Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Underviser på kritiseret kursus: Mindre pensumstyret uddannelse skal lære de studerende at tænke selv

Modsvar — I et humaniora-kritisk debatindlæg efterlyste filosofistuderende Mads Fencker mere fokus på fast pensum. Jeg var hans underviser, og jeg tror ikke, det er sådan, man lærer at lave filosofi.

Følgende er et modsvar til et debatindlæg, der har været bragt i Uniavisen. Indlægget kan læses her.

Jeg har haft den store fornøjelse at undervise Mads Fencker i det kursus på kandidatuddannelsen i filosofi, som er afsættet for hans kritik af uddannelserne på humaniora, der er blevet fremført i nærværende avis.

Den brede kritik er lidt unfair, når det nu er kandidatuddannelsen i filosofi, det drejer sig om.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Men lad mig kort forklare baggrunden for den model, vi i faggruppen for filosofi har valgt for kandidatuddannelsen. Filosofi er en omfattende akademisk disciplin med højt specialiseret forskning i mange domæner og med mange metodiske greb. Det ville være komplet umuligt at lave en uddannelse, der dækker det hele. Samtidig er der en stor spredning i baggrund, forudsætninger og interesser blandt de studerende, der søger ind.

Hvis vi tilrettelagde en meget pensumstyret uddannelse, ville den enten blive bred men overfladisk, eller fokuseret men med risiko for at ramme forbi interesser og engagement hos en meget stor del af vores studerende.

Fagfilosofiske kompetencer

Et fællestræk for vores studerende er, at de gerne vil lære at lave filosofi. De vil gerne erhverve den form for faglige dygtighed, der kommer ved at beskæftige sig med et emne på en dyb og selvstændig måde: styre udvikling af en problemstilling, researche den nyeste litteratur, lave sin egen kritiske analyse af argumenter og definitioner, identificere filosofiske antagelser, styrker og svagheder, udvikle et samlet narrativ for en præsentation, diskutere med andre og lære undervejs.

Derfor har vi valgt en model, der understøtter at studerende opbygger netop sådanne kompetencer. Kurserne har en kerne af lærerstyret undervisning, som skal skabe et rum, hvor studerende selv kan læse, tænke, skrive og diskutere.

Modellen fokuserer ikke på, at studerende eksamineres i et bestemt, lærerstyret pensum, men på at de erhverver sig de intellektuelle kompetencer, der er karakteristiske for akademisk filosofi.

Svagheder og styrker

I realiteten er det en udfordrende model. Jeg ser ikke, at studerende bare skøjter lige i mål. Faktisk tror jeg, at modellens egentlige udfordring er, at den er krævende i forhold til den undervisning, vi har mulighed for at give.

Jeg ser ikke, at studerende bare skøjter lige i mål

Der er også andre ulemper ved modellen, og Mads Fencker udpeger i sit indlæg nogle af dem. Når studerende kommer med forskellige faglige baggrunde og interesser, kan de i mindre grad have frugtbare diskussioner med hinanden, ligesom det fornødne incitament til at engagere sig i, hvad medstuderende arbejder med, skal skabes.

Måske kan obligatoriske pensa gøre lidt ved dette. Men hvor meget? Diversitet i interesser og baggrund er i vidt omfang en følge af optaget på uddannelsen, ikke af vores undervisning.

LÆS OGSÅ: Alt er præcis som det skal være på humaniora

Når man fokuserer meget på sit eget projekt, er der selvfølgelig mindre incitament til at gå i dybden med det lærerstyrede pensum, der udgør rygraden i kurset. Men igen: Der er grænser for, hvad man kan nå ved pensumtvang, især hvis målet er at opbygge akademiske kompetencer.

Med på moden

Man kan som studerende arbejde med et emne, hvor underviseren ikke er ekspert, hvilket er en ulempe. I stedet kan underviseren være en interesseret sparringspartner, hvilket giver andre fordele.

Som Mads Fencker skriver, kan man blive taget alvorligt som studerende ved at blive mødt med krav om at sætte sig ind i et – af underviseren – udpeget stofområde. Men man kan også blive taget alvorligt ved, at man udforsker et interessant problem, som underviseren faktisk ikke selv kender.

LÆS OGSÅ: Dump os humanister

Fokus i eksaminationen er i det tilfælde ikke, at man kan redegøre for et lærerstyret pensum, men at man kan redegøre for sit centrale argument, så en fagfilosof ikke sidder tilbage med ubesvarede kritiske spørgsmål.

Gør modellen os til selvgratulerende ofre for intellektuelle moderetninger? Jeg tror det ikke. Intellektuelle modestrømninger er en ting. Et fast pensum betyder jo ikke, at de ikke findes, men bare, at de ikke er en del af samtalen. Og at studerende bringer ideer ind i læringsrummet, som ikke er mainstream – som de heldigvis gør – betyder hverken, at det er dårlige ideer, eller at vi giver afkald på en fordring om faglig klarhed, stringens og balanceret argumentation.

Seneste