra Steen Laugesen Hansens quiz. Han foreslår, at Steen Laugesen Hansen sammenligner de studerendes svar med de svar, man ville få, hvis man udsatte 30 forskere i fysik for samme test. Selv om man bruger hovedregning til hverdag, kan man godt have svært at besvare lektorens spørgsmål:

»Man kan ikke på stående fod udføre en type opgaver, man ikke har brugt før, eller som det er mange år siden, man brugte sidst. For eksempel laver jeg normalt en del hovedregning og overslag, men ikke af den type, som nogle af de opgaver, der blev vist i DR2, spørger til. Det sidste mener jeg også er tilfældet for de studerende. De har ikke arbejdet med den type opgaver i gymnasiet og folkeskolen på den samme måde, og derfor er de ikke trænet i det, når de skal svare i en prøve.«

Selv lykkedes det ham kun at svare rigtigt på omkring to tredjedele af de spørgsmål, der blev bragt i DR’s dokumentar om ’de dumme studerende’. Men han er samtidig enig med Steen Laugesen Hansen i, at det er vigtigt at kunne noget hovedregning. Når man arbejder med modeller ved brug af computerværktøjer, er man nødt til at have basal viden om vinkler og størrelser, når man skal evaluere sine resultater.

Mikkel Schou Nielsen kalder det at skyde ved siden af, når Steen Laugesen Hansen retter skytset mod de studerende. Årsagen til, at nutidens studiestartere ikke kan regne med brøker er, at man fra regeringens side har valgt at lægge mindre vægt på færdighedsregning, mener Mikkel Schou Nielsen.

»Kritikken er forfejlet. Studerende er ikke dumme; de er bare ikke blevet trænet i det, Steen Laugesen Hansen tror. Der er et gab mellem, hvad universitetets undervisere regner med, og hvad man undervises i på de gymnasiale uddannelser.«

Skyd skylden på reformen

Mikkel Schou Nielsen blev student i 2002 og hører således til ’den gamle ordning’. Men han har sat sig ind de ændringer af matematikfaget, der fulgte med gymnasiereformen i 2005:

»Før var der en del matematik for matematikkens skyld. Nu er der meget vægt på modellering. Matematikken skal sættes i relation. Den slags problemløsning er altså enormt svær! Derfor giver det også god mening, at de studerende gennem årene i højere grad støtter sig til lommeregneren,« siger han.

Mikkel Schou Nielsen mener, at universitetets undervisere kunne drage fordel af at sætte sig ind i de nye bekendtgørelser for matematikfaget. Han ved dog også godt, at forskernes undervisning ikke har særlig højt prioritet, og når tiden er knap, er det de færreste, der vil og kan bruge tid på at dobbelttjekke, om forventningerne nu stemmer overens med de faktiske faglige mål.

Er Steen Laugesen Hansens spørgsmål for svære, eller er de studerende for dumme? Prøv lektorens quiz: Test dig selv – hvor dum er du?

sofie.hansen@adm.ku.dk