Studerende og ledelse står sammen i kamp for specialer

KU’s ledelse vil ikke forkorte specialeperioden. Tværtimod vil ledelsen gå sammen med landets øvrige universiteter om at skrive til uddannelsesministeriet og udbede svar på, hvordan en reduktion af specialeperioden stemmer overens med bestræbelser på øget uddannelseskvalitet.

Det skriver rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Lykke Friis i et debatindlæg i Uniavisen torsdag den 26. februar.

En eksisterende bestemmelse i uddannelsesbekendtgørelsen, som stammer tilbage fra 2010, fastslår, at specialet skal kunne afsluttes med udgangen af juni. Uddannelsesservice gjorde i slutningen af januar ledelsen opmærksom på, at det betyder, at specialet må reduceres til under fire måneder, hvis universitetet skal leve op til studiefremdriftsreformens krav om at tvangstilmelde studerende til 30 ECTS per semester for at nedbringe studietiden.

KU’s ledelse kalder de to regelsæt »en bureaukratisk sandwich«, som vil koste kvalitet, hvis begge skal håndhæves. Ralf Hemmingsen og Lykke Friis skriver, at der må være tale om, at ministeret »simpelthen har ’glemt’ at opdatere uddannelsesbekendtgørelsen«.

Studenterrådet: nu må ministeren tage ansvar

Studenterrådet er glade for, at universitetsledelsen bakker op om specialer af seks måneders varighed.

»Vi er rigtig glade for, at universitetet nu har valgt side til fordel for de studerende og for specialer med tid til fordybelse. Vi håber selvfølgelig, at universitetet nu ikke igen skal tvinges til at gøre gennemførselstid til den eneste målestok for et godt studie,« siger studenterrådsformand Alexander Thorvaldsen.

Han mener ligesom ledelsen, at den forkortede specialeperiode er uforlignelig med ønsket om højere uddannelseskvalitet.

»Nu må ministeren tage det fulde ansvar for sin egen fremdriftsreform. Det er nonsens, at hun i skåltaler kan snakke om opprioritering af undervisning, mens hun med den anden hånd vægter studietempo over kvalitet i uddannelse,« siger Alexander Thorvaldsen.

Magisterforening advarer mod at forkorte specialeperiode

Copenhagen Business School har allerede taget konsekvensen af reformen og fremskyndet og forkortet specialet til fem måneder. Det samme har Aalborg Universitet, hvor specialet skal påbegyndes 1. februar og afleveres ultimo maj i henhold til de seneste specialeregler.

Dansk Magisterforening advarer mod at sænke niveauet, fx ved at forkorte specialeperioden.

Fagforeningen har ikke foretaget systematiske undersøgelser af, hvad specialet betyder for muligheden for at få et arbejde, men formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage har alligevel en god idé om specialernes betydning.

»Specialet er det, der kendetegner en universitetsuddannelse. Det er her, den studerende demonstrerer sin evne til at tænke og arbejde metodisk og finde nyt i stedet for blot at reproducere viden,« siger Ingrid Stage. »Det er væsentlige kompetencer på et arbejdsmarked, der hele tiden udvikler sig. Værner man ikke om de træk ved specialet, risikerer man at reducere den danske kandidatuddannelse til en masteruddannelse,« siger hun.

Dansk Magisterforening ser gerne, at studerende bruger specialet strategisk ved at skrive det i samarbejde med en virksomhed eller organisation, der måske kan blive en kommende arbejdsgiver.

»Vi ved, at det er vigtigt, at man som studerende har haft kontakt til det, vi kalder virkeligheden. Men det kræver også fordybelse,« siger Ingrid Stage.

I takt med at flere får en kandidatgrad, vil mange af fremtidens dimittender skulle lede efter job i det private erhvervsliv, der ikke traditionelt har ansat mange akademikere. Ingrid Stage forventer ikke, at den udvikling vil mindske specialets betydning, snarere tværtimod:

»Vores vurdering er, at specialet betyder meget.«

sofie.hansen@adm.ku.dk, chz@adm.ku.dk