Billede: Sara Hartmann Sivertsen
DEMO – Den 6. oktober gik studerende på gaden i protest mod regeringens nedskæringer på deres uddannelser. I ugen op til demonstrationen pirkede Studenterrådet til de studerendes galde. Læs om anstrengelserne her på siderne.
Psykologistuderende med fire undervisningstimer om ugen og humanister, der får fem minutters forelæsning, før de må give pladsen videre til en anden.
Eksamenslæsning i læsesale, hvor de ansatte ikke må komme for Arbejdstilsynet, vindueskarme, der tages i brug som stolepladser, og patienter, der kollapser i et blodbad på fortovet, fejlbehandlet af en dårligt uddannet læge.
Eksempler skorter det ikke på, når studenterorganisationer skal illustrere forholdene på universiteterne, som de mener er blevet forringet uophørligt på grund af nedskæringer siden 2001. Af samme grund havde elev- og studenterinitiativet ’Ud af krisen – ind i fremtiden’ blæst til stordemonstration over hele landet tirsdag den 6. oktober.
Ifølge elev- og studenterbevægelsen indebærer regeringens finanslovsforslag for 2010 besparelser for over en milliard kroner i uddannelsessektoren – heraf 470 millioner kroner på universitetsområdet.
Taxameterne, der skal finansiere universitetsuddannelserne, beskæres automatisk hvert år, og værst ser det ud på Humaniora og Samfundsvidenskab, som ifølge den såkaldte McKinsey-analyse – bestilt af regeringen selv – er underfinansieret med op mod 12.000 kroner per studerende per år.
Det hul udfylder finanslovsforslaget ikke, og selv om videnskabsminister Helge Sander ganske vist har erklæret sig villig til at forsøge at forhandle et taxameterløft på 5.000 kroner på disse uddannelser på plads i løbet efteråret, så skal disse penge tages fra globaliseringsmidlerne.
Midler, som i forvejen skal være med til at finansiere moderniserings- og byggeplaner, og som ellers var øremærket til aktiv forskning.
Nogen vil kalde det forkælet at kræve flere penge under en økonomisk krise, hvor resten af samfundet skal stramme ballerne sammen, men de studerende argumenterer for, at den næste generations uddannelse netop skal være med til at sikre den danske økonomi i fremtiden. Uddannelse er derfor en sikker investering, siger de.
I ugerne op til stordemonstrationen gjorde studenter-aktivister fælles front og indledte efterårets kampagne med events over hele landet, samtidig med, at de skærpede retorikken over for Videnskabsministeriet, hvis taltunge analyser, de har givet nogle drag over nakken og kaldt manipulerende.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk